Bluesguitarens historie

Du er her

Mississippi John Hurt da han havde fået sit comeback

Blues musikken er meget bred og den opstod med indspilninger med folk som Charlie Patton, Son House, Skip James, og Robert Johnson, og senere Big Bill Broonzy, som alle hørte til Mississippi Delta regionen, deraf navnet Delta Blues.

Disse legender var i deres levetid gademusikanter og blev tilbudt en beskeden stak penge, og i nogle tilfælde blot en flaske whisky for deres umage, men de har alle efterladt sig gyldne guitarperler. Son House spillede slideguitar og i åbne stemninger, og det gjorde Robert Johnson også, men et af hans mest kopierede riffs kommer fra Kind Hearted Woman som er i almindelig stemning. Robert Johnson er nok den hvis guitarspil er blevet mest kopieret. Hans turnarounds og riffs fik et ekko i britisk bluesmusik fremført af Eric Clapton, som senere sendte et tak til Johnson ved at indspille en hyldest plade til ham.

En anden slags blues er country blues, som er en mere folket udgave af bluesmusikken, og dækker over navne som Leadbelly, Reverend Gary Davis og Mississippi John Hurt.

I 1928 indspillede Mississippi John Hurt som så mange andre en plade, som så senere nærmest blev glemt. John Hurt droppede så guitaren for at hellige sig andet mere praktisk arbejde, og en mere beskeden levevis. Han blev senere 'opdaget' igen i sit livs efterår. Som en ældre herre indspillede han nye plader og var på turné i USA.

Se og hør Mississippi John Hurt spille den traditionelle You Got To Walk That Lonesome Valley hvor han synger men også lader guitaren tale

Facebook kommentarer

Del Bluesguitarens historie lektionen på de sociale medier