Akkorder og fingerspil til udødelige John Lennon sange for akustisk guitar

Du er her

I dag kunne musiklegenden John Lennon have været blevet 75 år. Skæbnen ville det anderledes.Vi siger tillykke til ham med at nævne nogle af hans mest spændende guitar sange.

Del Akkorder og fingerspil til udødelige John Lennon sange for akustisk guitar lektionen på de sociale medier

I dag kunne musiklegenden John Lennon have været blevet 75 år. Skæbnen ville det anderledes.Vi siger tillykke til ham med at nævne nogle af hans mest spændende guitar sange. Især dem der egner sig til fingerspil.John Lennon skrev et hav af gode sange sammen med Paul McCartney som alle især egner sig godt til guitar, men vi har fokus på nogle af dem der især egner sig godt til akustisk guitar, og måske ovenikøbet blev skrevet til eller på en akustisk guitar. Et godt eksempel på dette er Dear Prudence.

Norwegian Wood
Norwegian Wood er en sang som mange har mange har haft et ønske om at lære at spille, og som guitarundervisere tit underviser begyndere i. Det er især rytme anslaget, også kaldet strum, som klinger dejligt på denne melodi som spilles i tonearten E oprindeligt, men som egner sig utroligt godt i D dur, og med den fordel at man kan sætte en Capo på 2. bånd for at spille sammen med pladen i E, samtidig med at man spiller i D (men det klinger i E). En anden interessant ting ved denne melodi er at den skifter fra E til D, et skift som normalt fåes i tonearten A med et skift fra A til D, som i musikteori betyder fra tonika til subdominanten, men her skifter man altsåe fra E til D.

Dear Prudence
Rygter vil vide at John Lennon lærte fingerpicking teknikken af Donovan som var sammen The Beatles i Indien, i deres indiske guru periode. Donovan skulle efter sigende have vist Lennon nogle fingerpicking sange hvortil Lennon responderede med at spille en fingerpicking figur over hele gribebrættet og ovenpå lægge den skønne melodilinje som blev til Dear Prudence.

You've Got to Hide Your Love Away
Paul McCartney er blevet citeret for at sige at The song "is just basically John doing Dylan", og det gælder både guitar og sang. Det interessante for os guitarister er at Lennon spiller G dur akkorden på (1) og (2) streng i 3. bånd, for at udnytte skiftet til Dsus4 hvor 3. finger bliver liggende på 1. streng.
 
Across the Universe
Across the Universe som også er indisk inspireret og en hyldest til "Jai guru deva om", som har nogle spændende akkorder. Bestående af et typisk akkord skift fra D til F#m (meget brugt af The Beatles), dvs Tonika til Dominantens parallel (mol). Samtidig med en blanding af G og Em7. Måske for at symbolisere det dystre tema. Et andet typisk Beatles akkord skift er skiftet fra A7 til Asus4 hvor A7 bliver taget med halv barre og hvor anden finger sidder på første streng i 3. bånd, som gør at skiftet til Asus4 bliver dejligt nemt, og det klinger godt især på en akustisk western guitar. Sangen føles som mol men er faktisk i D dur.
In my life
In my life er en anden dejlig akustisk guitar sang som Paul McCartney vist nok skrev melodien til og hvor Lennon bidrog med teksten, men også nogle dejlige guitar akkorder. Dog er der ikke fuld enighed om hver der skrev sangen men ordene skrev Lennon på en opfodring om at skrive en tekst om sin barndom. Det er især den dejlige intro som bærer melodien for os guitarister, og den nemme intro har inspireret mange guitarister og igen høstet et ønske at lære at spille på instrumentet.
Girl
Denne sang oser af Lennon. Sangen er en hyldest til hans enke Yoko Ono. I denne sang spiller Paul McCartney et akkompagnement på en akustisk klassisk guitar med nylonstrenge. Sangen er i Bm og er har en rytme i anslaget med punkterede ottendels toner samt 16ende dele.
All You Need is Love
Beatles er ikke just kendte for at have et overforbrug af den fristende vamp kadance på guitar, men denne sang har en rundgang som minder om en vamp med G-D-Em-Em7-C-D. Sangen er dejlig nem at spille på en akustisk guitar med sine enkle anslag i højre hånd med de typiske ned og opslag 1&2&3&4 eller blot med nedslag.
Because
Because er en afsindig smuk melodi skrevet af John Lennon. Dette smukke numer består af nogle spændende guitar akkorder som F#m6, A13, Ddim, og A9. Altsammen nogle akkorder der har et svært klingende navn, men kigger man på sangen som helhed er det som om Lennon brugte guitarens greb som fundament til at skabe sange med. Det afslører et simpelt skift fra Fm6 til G# eller G#7, og fra D til Ddim. Altsammen nogle skift der er dejligt bekvemme at tage på guitaren men som også klinger godt. Den smukke intro spilles på sitar eller noget som klinger som en sitar efterfulgt af en elguitar med sitar klange og et himmelsk kor. Introen minder om Månseskins sonaten (Beethoven), og er et vigtigt fingerspil som alle guitar interesserede burde kigge på.

Undervisnings video
Her er en undervisningsvideo eller rettere en gennemgangs video hvor vi viser hvordan man spiller nogle af de sange vi nævner her på guitar med lyd og billeder. Der er undervisning af 4 af de her sange. Videoen blev optaget den 9. oktober 2015. Bemærk - Der er sneget sig en lille fejl ind i introen af Norwegian wood hvor Fridrikur spiller en E tone hvor der skal være en G# tone, men han spiller det rigtigt når han demonstrerer sangen takt for takt, dvs. introen. Der er også gennemgang af strum også kaldet anslag til sangen. Det gælder også for You've got to hide your love away. Der er også sneget sig en lille fejl ind på Dear prudence hvor Fridrikur spiller en akkord som ikke hører med til melodien, men han gør selv opmærksom på det i videoen. Det drejer sig om den fingerspils figur der er i 7. bånd som er anderledes end den som er i 12. bånd og 5.bånd. Men når det er sagt så er det højre hånds figuren der er vigtigst i dette fingerspil, og det demonstrerer Fridrikur fejlfrit.

Listen slutter ikke her, men vi har blot nævnt et få sange af mesteren som man ikke bør overse. Af andre spændende (guitar) sange kan nævnes: Beautiful boy, I'm the walrus og mange flere.

Facebook kommentarer

Forfatter