Anmeldelse af Acid Music Studio 5

Du er her

Acid Music Studio fra SONY bliver leveret i en flot æske med 3 cd'er. To af dem spækket med ca. 1.000 friske loops. Derudover en mangelvare i dag: en vakseægte manual i farver og med spiralryg.! Bliv ved med det SONY!

Nu er jeg jo guitarist og bliver ikke så hurtigt imponeret over alle de electro boogie og hip hop rytmer der findes så dem undgik jeg helt. Jeg ledte helt pr. automatik efter guitar loops. Og fandt hurtigt et med elektrisk guitar. Det indsatte jeg så via et explorer vindue, der befinder sig i en fane nederst i programmet, og fungerer som en afspejling af windows stifinder. Jeg tegnede de antal takter ved hjælp af ’drawing’ værktøjet som jeg ville have og valgte derefter et passende tromme loop. Det oprindelige tempo virkede lidt for hurtigt, så jeg besluttede at ændre tempo. Det tog ikke mere end et minut at gøre det, og helt uden at kigge i manualen en eneste gang. SÅ overskuelig og nem var brugerfladen. Resultatet lød helt ok, og min fod begyndte at rokke med til rytmen, men det lød lidt firkantet. Hvad kunne jeg gøre ved det? Så slog det mig... en intro burde være sagen. Så jeg besluttede at indsætte en intro lige foran det sted hvor loopet startede. Men det gik ikke så nemt med at indsætte en intro foran de andre takter. Jeg skulle først flytte de indsatte takter med musen ved først at markere samtlige indsatte loops. Herefter skulle jeg blot trække musen hen over til den takt jeg ville have introen til at slutte og loopene til at fortsætte.

Derefter indsatte jeg intro loopet lige foran. Det fungerede helt nemt og smertefrit, som at flytte et objekt i et tegneprogram. Jeg indsatte yderligere en guitar. Denne gang med power akkorder. Denne guitar var lidt dominerende så jeg ændrede lydsignalet og fik uden problemer flyttet denne guitar over på venstre højtaler kanal. Det er ganske kort fra tanke til handling i acid music studio. Jeg trak bare i den respektive knap for at ændre lydniveau på sporet med den larmende elguitar på. Imidlertid var jeg nu blevet lidt træt af det originale guitarspor og spekulerede over om det var muligt at ændre tonearten, dvs. transponere melodien så den havde en lavere pitch (tonehøjde). Det vidste sig også at være ganske nemt. Jeg dobeltklikkede på guitarloopet og der dukkede et event properties vindue op. Ved hjælp af dette indtastede jeg antal semi-toner (halv toner). Det var dog lidt forvirrende at der ikke var nogen 'udfør' knap. Jeg blev ved med at trykke uden resultat. Men så opdagede jeg at ved at jeg trykkede på PLAY, at den havde ændret pitch lige på stedet. Ganske smart. Man kan lytte sig frem til den pitch man vil have og afspille den samtidig mens man ændrer den - genialt! På selve tegningen over loopet står den tone man pitcher over til. Dog havde den ændret pitch på hele guitarloopet. Jeg var mere interesseret i at den kun ændrede en del af det. Det var svært at finde ud af, så jeg besluttede at kigge i manualen, som er en ganske praktisk bog med spiralryg..

Lidt hurtig læsning i manualen ang. events manipulering, fortalte mig at man skal bruge funktionen , og ved at bruge værktøjet, markere det område af det loop man vil arbejde med. Når man så har markeret det kan man vælge SPLIT (taste S) og derved bliver det område man vil transponere skilt ad fra resten af loopet. Jeg højreklikkede så på det område der var delt og klikkede "+" på tastaturet det antal gange jeg ville hæve pitchen med. Et enkelt "+" svarer til en halvtone. Resultatet var at jeg nu havde det originale loop samt et kopi af det originale loop som var blevet hævet x antal gange. Ønskede jeg i stedet for at sænke pithcen kunne jeg bare vælge "-" i stedet for. Så nemt var det, og dejligt hurtigt at arbejde med. Resultatet havde en lidt opstemt fornemmelse over sig, men transponeringen foregik helt korrekt, og det hele skete "on the fly", dvs lige på stedet uden ventetid.

Man kan hurtigt komme til at have et hav af gaps (mellemrum) i mellem sine loop, også indenfor det samme spor, og ganske smart findes der som en kontrast til SPLIT funktionen en JOIN funktion, og du gættede det - man markerer sine stykker og vælger "J" på tastaturet og VUPTI så er klodserne samlet! Man skal i programmet acid music studio vænne sig til de værktøj der er. Hovedværktøjerne er draw, paint og time-line. Efterfulgt af erase og envelope. Draw værktøjet bliver brugt til at tegne et loop ind på de steder i sit gitter (grid) hvor man vil starte eller fortsætte sit loop. Hvorimod paint værktøjet er et hurtigt værktøj til at tegne hurtige takter ind på tværs af de forskellige spor. Typisk i situationer hvor der er tale om den samme takt fordelt på flere spor. Man kommer hurtigt ind i en fast rytme ved at arbejde med programmet, og de få værktøjet og den overskuelige menu og overskuelige skærmplads gør at man føler sig tryg ved og hurtigt lærer de bestemte værktøjer at kende, så som ’time line’ og ’draw’. Desuden er genvejstasterne meget nemme at huske og veludtænkte, f. eks ’s’ for step og ’j’ for join. Jeg var meget imponeret over programmets beat wizzard funktion som finder det første beat i den fil du vil indsætte i projektet og derefter udregner de andre beats meget nøjagtig om man selv har guidet den til at finde det første beat. Programmet viser så BMP (beats per minute/antal slag i minuttet). Man kan så gå på jagt efter fx et trommeloop som man mener passer til sangen, og opdage at de begge spiller rytmisk godt sammen takket være at beatmaster har udregnet bmp på dit loop og at den afspiller dit loop ved default taktarten (time som er 4/4) Som udgangspunkt starter projektet ved 120 bmp.

Når jeg indsætter et loop som er på 110 bmp så forbliver projektets bmp på 120. Når jeg så vil indspille noget jeg selv har indspillet og som jeg ikke kender tempo på så bruger jeg programmets BEAT MAP funktion og programmet udregner som sagt tempoet ud for mig. Når jeg så indsætter min fil i projektet så ændres projektets tempo til min fils som er 129 bmp. Det smarte er at de andre loops justeres efter det beatmap som min fil har. Ganske smart. ´Når først programmet betragter en fil som loop så kender den tempoet på filens indhold og gemmer bmp oplysninger sammen med filen. Det hele sker uden at man bemærker det, så hurtigt og problemfrit sker det.  

I explorer er der en praktisk oversigt over alle filtyper på ens harddisk som programmet genkender. Når man klikker på et filnavn starter programmet med at afspille filen automatisk så man hurtigt kan høre hvad filen indeholder, og dette fungerer 100% til korte loops, men når man så i stedet har en kæmpe fil liggende som man har gemt i 24 bit, så forsøger programmet at hente hele filen ind i hukommelsen og at afspille dem, men selv på mit 1gb system så går programmet ned. Der var ikke hukommelse nok til at hente filen. Det kan også være fordi programmet ikke har det så godt med 24 bit filer samplet med 96khz. Dog kan man ikke opfatte det som værende et stort problem. Programmet har det bedst med at hente 16bit filer som er samplet med 44khz, og da man typisk bruger korte loops i programmet så udgør det ikke noget større problem. Alle projekter retter sig efter tempoet på det loop som er blevet beatmapped. Jeg var meget spændt på at prøve den nye MIDI funktion i programmet, og jeg tændte derfor for mit billige Evolution Ekeys-49 keyboard, som jeg valgte men der var for meget latency på. Der følger desværre ingen asio driver med.

Acid Music Studio er beregnet til at mixe og skabe musik ud fra noget der findes i forvejen. Derfor forventede jeg ikke så meget af dens optagelses faciliteter, men jeg blev alligevel skuffet over at jeg kun fik lov til at optage med Microsoft Sound Mapper og ikke med mit M-audio Firewire 410’s wdm drivere. Så jeg droppede hurtigt mine planer om at optage nogle guitar loops. I stedet optog jeg lyden i et andet program og indsatte den i Acid Music Studio. Jeg ville se hvordan programmet reagerede på en enkelt guitar akkord og et fingerspil i modsætning til et loop med en blanding af flere akkorder. Jeg indsatte en enkelt G dur akkord som kun blev spillet engang med højre hånd, davs strummet en gang. Her prøvede jeg mig så frem med at få indsat akkorden ind på den bedst tænkelige måde. Først prøvede jeg med beat map værktøjet men det fik ikke uventet katastrofale følger. Da der kun var et enkelt beat så fik den opdelt takter inden for beatet, som resulterede i at akkorden fik et alt for højt BMP tal. Så den gik som ventet ikke. Jeg brugte så ’one shot’ funktionen som programmet anbefaler til filer med et enkelt beat af kortere varighed, og det gik ganske godt. Jeg tegnede filen ind på gitteret (grid) og aflyttede den. Den lød lidt firkantet og ikke så flydende, men det beviser bare hvor vigtigt original materialet er. Havde jeg i stedet finpudset mit loop så jeg havde lidt stilhed før og efter akkorden, så havde den utvivlsomt føltes mere musikalsk. Bagefter indsatte jeg noget fingerspil bestående af arpeggio på en C-G-F rundgang. Det blev indsat som beat map, og projektets tempo blev sat til dennes BMP. Tempoet på min G akkord som fandtes i projektet allerede var ikke påvirket i sin egenskab af ’one shot’. Tilsidst indsatte jeg et trommeloops jeg fandt og det indordnede sig efter det BMP som projektet havde.

Konklusion:
Acid Music Studio er et hurtigt lille værktøj hvor der ikke er så langt fra tanke til handling. Det er nemt at indsætte beats til sine indspilninger eller at mixe loops fra andre, evt. på den cd med loops der fulgte med programmet. Der savnedes nogle flere tweak muligheder, og understøttelse af asio drivere, men som der retfærdigvis står i manualen så er Acid Music Studio ikke et harddisk recording system, men et mixer værktøj til at skabe musik med, og med det i mente, at man skal have sine loops klar i forvejen, så lever programmet 100% op til det som det lover. Sammenlagt et ganske fornuftigt værktøj der fungerer fint sammen med dit yndlings sequencer program.  

Rating

0
No votes yet

Kategori

Software

Facebook kommentarer