Grundig gennemang af toner

Du er her

Ved at kigge på en oversigt over tonerne på guitarens gribebræt kan man med tiden lære dem udenad. Vi har valgt en anden fremgangsmåde vi forklarer i detaljer hvordan tonerne hænger sammen således at du kan spille og lære tonerne udenad ved at spille og tænke i skalaer. Vi viser dig en C dur skala.

Når man laver musik så tager man toner fra en skala. Skala betyder trappe, og det hjælper til at illustrere visionen af toner i trin. Behøver du så som guitarist at kende alle skalaer for at spille rimelig godt guitar? Nej heldigvis ikke, men det er en god idé idet mindste, at kende tonerne på gribebrædtet, før du kaster dig over skalaer, så du forstår det i teorien.Du vil tit her på siden møde ord som stamtone stamtonerne har navn efter alfabetet: A B C D E F G, og de ligger på klaverets hvide tangenter, på guitaren er det dog ikke så ligetil, men du bliver jo nødt til at finde stamtonerne for at kunne kende dit gribebrædt. Her har vi et billede af et gribebrædt med kun én tone

Tonen C på guitarens gribebært
Tonen C på guitarens gribebræt

Tonen er C og du kan tydeligt se hvor den er på gribebrædtet. Nu er det jo imidlertidig sådan at der ikke kun findes én tone i nodesystemet, og på gribebrædtet, men 7 toner.

Her kan vi se de andre steder tonen C ligger på gribebrædtet:

C toner på guitarens gribebræt
C toner på guitarens gribebræt

​Nu ved vi så hvor C ligger på gribebrædtet, men vi har stadig ikke en skala, men kun et C. En skala består af flere toner. En C-dur skala består af tonerne: C-D-E-F-G-A-B

Stamtoner klaver dansk
Stamtoner på et klaviatur

Det ser jo så enkelt ud på et klaviatur:(bemærk at vi på billedet har et H istedet for et B, men tonen er den samme. På billeder bruger vi den germanske terminologi, mens vi har valgt at bruge den internationale på guitaren.dk) hvor man tydeligt kan se tonetrinene, men nu er det jo en gang guitar vi er ved at beskæftige os med, og sådan kan det f.eks se ud på guitaren:

C dur med toner
C dur med toner

I eksemplet overfor starter grundtonen C på 8. bånd, eksemplet starter på 4. bånd! (6 streng), og dette er blot én måde at tage de 7 toner der er i c-dur skalaen, her er samtlige:

C dur skala på Guitarens gribebræt
C dur skala på guitarens gribebræt

Nu er det jo ikke meningen at du skal kende alle placeringerne udenad med det samme, men det er en god hjælp om du lærer de 7 dur toner i c-dur skalaen.

  • Start f.eks. med udelukkende at spille på (6) streng og gå op ad gribebrædtet.

Som du kan se så starter du med et løst E og

  • på 1. bånd har du et F,
  • på 3. bånd et G,
  • på 5. bånd et A osv.

Men hov du springer noget over gør du ikke? Nej du springer et bånd over, og det gør du for at formlen til en durskala skal gå op.

Når du springer et bånd over så springer du et halvtones interval over. En durskala består som alle skalaer af tonetrin, og afstanden imellem disse afgør skalaens opbygning.

Afstanden imellem toner kalder vi interval.

Her ser vi tonetrinene i en dur skala (ikke kun C, men alle tonearter):

Tonetrin:

  • 1-1-½-1-1-1-½ ( hvor 1 er en heltone og ½ er et halvtones interval)

Dvs. vi har først afstanden imellem C og D, det er et hel tones interval, og derefter forsætter vi med afstanden fra D til E som er også et hel tones interval, og så har vi afstanden imellem E og F, der kun er ½ tones interval, svarer til at du spiller to toner lige efter hinanden fortsat ned eller op af gribebrædtet (kig på figurerne på siden her). Læs mere om intervaller: ::her::

Opsummering
Er der et bånd imellem tonerne så har du et hel tones interval, f.esk fra F til G (1. bånd, (6) eller (1) streng))). Er der ingen bånd imellem tonerne, så har du et halv tones interval Hvad så med løse strenge? Afstanden fra en løs streng til det førstkomne bånd = ½ tones interval.

Afstanden fra en løs streng til det andetførstkomne bånd =1 tones interval. Det hele lyder forfærdeligt teknisk og teoretisk, men tro mig, når du blot kender stamtonerne og begynder at tænke i intervaller, så er du kommet langt på guitaren!

Nu da vi guitarister ikke har et klaviatur til hjælp så må vi bruge andre midler. På guitaren er det så smart at man kan bruge nogle omlægninger/former så man ved nogle bestemte fingersætninger kan spille samtlige skalaer via 5 forskellige former. Ved disse former kan man mestre hele gribebrædtet uden at behøves at kende toner man spiller. Man skal blot kende grundtonen og så ved man at man spiller skalaen korrekt. Der er med andre ord ingen tekniske forskelle imellem at spille en Eb dur skala og på at spille en C dur skala, når man blot man kender formerne, for de kan nemlig genbruges på gribebrædtet! Det eneste du skal gøre et at finde ud af hvor stamtonerne er.

Hvis du vil spille en A dur skala skal du finde et A på guitaren og bruge en formel her på siden, og vupti... så spiller du f.eks. en Adur skala! Princippet kan genbruges så du også kan spille en Amol skala eller en A pentaton skala.

Nu har vi med vilje fortalt ud fra c-dur skalaen, for at du lettere kan håndtere materialet teknisk, men husk at de samme ting gælder for C-mol, C-blues osv. Samt alle andre stamtoner, den eneste forskel er der hvor du finder din grundtone.

God fornøjelse med at spille dine skalaer!