Anmeldelse af Armas Tiger Eye Deluxe

Du er her

Armas Tiger Eye er en håndbygget elektrisk guitar fra Italien. Et firma jeg ikke kender meget til, men testguitaren har bestemt ikke noget amatørisk eller discount look over sig, nærmest tværtimod. Ved første øjekast er guitaren er utrolig smuk at se på med sine flotte kurver og den smukke kastanierøde  krop dekoreret med elegante striber,  og det er en af de der gutiarer som man bare spiser op med øjnene. Et kig på info sedlen oplyser at kroppen er lavet i massivt træ og det kan man tydeligt føle og ikke mindst mærke, da den føles tung at slæbe rundt på.

Strum og lead
Lydmæssigt er der gode og mange muligheder for at finde en lyd der passer til både strum og lead, da guitaren er forsynet med flere knapper. Med 1 volumen 2 tone  +2 mini toneskiftere kan man ændre volumen på hhv. neck og bridge pickupperne med de 2 øverste og bruge den sidste som 'notch' knap, for at få lidt mere varme/styrke og ændre diskant og bas tonen. Derudover er der også en 3-vejs pickup selector der skifter imellem picupperne, og som i midt position anvender begge, samt to mini skiftere der skifter imellem de to humbucker pickups.

Kvalitets pickups
De to Seymour Duncan pickups (SH55) giver en varm og sprød tone som igen giver mange anvendelsesmuligheder, der gør guitaren perfekt egnet både til pop, country, blues, rock og jazz.
Hård rock kan den også bruges til da de to humbuckers virkelig kan spille højt, men dens konstruktion og pickups byder mere op til en beskidt lyd med en flirt med clean, som vi kender det fra blues og rock i stil med Chuck Berry og Buddy Holly. Når det er sagt så er mulighederne nærmest ubegrænsede, da man kan eksperimentere med de to pickups og de to smarte coil split omskiftere og dermed  finindstille guitaren til lige den tone man ønsker.

Sublim clean
Guitaren er også overraskende god til akkustiske strum anslag, som opnås ved at skrue ned for den ene volumen og op for den anden og samtidig give lidt notch fylde med toneskifteren.
EEn anden ting som denne guitar virkelig imponerer med er at dens pickupper reagerer utrolig flot på de positioner du spiller i højre hånd. Det lyder forskelligt om du anslår tæt ved halsen eller tæt ved stolen, lige som vi kender det på en akustisk guitar. Imponerende. En dejlig detalje. De to pickups er utroligt præcise og har ingen feedback overhovedet og er musestile når du holder guitaren i hånden uden at spille på strengene.

Kvalitets gribebræt
Gribebrættet er i mahogny og det er en fornøjelse at spille på, tåler sagtens sammenligning med gribebræt fra dyre Gibson guitarer som Gibson Country Gentleman. D
Halsen er også nydeligt konstrueret og det kan tydeligt ses at der er kælet for detaljerne. Det føler man også når man tager 'en tur' på guitaren.
Halsen er sluttet til kroppen, da guitaren er en såkaldt: 'set in neck' guitar. Så halsen og kroppen er i et og samme træstykke. Noget som eksperter mener giver en bedre lyd.

Spilbarhed
Guitaren er som smør at spille på, eneste minus er den tunge vægt, desværre.

Jazz
Selv om der her er tale om solidbody guitar så er guitaren overraskende velegnet til noget så udsædvanligt som jazz, da da de to pickups og guitarens massive mahogny træ, byder på en clean og sprød tone der nemt kan indstilles til den jazz tone vi alle elsker og kender så godt. Det rimeligt brede gribebræt og den lidt større afstand imellem strengene, sørger også for at det føles som en jazzguitar, uden at være en hollowbody guitar. Jeg tør næsten ikke forestille mig hvordan Armas hollowbody guitarer lyder, når denne solidbody guitar  overrasker som den gør.

Spændende stemmeskruer
En dejlig detalje er at stemmeskruerne er af typen Grover locking, som sørger for at låse strengen inde uden at du skal dreje og dreje strengen. Nice! Der er også en god forklaring til hvordan du brugger dette specielle system.

Praktisk bridge
Da jeg så guitaren på papiret lignede det en guitar med det elskede og af mange ligeså hadede Floyd Rose bridge system (stol), men heldigvis var der tale om Wilkinson hvis type man kender fra Stratocastere med vibrato arm. Det betyder at man kan skifte strengene mere smertefrit, og guitaren falder ikke så tit ud af stemning. På min egen testkopi har jeg med vilje udeladt vibrato armen, da jeg føler at den tit er i vejen. Men er det Hank Marvin tonen du søger så er det ingen sag at montere den igen, den skal bare skrues på med håndkraft.
Når vi nævner strenge, så sørger Armas for det fornuftige at strenge guitaren op med D'adarrio og oplyse i infosedlen hvilket strengesæt der er blevet brugt. Så er man aldrig i tvivl om hvilke strenge man kan bruge til sin guitar.

Konklusion
En virkelig god guitar som vinder på at den er så alsidig i sin tone, og så er den kanonlækker at se på og ikke mindst spille på. En win win win cituation fristes man til at sige.
+ flot, lyder godt, nem at spille på, alsidig, dynamiske kvalitets pickups fra Seymour Duncan, støjfri
- tung at bære på
Dansk forhandler: musikinstrumenter.net

Detaler:
Body/Const. Set In Neck Body Mahogany Top Carved Solid Flamed Maple Neck Mahogany Scale lenght 629 mm (24,75) N. of frests 22 Width at nut 43 mm (1.6875 Fingerboard ebony Radius 305 mm (12 tommer) Inlays Abalone dots Hardware gold Frets jumbo Pickup H-H Seymour Duncan (sh55) Electronics 1 volume 2 tone 3- way pickup selector + 2 mini toggle Tuners Grover locking Bridge Wilkinson Strings EXP-11 (D'addario) Finishes Dark Grey, Dark Cherry, Honeyburst, Gloss Natural

Rating

0
No votes yet

Kategori

Guitarer
Anonyms billede

Facebook kommentarer