Anders Roland & Finn Olafsson - blues

Du er her

Albummet hedder Blues, men som Finn Olafsson og Anders Roland selv fortæller i beskrivelsen, så er der ikke blues i traditionel forstand, men mere en hyldest til de gamle bluesdrenge. Albummet blev nomineret i 2007 i kategorien Årets danske komponist".
Lad os kigge på de enkelte numre:

Echo – vi eller jeg gør i hvert fald, befinder os ude i ørkenen med blæsende ”tumble weeds” og på en lade sidder to musikere og jammer, sådan lyder Echo som er meget countrypræget og kun bliver blueset i sine molharmonier. Vi taler dobro og westernfingerspil med tre bærende temaer. Jeg vil ikke kalde det vers og omkvæd for sådan bygger Finn Olafsson ikke sine melodier op, der er typisk mere end et tema. Det er sjovt at melodien hedder for den minder mig om noget jeg har hørt før. Ganske behageligt at lytte til, og inspirerende for os guitarister.

Blind boy -  er en blanding af country og blues, dog ikke helt country-blues, men mere blues i sit udtryk der udspiller sig i de diverse mellemspil melodien byder på. Den har et mol-tema som er krydret med dejlige og inspirerende fingerspil, og alt andet end overdrevne dobro slide.

Blue bench – er en mørk melodi sådan en der kunne være lavet i bomuldsmarkerne i mississippi en stormfuld eftermiddag, hvis det ikke var for den folkelige violin der bærer tanken hen på noget folkeligt og svensk-dansk inspireret, men der er tale om blues i det musikalske udtryk.

Sunny blue – fingerspilskrydderi i åben stemning med en spændende rytme hvor man virkelig kan høre fingerplekternes anslagene på stålstrengene. Med ornamenter kendt fra den klassiske guitarstil og med et snert keltisk i fraseringen. Melodien er enkel og melodiøs og bliver der improviseret godt og grundigt over denne.

Green winter – har mere et mere folkeligt og countryagtigt præg over sig end et blueset. En dejlig melodi som er stor og åben i sit udtryk.

Dark day – her spiller begge guitarer harmonisk og spiller til tider samme melodistemme blandet med fingerspils der understøtter melodien harmonisk.  Dark day hedder melodien men den er ikke så dyster som fx Blue Bench.

Currents – er en mere typisk Finn Olafsson melodi med store fingerspils figurer. Man kan nærmest forestille sig bølgerne ude på atlanterhavet kome frembrusende op på skibssiden.  Selve melodien er spillet mesterligt af Anders Roland på violin i den folkelige tradition (fiol).

Ardent lover – her er vi tilbage i den mere countryagtige tone med countrybeats spillet af Jacob Andersen. Anders Roland spiller her smukke toner på sin dobro. Selve sliden er ikke rå og ”brutal” som vi kender den fra fx SonHouse men er mere klassisk klingende i sin tone. Jeg kan godt lide at han ikke overdriver på sine bends og slides. Fingerspillet på westernguitaren bliver spillet af Finn Olafsson.

Monday morning – ja det er noget med en mandag morgen, og det er der blevet skrevet mange sange om, her er endnu en. Igen har vi fat i percussion fra Jacob Andersen, men denne gang har Anders og Finn byttet roller. Det er Finn der spiller dobro og Anders der krydrer med lækkert fingerspi. Overraskende og positivt at se at Finn Olafsson også mestrer denne teknik og instrument. Melodien er en blanding af country og blues. En stille og langsom melodi med et melankolsk tema, som er meget sangbart. Man kan godt forestille sig at der kunne blive skrevet en tekst til melodien og fremført af en kvindestemme.

Dirt road – ja man kan forestille sig at man kører på landevejen i en roadmovie og denne melodi er nærmest skræddersyet til dette. Men den er mere end det. I sit udtryk er den nærmest nyere klassisk og kunne godt blive spillet af et kammerorkester. Den byder på et stort lydspektrum, men  det er alt sammen i den akustiske forstand og som de skriver i beskrivelsen så er optagelsen foretaget uden lagkage systemet, dvs. at samtlige spor er blevet optaget live inde i studiet og oven i købet på en analog maskine.

Konklusion
Det er guf for øregangen og melodierne på cd’en er enkle i sit udtryk , dog med et stort improviserende budskab. De to virtuoser på hvert sit instrument overdriver ikke med deres kunnen, de lader i stedet musikken tale ud igennem de harmoniske toner som er både dystre og melodiøse.
Et anderledes og spændende album som sagtens kunne være fra et helt andet årti.

 

Rating

0
No votes yet

Kategori

CD

Facebook kommentarer