Du er her

Optagelse af akustisk guitar

Kategori

Vi ønsker at optage vores akustiske guitar
Som guitarist er det jo tit at man ønsker at optage lyden fra en akustisk guitar, men hvordan gør man egentlig det? Her følger en lille guide. Læg mærke til at lyd har meget med smag og behag at gøre og at vores forslag ikke nødvendigvis passer til din forestilling om guitar lyd. I dag behøver man nemlig ikke bruge særligt mange penge på optagelses udstyr. Vi har besluttet at gøre det så billigt som muligt uden at gå på kompromis med kvalitet. Det første man skal bruge er en god mikrofon. Vi anbefaler en condenser mikrofon med phantom power. Dvs. at mikrofon får strøm fra en mixer eller en mikrofon forforstærker/preamp. Vi anbefaler Røde Nt1 som er en mikrofon af meget høj klasse og som selv professionelle studier bruger, når det gælder akustiske guitarer, men det bedste er at mikrofonen er langt under det prisniveau der hedder kvalitetsmikrofoner. Dagens pris er ca. 1700 kroner. Der findes flere gode mikrofoner, men da vi på guitaren har haft gode erfaringer med Røde Nt1, kan vi ikke andet end at anbefale denne.
 
Hvad er det så der gør Røde Nt1 så speciel?  Jo først og fremmest er den meget neutral. Den forsøger ikke at lave om på guitarens lyd. Du får den ægte vare, selv om din  guitar lyder godt eller dårligt. Mikrofonen leverer en tro kopi af lyden. Faktisk en ufattelig flot fremstilling af den, men ikke bedre end virkeligheden og sådan skal det jo heller ikke være. Ok nu har vi mikrofonen på plads, hvad så nu? Jo nu skal vi sørge for at få lyd ud mikrofonen og optage det vi hører...
http://www.guitaren.dk/images/behringer.jpg

En billig mixer/preamp(forforstærker) ønskes
Vi anbefaler en billig Behringer mixer til lidt under 1000 kroner. Et populært valg er Behringer MX 602A. Mikseren er genial til guitarlyd, da den ingenting indeholder af fancy features. Godt nok indeholder den Eq, Mid, Lo osv., men da Røde anbefaler at man slår alt det fra og nulstiller det, så sætter vi alle de indstillinger på et fladt 0. Vigtigst af alt understøtter mixeren phantom power, så du blot kan plugge din mic ind. Her skal du være opmærksom på at du først skal tænde for Phantom Power, dvs. +48v knappen, efter at mikrofoner er blevet plugget ind. Ellers kan du risikere at ødelægge din mikrofon. Der findes andre gode miksere, men da Behrinrer i den lille model til lidt under 1000 kroner idenholder de samme komponenter, bort set fra dyre feauteres, som de større modeller, så vil vi varmt anbefale den. Du får meget for pengene.

Hvad med en preamp/forforstæker
Har du købt en behringer, kan du fint nøjes med den men ønsker du endnu varmere lyd kan du købe en mikrofon preamp med rør til ca. 500 kroner, den har også indbygget phantom power. Røde laver selv en som er ret populær. Eller kan vi varmt anbefale den enormt populære og billige Tube Ultragain Mic100 fra Behringer som er en rør-preamp til 500 kr. Ok nu har jeg mixer og mikrofon, hvad så nu? Anskaf dig et godt lydkort Jo du kan jo ikke optage på mixeren alene, så du bliver nødt til at anskaffe dig et ordentligt lydkort. Et ordentligt er et som understøtter fuld duplex, så du kan afspille og optage samtidig. Der findes flere gode lydkort, men vi vil anbefale et lydkort som er lavet specielt til musikere, og ikke et som er et allround lydkort. Har du besluttet at lave lyd til computer, og ikke bruge den til spil etc. Så kan vi anbefale flere gode lydkort.

Det mobile valg
M-audio laver nogle fantastiske lydkort til rimelige penge, typisk under 4000 kroner. Vi vil anbefale stort set anbefale alle deres kort, men et som er rimeligt billigt i anskaffelse og som er oplagt til guitarister (har typisk ikke brug for mere end 2 spor), er Firewire 410, som optager i hele 24 bit i 96khz. Det skal opleves, og koster ca. 3500 kroner, og der følger masser af prof. software med! Kortet har ingen latency, så du hører det du spiller direkte monitoret i cubase eller andre prof. programmer med asio driver så som Nuendo. Firewire 410 har desuden også den fordel at det er et firewire kort og derfor ikke bliver belastet i båndbredden, det har sin egen bus, og kan placeres et godt stykke væk fra kabinettet, og man undgår støj der kommer inde i kabinettet og inference findes ikke, det hele foregår uden for computeren og inde i boxen som har 8 udgange og 4 indgange, 2 analoge og 2 digitale. Det er et godt fingerpeg om kvaliteten af lydkort, finder du dem i en computerforretning er de typsik ikke minded på musikere. Pci kort Der findes som sagt et hav af gode pci lydkort, og vi vil faktisk anbefale alle Terratec lydkort som har en specifikation på mindst 20bits og 92khz, mindre bør du ikke nøjes med i dag. Selv om en lydoptagelse bliver brændt ned på cd i et 16bit format så betyder selve lydoptagelses kilden meget, en 20bits optagelse er renere, selv om den komprimeres til 16 bit, der er ikke noget kvalitetstab og derfor er 20 bit bedre. Terratec lydkort understøtter Windows Xp, og koster ca. 1700 kroner, og er ved at blive meget billige, men i den prisklasse følger der ikke eksterne bokse med, men kortet kan dog typisk optage flere kanaler. Bemærk at du som guitarist typisk kun vil optage din egen guitar og måske din egen stemme, der kan de fleste lydkort godt være med, som understøtter 2 spors optagelser.

Pas på audigy
Vi kan også anbefale Sound Blaster Audigy kort, selv om de af mange bliver opfattet som legetøj. Fordelen ved de lydkort er at de koster mindre end 700 kroner i dag, og at de understøtter Windows Xp og 16 bit i 44khz, som er udmærket til demo cd’er. Men kører du med VIA bundkort bør du ikke købe et audigy om du ikke er rimeligt skrap til finjustering af dit bundort, der er nogle kendte driverproblemer forårsaget af audigy, men de kan fixes, men det kræver meget detaljeret opstilling, som du dog kan finde hjælp til på nettet i diverse fora. Spørgsmålet er om det er det værd.

(07-11-06) ASIO og ASIO2 Asio er en lydkorts driver som kan sidestilles med den værdi Postscript drivere er respekteret for i den grafiske branchen. I vores branche musik og lydbranchen er ASIO og nu ASIO2 creme de la creme. Det er en standard lydkorts driver som får det optimale ud af professionelle programmer og dertilhørende lydkort. Driverne som er udviklet af Steinberg sørger for en optimal lydkvalitet samt en så lav latency som overhovedet muligt. Den nyeste ASIO2 driver har forbedret undersøttelse af Direct Monitoring så man nu uden tab af performance i mærkbar grad kan høre det man optager samtidig mens man er igang med at optage, og vel at mærke sådan som det kommer til at lyde på selve optagelsen. Latency delen er også blevet forbedret.  Du skal ikke gøre noget for at få fat i denne driver, men følger driveren med dit lydkort eller understøtter dit recordingsoftware asio(2) driveren så kan du være sikker på at du får det optimale ud af dit program. Selvfølgelig kan Asio ikke stille noget op med et halvdårligt lydkort, og kan ikke bruges som lappeløsning, men har du et rimeligt godt lydkort med en lav latency og følger der en asio driver til lydkortet så er du godt kørende! Nå så er vi færdige, så har vi lydkort, mikrofon og mixer, ikke sandt? Men stop lige en halv! http://www.guitaren.dk/images/ydeevne.gif

Du skal lige optimere dit operativsystem til lyd! 
Øh hvad? Ja du hørte rigtigt, du skal slå alle de smarte ting som pauseskærm, residente programmer, som virustjek, email, osv. fra før du starter med at optage, og så skal du huske at slå alle grafikeffekter i windows xp og windows 98 fra. Det gør du hurtigst i kontrol panelved at gå ind i ++. Herefter skal du som vist på billedet klikke ved: juster til den bedste ydelse -engelsk:adjust for best performance eller slår alle grafikeffekter fra. Dette frigiver computerens ressourcer til audio som kræver meget af computerens power . Alle nuværende computere kan være med bare de typisk har mindst 256 mb. Ram og enten Pentium II eller nyere AMD processorer, som Athlon og måske Duron, men ægte Intel og ægte Palomino processorer er at foretrække over Celeron og Duron processorer hvor meget af cachen er beskåret. Et typsik computer system er: en Athlon 1700+ xp processor, 512 mb ram, en harddisk med 7200 rpm, ikke nødvendigvis SCSI, idé kan godt være med i dag, og så skal harddisken være på mininum 80 gb. Desuden kan du også samme sted som før vælge fanen og derefter klikke uden for "Baggrundstjenester". SÅ vil processoren blive sat til at bruge mest kræfter på de ting der foregår i baggrunden, såsom lydeffekter. Her kan du se hvordan:
 

Ok hvad så med computer programmer?
Ja til optagelse skal du jo bruge et program. Hvis det skal være rimeligt seriøst så skal det være et program som understøtter ASIO driveren, og så skal det være Cubase. (siden denne artikel oprindeligt blev skrevet er der sket ændringer, så læs venligst videre omkring ProTools - 06-11-06) Dernæst skal der installeres en driver, der får dit musikprogram til at 'se' kernal-mode-driveren. Denne type findes der flere forskellige af; de hedder f.eks. ASIO-, EASI- eller MME-drivere. I Cubase er det altid det bedste at bruge ASIO-drivere - det er nemlig Steinberg, der står bag ASIO. Du kan også bruge programmer som Cool Edit Pro og Sound Forge, men det er så uden ASIO. (nyeste version understøtter asio - programmet hedder nu Adobe Audition - redigeret 06-11-06) Med Cool Edit Pro kan du nemt optage flere virtuelle spor, dvs. optage en guitar på et spor, og så (mens du aflytter det første spor) indspille det næste spor osv. Meget nemt, men det bruger kun den almindelige lydkorts driver og ikke ASIO, som er blåstemplet indefor musikbranchen, ASIO svarer i lydbranchen til det som Postscript er for den grafiske branche; svært at komme udenom. Vi anbefaler klart brugen af cubase, som giver bedre lydstyring og kvalitet og er den professionelle løsning, her kan cool edit ikke følge med, her er en hjælp til optagelse i cubase Siden denne artikel er blevet skrevet er der sket ting og sager på hardware og software fronten, og er Cubase ikke den eneste professionelle løsning.  

ProTools til folket
Her er ProTools M-powered et meget spændende bud på et godt og relativt billigt program af meget høj kvalitet. Programmet koster 2400 kroner og er et resultat af et samarbejde mellem Digidesign og M-audio. Som følge af dette virker programmet kun sammen med M-audio lydkort. ProTools behøver ingen nærmere introduktion. Programmet er det mest blåstemplede overhovedet indenfor recordingbranchen og har været det i en del år. Bliver brugt ved større digitale studier i hele verden. ProTools er på trods af sit tunge og respekterede rygte utroligt nemt at bruge og er et hurtigt og alsidigt program at bruge. Det første man bliver overrasket over som hardcore Cubase bruger (version op til 3sx) er at man ikke drukner i menuer. Derudover skal jeg rose Digidesign for god support. På deres website: http://www.digidesign.com/ er der nogle fremragende gratis instruktions videoer i brugen af ProTools, og der er også hjælp til samarbejdet mellem ProTools og rewire programmer som Live og Reason. Er du blevet interesseret har jeg anmeldt ProTools M-powered her

Forældet løsning, men stadig tilgængelig: Den "brugte" løsning
Vi kan anbefale et Maxi Stuido Isis XL, der er et pci kort med dertilhørende externe rack, som kan indkøbes ved musikforretninger (red: dengang denne artikel blev skrevet - i dag findes det ikke så udbredt mere og er blevet erstattet af nyere produkter, men kan stadigs få i massevis i den blå avis og i de gule sider - redigeret: 13.aug, 2004) . Tro dog ikke at træerne vokser helt ind i himlen. Der er dog nogle ulemper ved Isis. Det optager godt nok 8 kanaler fortræffeligt og har mange lækre programmer med og features, så som det professionelle program Logic Audio, i en speciel lavet udgave som understøtter ISIS’s egen medfølgende eksterne input rack , men det har kun drivere til Windows 9x operativsystemerne såsom Windows 98 og Me, men ikke til Windows Nt, ej heller Windows Xp, så du må gå glip af de nyeste programmer, men kan du klare dig med Windows 98 og kun bruger computeren til lyd, så er der ingen problemer. Isis understøtter 16 bit optagelse i 48 khz, og der medfølger en Asiso 2 driver. Isis, som har en ekstern boks som er ganske praktisk, da man kan flytte den langt væk fra computeren, og derved undgå støj, koster omkr. 3000-3500 kroner, men da det har nogle år på banen, er det meget tit at finde i den blå avis og på soundcheck.dk etc. til billige penge. Folk sælger dem tit da de opgraderer til Windows XP og ikke kan nøjes med 98. Er ISIS det eneste alternativ? Nej så langt fra.. God fornøjelse med at optage guitar! Skrevet af Fríðrikur Ellefsen

Ovenstående artikel er i vores ARKIV. Ønsker du mere viden om optagelse af akustisk guitar Optagelse af akustisk guitar

Facebook kommentarer