Du er her

Anmeldelse af Stanley Samuelsen's Folk songs from the Faroe Islands

Folk songs from the faroe islands stanley samuelsen

Folk songs from the Faroe Islands er et album med færøske Stanley Samuelsen der har boet i Danmark siden han var teenager.  Det er en opsamling af de 7 albums han har udgivet som sologuitarist og sanger, og ikke mindst komponist. Han fejrede i 2014 sit 50' år som aktiv musiker, og udgav dermed også en sangbog med hans egne melodier.

Klangen på guitarens stålstrenge er ren og klar på "Um eg kundi kvødid"  og blander sig harmonisk og behageligt på den dybe bagved klingende cello, der sammen med Stanley's spinkle men behagelige stemme bærer melodien. En smuk kærlighedssang med en hilsen i teksten til den færøske tradition at danse kædedans og synge kvad som er en ældre traditionel færøsk sangform.

"Tá eg verid gamal (when I get old)" er andleredes på indspilningen end til Stanleys egne solokoncertr. Den er på cd'en mere country præget, selv om der står Folk song på albummets cover, med en vellykket anden stemme, måske sunget af Stig kreutzfeldt.?"

For os guitarister er sangen "Regn (rain)"  spændende med et flot fingerstyle fingerspil i bedst fingerpicking spil. Meget flot spillet af Stanley Samuelsen. Her kan man høre i guitarens klang og fremførsel høre noget der kan minde en om det herlige fingerpicking album Reflections med Doc Watson og Chet Atkins. Selv om det mere er guitaristen fra Crosby Stills and Nash som Stanley oprindeligt er inspireret af. Hans egen spillestil har meget almindeligt folk fingerspil over sig, men til tider krydrer han det også med hurtige fingerpicking løb der viser at han har et stort talent inden for teknisk krævende guitarspil, og det sammenholdt med at han samtidigt synger en helt anden melodi end den han spiller på guitar, er imponerende. Især fordi at han ikke kun spiller fingerspil men også spiller melodi og bas på guitaren sammen med sin vokal sang. Det at spille melodi og bas på guitaren kaldes populært for fingerstyle eller fingerpicking. En spillestil vi kender især med Chet Atkins, men Paul Simon er nok ham der kommer tættest på Stanley's spillestil da legenden selv spiller fingerpicking mens han synger sine egne sange.

Generelt er stemningen på pladen drømmende hvor ordene får lov til at stå klippefaste som de færøske klipper, men selve stilarterne er variende. Der er både noget til dem der kan lide stille og rolige langsommelige melodier, men også til dem der kan lide noget med mere fut i. Alt sammen noget der ikke går udover de flotte færøske sangtekster.  Her kan man ved sange som Kvøldsongur (Eveningsong) tydeligt høre associationer med en anden færøsk sanger kaldet Eivør Pálsdóttir. Her er stilen mere dramatisk og rolig, og guitaren mere i baggrunden, mens vokalen bruger alle farverne i farveladen. Generelt er det dog stadig Stanley's umiskendelige guitarspil der er i hovedsædet. En modstridende færøsk guitarperle er Tídin rennir sum streymur í á. Modstridende fordi Stanley nærmest har gjort noget blasfemisk ved at ændre melodien til den iforvejen meget smukke og anerkendte melodi som Fridrikur Petersen komponerede. Men Stanley har begået en fin lille bluegrass melodi til den populære tekst. Om man kan lide det eller ej. Guitarspillet fejler ihvertfaldt ikke noget. 

  • Stanley Samuelsen: guitars and vocals all tracks, Stig Kreutzfeldt (2,3), Marco
  • Santini: violin (13), Gert Smedegaard: drums (2,3,5,9), Knut Henriksen: bass
  • (2,3,5,9), Claus Frovin (2,3), Claus Bjerregaard: keyboard (1), Anders Roland:
  • guitar (12), Bill Gross: harmonica (12), Steen-Vidar Larsen: guitar (8), Øistein
  • Rian: guitar (8)

    Sangtekster: J.H.O. Djurhuus, Stanley Samuelsen, Mikkjal á Ryggi, Jacob Dahl, Valdemar á Løgmansbø, Rasmus Effersøe, H.A. Djurhuus and Fríðrikur Petersen.

    Konklusion
    Man kan på sange som Vårljod tydeligt høre at Stanley har nydt at indspille denne plade. Det kan man fornemme på hans frie guitarspil. Albummet Folk Songs er meget vellykket og en inspiration til os der elsker fingerspil på en guitar, men også ligemeget for dem der nyder at lytte til færøske tekster og en vokal der minder om gamle akustiske 60'er dage. Stanley har ingen stor stemme, men den er tilgengæld åben, følsom og værd at lytte til, man kan mærke at han mener og føler det han synger. Han har sin egen måde at synge på, og på "Sídsti gorfuglur" viser han at han kan synge teknisk udfordrende melodilinjer. Hans stemme og synge på passer meget godt til hans egne sange, så på den måde kan man godt sige at vokalen også er vellykket, omend tilpasset.
    Guitarmæssigt kan vi anbefale Weary Heart, Love song, og Regn, hvis det er Stanley's flotte guitarspil du er ude efter.

Guitaren.dk vil gerne anbefale dette album da det er behageligt og spændende at lytte til. 

Facebook kommentarer