Anmeldelse af Finn Olafsson Music from North Sealand

Du er her

Finn Olafsson har skrevet samtlige tretten numre på denne cd, der er en instrumental hyldest til nordsjælland, kaldet Music from North Sealand.
Dog er det ikke kun Finn der spiller på denne cd, men vi har også Torsten Olafsson på bas,sakuhachi fløjte & tablas Michael Vogelius Larsen – keyboards & harmonika Jacob Andersen – percussion Søren Hammerlund – hurdy gurdy

Som noget relativt nyt spiller Finn ikke kun akustisk guitar på denne cd, men er vendt tilbage til den

elektriske guitar.

Det specielle ved denne cd er at de 13 numre sagtens kunne spilles i forlængelse af hinanden, som en slags symfoni af guitarnumre.

Vi fik i forbindelse med anmeldelsen en lille snak med Finn Olafsson:

-Jeg kan fortælle, at på alle numrene er min akustiske guitar udgangspunktet, eller omdrejningspunktet, for det hele. Jeg har startet med at indspille min akustiske guitar, i et guitararrangement som stort

set indeholder alt, både tema, bas, akkorder og rytme. Derefter har jeg først lagt bas på med Torsten, og siden keyboards, percussion og el-guitar. Sådan lidt ligesom hvis man som maler først tegner en

tegning, og derefter farvelægger den for at forstærke indtrykket. Men det betyder, at selvom musikken med de forskellige andre instrumenter har fået en ret stor lyd, så kunne jeg faktisk også udgive en

anden version af pladen, nemlig én, hvor det kun er den akustiske guitar helt solo. Og derfor er jeg jo også i stand til at kunne spille alle numrene live solo - kun med den akustiske guitar:-)

Og han fortsætter:

-Jo, man kan vist godt kalde det for en ny stil. Jeg arbejder jo meget med omstemningerne af guitarerne, og så har jeg gjort mere brug af backinginstrumenter - og jeg har jo også benyttet mig lidt af

el-guitaren som backing på denne CD.

Han afslører også at rigtigt mange opfordrer ham til at lave en ny ACHE plade udelukkende med elguitar.

Lad os gå de 13 numre igennem

Startmelodien: Under Sail on Esrum Lake, er smuk, men dog meget minimalistisk, med en dejlig forfriskende sprød western klang. Minimalistisk forstået på den måde at Finn ikke spiller unødvendige

guitarklicheer og fraser på guitaren, men istedet respekterer melodien og virkelig lader den synge. Selve nummeret er lidt langt, mne det holder.

På: Playing on Tisvildeleje Beach, får vi igen lov at høre Finn på en elektrisk guitar næsten som i de gode gamle ACHE dage, og på dette nummer er han helt fantastisk på en elguitar hvor han spiller de

bedst klingende syrerock bends ala Jorma Kaukonen, og guitaren er sprød med et dejligt hint af distortion. Det er som om Finn har fået håret tilbage.

Steaming through Gribskov Forest, er en smuk buket af hilsener til det nordiske aspekt i musikken, og det høres tydeligt at Olafsson har ladet sig inspirere af nabolandenes nordiske toner. Man fornemmer

sommerfiolen og harmonikaen og den lette "lidt på tåagtige atmosfære".

The Good Ship ’Nakkehage’ of Hundested, minder en del om nyere fingerstyle musik, man bliver mindet om Tommy Emmmanuel og også noget af det nye fra Søren Bødker Madsen. Stilen leder også tankerne hen på

danske visesange. Et flot fingerstyle nummer hvor Finn gør brug af flagoletter men ellers kører lækre fingerspils løb på strengene. Herlig musik

Kites at Heatherhill, er i samme stil med sprøde fingerstyle toner, krydret med lidt flagolet toner hist og pist. Et langsomt nummer med en lidt tung bund. Lidt drømmende i sit budskab med lange toner der

bare fortsætter og fortsætter for så at blive erstattet med flere harpelignende strøg. Her kan man igen mærke Tommy Emmanuel inspirationen samt Andy Mckee. I mine ører lyder det ikke så nordsjællands synes

det minder mere om noget outback australsk i tonen.

At The Country Fair, er et livligt fingerstyle nummer som er båret of at et enkelt tema som man så fraserer hen over. Her leger Finn med guitareffekter på strengene som et modspil til de akustiske trommer.

Med en flot slutning bestående af hurtige fingerspils krøller med hammer on og pull offs.

King Valdemar’s Castle, er også et selvkomponeret nummer i den nordiske folkemusik stil. Dog med et snert af noget udenlands inspireret. Lyden er lidt staccato og kunne guitaren nemt erstattes af fx. en

violin eller en fløjte.

The Monks of Esrum, er et hurtigt fingerspils nummer med et iørefaldende tema med et tungtslående beat

The Ball in The Great Hall, er et meget nordisk nummer, med et smukt tema, der steder dog minder om noget fra stairheaven to heaven. Et iørefaldende nummer med en masse flagolet toner og hurtige skala løb

med hammer on og pull off.

In The Monastery Garden, er lidt i samme stil som nummer 9. Helt klart nordisk i sin klang. Her kan jeg som færing mærke noget færøsk og kvad-agtigt i temaet og i rytmen.

Sculptures in The Castle Grounds,
er en festlig nordisk vise der minder meget om gamle folkemusik violin numre. Finns afstamning fornægter sig ikke. Albummets mest iørefaldende og letgenkendelige nummer.

The Castle by Øresund,
er en mørk sang med tunge anslag der klinger både på akustisk og elektrisk guitar. Som et gammeltids kvad om en heks der brændes på bålet. Man mærker også havets brus der med en bølge skyller hen over de

gamle sten på stranden. Den har noget epilogisk over dig. Jeg kan forestille mig at den ville være fortræffelig som baggrunds eller temamusik til en dokumentar eller måske en spillefilm

A Summer’s Day at Arresø Lake,
som er albummets sidste nummer er dyster i sin tone, her er der kromatiske toner som bærer et tungt tema der kører på en ligeså tung rytme, som et hjertesuk efter en dyb udåndning.

Konklusion

Konklusion

Finn Olafsson viser med denne cd at han ikke står i stampe med sin musikalske udvikling, men derimod følger med i den naturlige ændring af den akustiske guitars muligheder. Hans stil, eller teknik om man

vilk, er ved at bevæge sig mere over i den mere moderne fingerstyle eller fingerpicking stil vi kender fra Peter Finger, Tommy Emmanuel og en hilsen til Andy Mckee nogle få steder, og derfor ved at lægge

afstand til Ralph McTell og afdøde Berth Jansch. En naturlig udvikling. Der sker jo en hel del spændende ting med den akustiske guitar for tiden og det skulle være underligt om den akustiske gutiars grand

ole man ikke også blev påvirket af dette. Det er forfriskende at høre at han stadig mestrer den elektriske guitar på en fed og inspirerende måde. Nu hedder cd'en Music from North Sealand, men når man hører

numrene igennem så er det umiddelbart ikke nemt at høre at musikken skulle stamme fra dette sted. I sin klang kunne den stamme allesteder fra, men den er ihfv. nordisk i tonen på de fleste numre, og hvis

dette er hvad Finn Olafsson forbinder med nordsjælland så er det også helt fint. Jeg sidder efterladt med en følelse af at være vidne til en masse god fingerspils musik, og også med gode og iørefaldende

temaer på de fleste numre. Cd'en er bestemt ikke kedelig eller forudsigelig, den er derimod inspirerende, og indeholder rigtig gode fingerspils numre der vil inspirere ikke alene danske fingerstyle

interesserede men også nå langt ud over landets grænser. Det skulle ikke undre mig om den blev indstillet til en pris af en eller anden art. Befriende nye toner fra en stor mester på den danske musikscene

over flere årtier man lugter nyt blod. Finn Olafsson er tilbage!

Liste over cd'ens numre:

1 • Under Sail on Esrum Lake

2 • Playing on Tisvildeleje Beach

3 • Steaming through Gribskov Forest

4 • The Good Ship ’Nakkehage’ of Hundested

5 • Kites at Heatherhill

6 • At The Country Fair

7 • King Valdemar’s Castle

8 • The Monks of Esrum

9 • The Ball in The Great Hall

10 • In The Monastery Garden

11 • Sculptures in The Castle Grounds

12 • The Castle by Øresund

13 • A Summer’s Day at Arresø Lake

Rating

0
No votes yet

Kategori

CD

Facebook kommentarer