Skab din egen guitar FX i Garageband med EQ og Compression

Du er her

Som dig er jeg guitarist, og kæmper sikkert den samme kamp som dig med at få guitaren til at lyde lige så godt på en optagelse som live.

I denne artikel vil jeg komme med mit bud på hvordan du kan opnå dette.

Dette gør jeg ved at bruge Garageband som er et gratis DAW program til Mac OS. Optagelsen af guitaren tager et lydkort fra Focusrite sig af. Nærmere betegnet Liquid Saphire 56

To lys på et bord fingerspil
Jeg indspillede fingerspillet til Otto Brandenburg's smukke To Lys på et bord. Det gjorde jeg ved at bruge "instrument in" indgangen på et Focusrite Liquid 56 audio interface. Til opgaven brugte jeg en akustisk Martin guitar af mærket DC1EX, som er en guitar i mellemklassen, prismæssigt. Guitarkablet gik ud fra guitarens udgang ind i Focusrite lydkortet.  Fishman eq indstillingerne på guitaren var sat  rimeligt neutralt i midten med brilliance i midten, og bass og middle lidt over middel. Garageband 10.1.14 blev brugt som DAW til formålet.

Uddrag af fingerspillet til To Lys På Et Bord

Hold øje med Peak meteret
Jeg sørgede for at det signal der kom ind i lydkortet ikke var overstyret ved at holde øje med peak meteret på lydkortet og på mix control softwaren der følger med lydkortet. Desværre har Garageband ikke nogen VU meter level indikator så det gælder om at være forsigtig og omhyggelig med at ens signal ikke clipper, som det hedder når det går over i det røde felt. Det er altid bedst at indspille med en tilpas mængde headroom. Så et niveau på -6 er at foretrække.

Rimelig god optagelse, men...
Selve optagelsen blev rimelig god, men jeg var ikke helt tilfreds med lyden på guitaren. Den lød godt i mine AKG K240 studio hovedtelefoner, og efterfølgende da jeg lyttede på mine Rokit studio monitorer, men som sædvanligt var lyden ikke helt i top da jeg så senere skulle afspille den på højtalerene på en iMac. Derfor besluttede jeg at prøve mig frem de muligheder en post produktion (fint ord for det der sker efter optagelsen er lavet) tilbyder i Garageband.
Inde i Garageband markerede jeg det indspillede track (spor) og valgte ikonet med noget der ligner en volmen knap - lige ved siden af saksen. Herefter valgte jeg guitar fx effekten kaldet Echo Strum. Det er en effekt jeg bruger rimelig tit, men jeg gør det med en vis portion dårlig samvittighed. For jeg ved inderst inde at det er for nemt bare at vælge en fast guitar effekt. Det lugter for meget af auto pilot til min smag. Det er bedre at være mere kritisk og prøve sig frem lydeffekterne end blot at vælge den samme hvergang. Ikke mindst fordi at optagelserne varierer meget i sagens natur, og man spiller heller ikke nødvendigvis altid på den samme guitar.

Derfor lavede jeg min egen guitar effekt (FX) i Garageband
Jeg besluttede mig derfor for at lave min egen guitar effekt og gemme den til senere brug. Jeg klikkede på PLAY med musen og lod nogle takter køre i et loop. Herefter tændte jeg for Compressor og prøvede at finde et acceptabelt compression niveau som ikke farvede lyden for meget eller fik mig fingerspil til at lyde kunstigt. På billedet kan i se mine indstillinger, men jeg vil anbefale at i lytter til min lydfil med min hjemmelavede guitar effekt for at høre mit resultat og være selvkritiske og lave jeres egen compression istedet for at kopiere min.

EQ på min guitaroptagelse i Garageband

Jeg prøvede med noget EQ...
Jeg indstillede også på EQ, og her har jeg lært at det er meningen at man så vidt muligt så skal skære ting fra i lyden end tilføje til lyden, set ud fra logikken at hvis man en lydoptagelse som brummer meget i bassen, ja så går man hen og skruer ned for LOW, altså low cut. Men jeg valgte at stole på mine ører mere end på de tekniske råd der florerer på nettet. Derfor prøvede jeg mig frem indtil jeg fandt en lyd jeg syntes gengav lyden på min Martin guitar bedst. Jeg valgte også at bruge den grafiske gengivelse af lydniveauerne. Her gik jeg ind og valgte frekvens områder, og decibel områder som jeg enten forøgede eller formindskede. Lodret finder man decibel grafen, og vandret finder man frekvens grafen. Hvis du er usikker på hvad en frekvens er, så tænk på kammertonen som ligger på 440Hz. Lyd bliver målt i Hz. 

Lydens tonehøjde er bestemt af, hvor hurtige svingningerne er. Man kalder det lydens frekvens, og den måles i Hertz, som forkortes Hz. Dybe toner har lave frekvenser (få Hz), høje toner har høje frekvenser (mange Hz). 1)

 

Guitaroptagelsen med min egen EQ tilføjet

Om jeg vil gemme mine EQ indstillinger til senere.. Jo Tak!
Da jeg var blevet rimelig tilfreds, og faktisk positiv overrasket over resultatet slog det mig at det ville være rart om jeg kunne gemme disse eq og compression indstillnger til senere brug, og som det viste sig så kunne jeg godt det. Jeg behøvede blot klikke på "Arkiver..." og derefter fik jeg lov at gemme en fil med mine indstillnger.  Den indstilling jeg havde gemt blev efterfølgende placeret i venstre margen, sammen med de andre guitar effekter der følger med i Garageband. De ligger dog ikke under guitar men under "Brugerelementer".

Echo Strum er en populær guitar effekt i Garageband

Lad os tage en lytter
Her kan du aflytte de optagelser jeg fik lavet med Garageband. Der er fire af slagsen. Den ene er uden FX og de andre tre er med hhv. Garagebands egen effekt Echostrum, og NaturalPick (almindelig plekter)  samt min egen hjemmelavede, som  jeg helt upartisk  har kaldt: GodguitarEQ ;) 

GodguitarEQ (hjemmelavet)
Natural Flat Pick
Echostrum
Uden FX

Opsummering
Jeg håber at du nu selv kan lave dine helt egne guitareffekter i Garageband, og at du kunne bruge mine råd til noget. Moralen med denne artikel er hele tiden at have det for øje at det er vigtigt at bruge dine egne ører, istedet for at stole på fastlagte effekter der findes i programmer som Garageband. Det er vigtigt at finde den indstillng der passer bedst til din guitar og til det formål den optagelse du har indspillet sigter efter.  Det er en udfordring at optage lyden fra en guitar med piezo. Den kan aldrig blive helt så god som en mikrofon optagelse, men den har dog mange andre fordele. Du kan f.eks. optage uden at skulle tage stativet frem, og du behøver ikke tænke på feedback fra mikrofonen. Plus det faktum at hovedtelefoner kan gøre underværker for din optagelse. Hermed føler du at du får det du indspiller, da lyden kommer lige ind i dine ører, og der er ingen baggrundsstøj fra biler der kører forbi Netto udenfor. Med en mikrofon optagelse er det modsatte tilfældet. Her er det svært at fokusere og i det hele taget høre guitarens lyd: med det resultat, at du skruer alt for meget op for hovedtelefonerne og spiller mere stille og sagte end du ellers ville have gjort -  bare for at være i stand til at høre dig selv. Derfor findes der sound booths ovs.  Men det er vel de færreste hjemmestudier der har den luksus.
 

1) Kilde: http://acoustics.aau.dk/research/lf/soundfacts.html