Amplitube Fender er Ik Multimedia's nyeste bud på et guitar fx program/plugin. Programmet har fået det blå stempel af selveste Fender og på papiret lyder det meget interessant, men lever programmet så op til forventningerne som det ambitiøse navn lægger op til?
Fender har i årenes løb lavet nogle af de bedste guitar og bas forstærkere der findes, og de har været brugt på et hav af indspilninger fra 50'erne og opefter, og især den 'cleane' lyd var i højsæde, dog mange gange krydret med lidt beskidt crunch oveni. Det er sjovt at tænke på at man dengang gjorde alt for at fjerne denne crunch lyd, som blev betragtet som støj, mens man i dag eftersøger den cleane lyd med kun en lille smule mere bid.
Når man indspiller en guitar i sit digital studie så er guitaren jo clean i forvejen, så at denne lyder clean i programmet også er jo ikke nogen overraskende, men jeg satte det som mål at finde en forstærker lyd som vi kender det fra 50'erne og 60'erne.
En sjov detalje er at af de bedst lydene presets til ren lyd er MH-500 Metalhead™, som blev designet til metal guitar. Mere præcist et preset med gain på 0 og bruges til (metal) ballader.
Husk at indstille dit input!
Volumen på de forskellige presets svinger meget, og her er det vigtigt at man ikke falder for fristelsen til at skrue op og ned for volumen på ens guitar, da et af grundelementerne i en succesrig guitaroptagelse, især i et emulerings program er, at man har indstillet lydniveauet korrekt, ved at justere volumen på volumen kontrollen på din guitar, og ikke røre ved volumen knappen igen når man har fundet den rigtige volumenindstilling ved hjælp af input level indikatoren i programmet. Til dette er som sædvanlig en input level indikator, og master volume, og vejledning i hvordan du instiller disse, som der er på alle de andre 'powered by amplitube' produkter fra IK. Hvis dit signal er for højt så får du bare larm oven på larm. Så fingrene væk fra volumen kontrollen, både på din guitar og i amplitube.
Imponerende udvalg
Der er utroligt mange forstærker og kabinets emuleringer i programmet, og man er i gang med at spille og afprøve med det samme.
Med indstillingerne i hus, spillede jeg løs og kunne med det samme nikke genkendende til de dejligt sprøde toner man hører på Fenders forstærkere. Rent guf for øregangene. Det føltes som om jeg brugte en rigtig forstærker.
Fremragende til hollowbody guitarer
Spiller du på en hollowbody guitar, så er det Amplitube Fender du skal have! Den kan bedre end nogen anden software pakke vi har testet give din hollowbody nyt liv, uden at din elskede guitars lyd drukner i et tapet af støj. DU får den gode tone du er vant til, bare med mere varme end nogensinde. Det føles virkelig som du anvender en rørforstærker - tro mig!
Der er intet overraskende i at soldibody guitarer lyder godt i en forstærker emulering, da det er den guitar der er mindst udsat for feedback. I amplitube er spilleglæden i højsæde og du bliver forkælet med et hav af presets der er velegnet til den der Tele lyd. I bedste Luther Perkins og James Burton stil. Og Sultans of swing lyder pludselig mere clean end nogensinde.
De mange presets er selvfølgelig forskellige i deres lyd, men de er ikke så mærkbart forskellige som de er i Amplitube. Nogle af de beslægtede presets har kun små forskelle og anvender tit de samme forstærkere. Blot med anderledes effekter, som igen ikke er så tydeligt anderledes som de er i Amplitube 2. Så der er lagt op til at man selv justerer og finder sin egen foretrukne lyd. Som man jo også gør på en rigtig Fender forstærker, og lyden er også imponerende god.
Akustisk guitar
På en akustisk guitar er der begrænsende muligheder som sædvanlig, da man jo gerne vil bevare den akustiske sound og ikke 'digitalisere' den alt for meget. Men ønsker man lidt mere punch og slap back effekter kan man få det på nogle af presets der er. Der er et presets der hedder 'almos acoustic' og det kan især bruges til akustiske strum, men bruges optimalt på en solidbody guitar (som alt andet).
Amplitube Fender byder ikke kun på forstærkere med clean og crunch, men også nogle få forstærker presets til hård rock genren. Lidt pudsigt er det også at en af de allerbedste clean presets der findes i pakken er mh clean, som er hård metal uden alle effekterne. Det viser bare hvor ufattelig gode Fender forstærkere er til den clean sound.
Amplitube Fender byder ikke på noget nyt i user interfacet, og det er der helleri kke nogen grund til, når man er vant til at færdes rundt i amplitube programmerne. Til gengæld er der kælet meget for de layoutmæssige detaljer på forstærkerne, og det ser og føles som om man slukker og tænder eller sætter forstærkeren på standby i virkeligheden. Det bidrager til fornemmelsen af at man sidder med en ægte forstærker.
Latency
Nå ja så var det der med latency. Den sluger en lille smule mere cpu end Amplitube 2 og Jimi Hendrix, men er til gengæld mindre følsom over for latency, hvis du vel at mærke har konfigureret computeren til lydoptagelse.
Konklusion
Lydmæssigt er Amplitube Fender helt i top, og der er et himmelsk arsenal af forstærker-vellyd at vælge imellem. Der er især guf for dig der sværger til gammel blues, jazz, og country, og i lidt mindre grad hård rock, men der har vi jo Amplitube Metal.
Det får du:
12 forstærkere:
59 Bassman® LTD
65 Twin Reverb®
57 Deluxe™
65 Deluxe Reverb®
64 Vibroverb™ Custom
Vibro-King® Custom
Champion™ 600
Super-Sonic™
MH-500 Metalhead™
Pro Junior™
Bassman® 300
TBP-1 Bass Preamp
12 kabinetter:
59 Bassman® 4x10” Open Back
65 Twin Reverb® 2x12” Open Back
57 Deluxe™ 1x12” Open Back
65 Deluxe Reverb® 1x12” Open Back
64 Vibroverb™ 1x15” Open Back
Super-Sonic™ 1x12” Open Back
Vibro-King® 3x10” Open Back
Pro Junior™ 1x10” Open Back
Champion™ 600 1x6” Open Back
MH-412SL 4x12” Closed Back
Vibratone 1x10” Rotary Speaker
810 PRO 8x10” Front Ported
6 stomp effekter:
Fender® Blender™
Fender® Phaser
Fender® Fuzz Wah
Fender® 63 Reverb
Fender® Tape Echo
Fender® Volume
6 rack effekter:
Fender® Pitch Shift
Fender® Tape Echo
Fender® Sine Flange
Fender® Triangle Chorus
Fender® Wah
Fender® Compressor