Finn Olafsson koncertaktuel ved visefestival
Visen er i live - det vil de vise dig Derfor har viseforeningen DenVise.dk taget initiativ til en 1-dags visefestival med kendte og ukendte visesangere. Alle med noget på hjerte; fra skæggede mænd der fornyer Bellman, Taube og Jæger - over modne damer med franske chansons til lyshårede ungmøer der har sneget en enkelt jazzakkord ind i den hjemmestrikkede vise. Det bliver halv-akustisk, intimt og stemningsfyldt. Viseartisterne kommer fra lokalområdet, fra Danmark og helt fra Sverige! Programmet skal strække sig over lørdag eftermiddag/aften, kl. 14-22 ca., og der må picnic'es på græsset rundt om det lille festivaltelt (drikkevarer kan købes).
For en flad 100-kroneseddel kan publikum beriges og be-vises en hel dag. Der må dog suppleres med kulturstøtte, og Dansk Musiker Forbund har meldt sig på banen. Det ny trendy crowdfunding er taget i brug og alle med interesse kan skyde småbeløb ind via et website. Visefestivalen DenVise har allieret sig med Booomerang.dk - støtter man med bare 200,- kr. får man gratis entré til visefestivalen. Link: www.booomerang.dk/projects/visefestivalen-denvise På programmet vil også være en åben scene, så skabs-visesangere kan få fremført en vise eller to.. Kvinden bag er visesanger og sommerhushaveejer Malene Langborg som ud fra devisen 'Jeg må sprede nogle good-vise-vibes hér i verden' nu også kan kalde sig visefestivalarrangør.
HOVEDNAVNE - optræder aften Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson (DK) Trioen som har en enorm historik i danske visesammenhænge og på DenVise nyfortolker de digte af Frank Jæger sat i musik af Tony Vejslev. STURE EKHOLM (FIN) Et ikon indenfor visefortolkning og visepædagogik. Sture er uddannet skuespiller i Helsingfors, har turnéret i hele Norden og er lokket helt fra Stockholm af DenVise. Göran Sergel (S) En habil fortolker af Bellman og Taube. Göran bor i Malmö og arbejder også for Visens venner dér.
ANDRE NAVNE - optræder eftermiddag Leon Wernblad Svendsen (DK) Er til 'de gode gamle viser'. Leon har været med i mange år, og bla. været konferencier på Skagen Visefestival. Bor i Kalundborg og bijobber som julemand. Bodil Ashkenazy (DK) Med sin skønne stemme, er denne kvinde et es på en visefestival. Bodil har udgivet visepladen 'C'est extrá!' Michael Abel (DK) Den viseoptrædende advokat fra Holbæk. Michael er udover en dejlig visefortolker dansk repræsentant i den nordiske viseorganisation Nordvisa. SAMUEL TRYGGER (S) Kommer også fra Stockholm. Samuel har på sin seneste cd sat musik til den kendte svenske poet Dan Anderssons digte. Lidt af en præstation. Malene Langborg (DK) Det sidste kvindelige indslag på DenVise. Malene skriver SommerhusSange og spiller dem her.
- ANDERS ROLAND & FINN OLAFSSON
- FINN OLAFSSON – NU OGSÅ I TYSKLAND
- ANDERS ROLAND & FINN OLAFSSON Nomineret til Danish Music Awards – Folk 2007
- Finn Olafsson i Akustik Gitarre
- Finn Olafsson og Paul Banks sammen på ny cd
- Finn Olafsson på vej i studiet
- Ny trio med ny CD og nyt koncert-projekt: ”Synger/sangskrivere – før og nu
- En aften med TOM FREDERIKSEN, FINN OLAFSSON & TORSTEN OLAFSSON
- Hyldest til Tony Vejslev og Frank Jæger
- Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson fortsætter turné i dk
- Live DVD med Finn Olafsson på vej
- Ny live koncert dvd med Finn Olafsson, Torsten Olafsson og Tom Frederiksen
- Lyden af Nordsjælland - Ny guitar cd med Finn Olafsson
- Finn Olafsson ude med ny guitar cd
- Finn Olafsson udnævnt til goodwill ambassadør for kongernes nordsjælland.
- Finn Olafsson og co. forlænger Tony Vejslev turné
- Finn Olafsson koncertaktuel ved visefestival
- Koncert på Dk4 med Tom Frederiksen, Finn Olafsson & Torsten Olafsson
- Hamlet Castle - ny single med Finn Olafsson
- Ny single med Finn Olafsson ude i dag
- Finn Olafsson fylder 60 år
Du er velkommen at skrive en kommentar når du er logget på - log på her - Opret mig som ny bruger

