Guitarbogen er en guitarskole skrevet af Jens Brejnrod på 50
sider. Med fokus på akkordspil
Bogen har gode og detaljerede forklaringer til hvordan du griber
akkorderne og hvad strengene hedder og andre info der er vigtige at
vide som begynder. Forfatteren gør det på en smart og overskuelig
måde ved at skrive det på en enkelt side i starten, og i et separat
kapitel bagerst i bogen, så man let kan bruge det som opslagsværk
En ting jeg rigtigt godt kan lide ved bogen er brugen af
akkordskema. En ganske smart idé, da man så kan få et overskueligt
blik over de akkorder der bliver brugt til hver sang, og ligeså
vigtigt er de delt op i takter. Derved vænner læseren/eleven sig til
at tælle taktslagene og tænke i rytmeslag istedet for at fokusere for
meget på hvornår man skal skifte akkord i teksten. Akkordskemaet
viser jo akkordskiftene.
Indholdsmæssigt har forfatteren valgt nogle spændende sange af Kim
Larsen, The Beatles, og credence clearwater revival, men også
folkelige sange af komponister som Carl Nielsen, og danske standarder
som Marken er mejet.
Bogen indeholder udover akkorder også et billede af starttonen så
man kan synge med, og et nodepartitur med melodistemmen.
Endnu et stort plus i bogen er forfatterens evne til at beskrive
ting uden brug af meget tekst. Derved virker bogen ikke tung at læse.
Her kan også nævnes en smart oversigt over sange der gør brug af den
samme akkordkadance eller vamp som dem der er nævnt i bogen.
Desuden kan med yderligere plustegn også nævnes vejledning i akkordskift, råd til guitarkøb, guitar vedligeholdelse, siddestilling, capo, takt og rytme, og forslag til strums. Og som rosinen i pølseenden en yderst velovervejet akkordoversigt. Her kan man tydeligt se at forfatteren har været forsigtig med udvælgelsen af de rigtige greb.
Konklusion
Denne guitarskole rangerer højt oppe i skalaen over de allebedste
guitarskoler. Disse store ord bruger jeg da jeg ikke kan finde nogen
fejl i bogen overhovedet. Den kan derfor varmt anbefales. Køb den! Du
vil ikke fortryde det.
Bogen udgives af det danske forlagt: guf