Anmeldelse af Finn Olafsson Acoustic Guitar 3

Anmeldelse af Finn Olafsson Acoustic Guitar 3

Finn Olafsson's Acoustic Guitar 3 er en cd med 11 numre med instrumental guitar musik skrevet af manden selv, med en enkelt nummer skrevet af Leonard Ellis, som undtagelse. Cd'en som kan fåes i et stilfuldt cd-cover der kan åbnes med to "vinger", udkom på hans 65 års fødselsdag i Februar. Når man folder disse vinger ud, kan man i midten se den fysiske cd og i hver vinge er der en tekst der indeholder detaljer om cd'en. I højre vinge er der en tekst hvor Finn i detaljer forklarer hvilke guitarer der er blevet anvendt på de 11 numre, og en tilhørende historie. Derudover forklarer han også hvad der har inspireret ham til at skrive sangene på cd'en og hvordan de blev skabt på guitarerne. Der står ovenikøbet også hvilke guitar-stemninger der er brugt på numrene, og ikke overraskende nok er der hovedsageligt åbne stemninger Finn Olafsson benytter sig af på denne cd som også kan fuldendes ved at man køber en melodibog med samtlige numre udskrevet for noder og tabulatur.

De 11 numre er af melankolsk og drømmende karakter; med en stilart der bedst kan beskrives som flirtende med den klassiske guitar. For selvom at faktum er at Finn Olafsson spiller samtlige numre på stålstrengede akustiske guitarer, så kan man tydeligt høre at numrene klinger af klassisk guitar. Et af numrene er sågar en hyldest til John Williams. Og hedder faktisk: A Tribtute To John Williams. I teksten der følger med cd'en forklarer Finn at han har forsøgt at efterligne de smukke høje toner som Williams så let skaber på sine sange. Finn Olafsson formår at få de smukke toner pakket ind i vibrato-lækkerhed, og man må lytte flere gange for at konstatere at han spiller på stålstrenge. De smukke toner lyder nemlig som om de bliver spillet på nylonstrenget guitar. Nummeret som er en smuk melodi som er krydsning imellem en ægte spansk eller italiensk etude og en nymoderne ballade, er næsten spillet i almindelig stemning. Med den forskel at 3. streng er stemt som F# og ikke G. Man kan dog fornemme den almindelige stemning og den klassiske inspiration. Højt rangeret blandt mine favoritter på dette album.

Lea er en smuk ballade skrevet af Finn Olafsson om hans afdøde datters søster. Det er derfor ikke overraskende at nummeret klinger mekankolsk. Det er spillet meget følelsesfuldt og nærværende. Det starter lettere forudsigeligt og trivielt, men bevæger sig ud i en smuk og behagelig ballade som indeholder mange nuancer indenfor toneverdenen.

Shopping in DADGAD - i dette nummer kan man høre at Finn Olafsson er inspireret af fingerpicking med den klassiske dæmpede boom-chic bas. Han gør det dog kun sporadisk, og flirter dermed med stilarten samtidig uden at man er i tvivl om at man lytter til en typisk Finn Olafsson melodi. Hans klang og tonemønster er umiskendeligt. Spillemæssigt er han teknisk velbevandret på de seks strenge, som det tydeligt hører på denne instrumental melodi. Man kan godt læse titlen forkert og tro at den kære Olafsson har været et smut forbi Bagdad, som han så morsomt selv nævner det i teksten til cd'ens sange :)

Der er to franske titler på cd'en, men de er såmænd skrevet af Finn Olafsson selv. De er dog på opfordring af hans ven og forfatter Jens Rømer til dennes bog om vin og musik. De hedder Une Chansson pour Clavel og Une autre chansson pour clavel. To smukke instrumental numre.

Det er meget modigt af Finn Olafsson at være så hudløst ærlig om de følelser han har været i når han har siddet og komponeret disse instrumental numre. Joy despite Sorrow og Gunnar in Memoriam lægger ikke skjul på hvilket humør komponisten har været i. Især den førstnævne fortæller meget om hans humør, og som han skriver i beskrivelsen; så kan man godt være glad på trods af at live kan være trist. Det hører man meget tydeligt på de melankolske toner, som dog er meget smukt klingende. Man hører i melodisproget og rytmen at han nærmest bogstaveligt vender trist til noget smukt og glædeligt, ja nærmest lykkeligt.

Som Finn Olafsson nævner det i beskrivelsen så er sangene skrevet og spillet i åbne stemninger på guitaren. Ved første lyt lyder det blot som mol og melankoli. Men man kan på visse numre godt høre at der er blevet inspireret en del med stemningen. I en af sangene kan man høre at Finn eksperimenterer meget med brug af bastoner der klinger utraditionelt med de højere toner. Helt unikt hører man også "bendede" toner på et enkelt nummer som skiller sig meget ud. Den bendede tone kommer meget tydeligt igennem lydregisteret, og træder nærmest voldsomt i karakter, især fordi nummeret er så roligt i tempo og form. Derfor bliver man så overrasket når der pludselig kommer en blueset tone frem på en tyndtklingende stålstreng. Det er helt utraditionelt og noget jeg aldrig har hørt. Det kombineret med de udtraditionelle bastoner (grundet stemning) gør at man ikke er i tvivl om at Finn har eksperimenteret end dog mere end han har gjort tidligere.

A New Years Eve er et af de bedste numre på dette nye album. Den består af et smukt nordisk klingende tema. Der har noget norsk over sig. Her kan man fornemme at komponisten er blevet inspireret af den danske viseskat. Et dejligt og iørefaldende tema der går igen og igen. Fingerspillet byder også på klassisk guitar fraser. Men først og fremmest kan man mærke den nordiske visetradition komme frem. Dette nummer, samt Back In The Old House er det nummer som bedst fanger den traditionelle Finn Olafsson stil, med en tydelig nordisk melodifornemmelse.

Autumn Dance har noget ældre klassisk over sig. Det er nærmest som om det bliver spillet på lut i Shakespeares tid. Den tid hvor den uundgåelige Greensleeves blev skabt og udødeliggjort på lut og senere guitar. Her kan man som kender af Finn Olafssons musik også høre noget der minder om de toner han spillede på klassisk guitar på sit første soloalbum Savannah med brugen af traditionelle arpeggio løb som er så kendetegnende for den klassiske guitar tradition. Et dystert og tungt stykke musik, som sagtens kunne spilles flot i en kirke med nylonstrenge på guitaren.

Acoustic guitar 3 nodebog
Acoustic Guitar 3 som nodehæfte

Et flot nodehæfte eller sanghæfte om man vil, kan tilkøbes til cd'en og det er flot opsat af Torsten Olafsson. Med flotte noder og tabulatur som er let læsbart, med en symbol forklaring bagerst i bogen. Krydret med professionelle billeder af komponisten og/ hans guitarer. Der er dog ingen beskrivelse af sangene, men det får man til gengæld på cd'en.

Førnævnte Joy despite sorrow er en flot udført og komponeret melankolsk melodi som er spændende at høre hvis man interesserer sig for traditionelt fingerspil. Igen kan man fornemme noget nordisk og især noget klassisk. Det er vel nok det nummer på cd'en som er mest traditionelt i sin opbygning og vil derfor nok være det der inspirerer elskere af fingerspil mest.

Konklusion
En meget melankolsk instrumental cd. Smukt spillet af Finn Olafsson. Til tider overraskende i improvisationen. Mest for ægte fans af Finn Olafssons musik. Nye lyttere bør lytte til Acoustic Guitar 1 først for at forstå han unikke melodiunivers.  Jeg vil også lige nævne at cd'ens lydkvalitet er helt i topklasse. Man hører hver en detalje der kommer frem på guitarens strenge. Bedre lydkvalitet kunne man ikke ønske sig. Det er som om den akustiske guitar er der sammen med dig i stuen, så varmt klinger den.

Fakta om cd'en
1 • Lea
2 • Shopping in DADGAD
3 • Une Chanson pour Clavel
4 • Une autre Chanson pour Clavel
5 • Tribute to John Williams 
6 • A New Years Eve
7 • Autumn Dance
8 • Gunnar in Memoriam
9 • Joy despite Sorrow
10 • The NRB Waltz
11 • Back in the Old House

http://shop.olafssongs.dk/shop/finn-olafsson-acoustic-449p.html