Anmeldelse af HP Lange's nyeste CD

Du er her

Det er ikke så tit at der er nyt med HP Lange, så det var med spænding at jeg satte HP Langes nye cd på cd afspilleren.


Første nummer afslørede at HP Lange fortsatte der hvor han slap med sit sidste album med autentisk blues i delta blues genren, med Big Joe Williams nummeret Mellow Peaches hvor han spiller med sin let genkendelige stil på resonator guitaren, til at backe sig op har han bandet The Delta Connection, og Jarno Varsted på en suveræn mundharpe.
Guitaren bliver "kun" brugt til akkompagnent med nogle få fingerspils strofer indimellem melodien. Jeg savner lidt bas på HP Langes guitarspil, den lyder lidt for tynd når han kun spiller på diskant strengene, især når en resonator guitar har en skarp klang i forvejen.


De andre numre er også i samme stil. Her går HP Lange i krig med numre af R.L. Burnside, Son House og Robert Johnson, så der er lidt af hvert indenfor delta genren.


Os der kender HP Lange som en ganske habil ragtime guitarist får ikke så meget for pengene men til gengæld kan vi glæde os over nummeret Poor Black Mattie hvor han rigtigt folder sig ud med ragtime fingerspil, uden dog at overdrive, en hårfin grænse som HP Lange slipper ganske godt fra.
Pony Blues af Son House spilles meget råt med slide på en resonator guitar, det er som at høre Son House selv, så med den sang bringer HP Lange ikke så meget nyt men sangen fungerer fint som en hyldest til  den store mester. Her er der godt resonator spil - stemmen er jævn og det er et musikalsk at han synger til tonerne han spiller på guitaren


HP Lange har også selv skrevet nogle af numrene på cd'en som Whisky Take me som er en rå blues med lidt mere distortion på guitaren, og her får vi også lov at høre nogle bassriffs pår resonator guitaren.


Crossroads blues er en blandet fornøjelse. Den er fremragende spillet på resonator guitaren, meget flot, men sangstemmen minder mere om Eric Clapton efter 20 smøgere, end Robert Johnson, så den bliver lidt af en underlig blanding.


Aberdeen Blues er nok det nummer der svinger bedst på pladen, det er nærmest jazz i swing time, og fremragende spillet på guitaren. Her kan man ikke undgå at svinge med.


Shortin' Breed er et overraskende godt folk nummer hvor HP Lange også spiller banjo, og det lyder helt godt. Her er HP i sit es! Her kan man høre at han elsker at spille med i et band, og ikke kun spille solo som han har gjort i mange år på jobs i spillesteder rundt i landet. Et dejligt nummer, og en stor ros til Delta Connection, og mundharpe spilleren, der gør det rigtigt godt. Her er HP lange bedst efter min mening, han fanger melodien godt både på guitar og i sang


HP Lange Delta Connection er en typisk delta blues plade, og fungerer fint som sådan, men den indeholder ingen direkte hits, og kan forekomme at være monoton, da numrene stort set bliver gennemført med den samme fremgangsmåde på resonator guitaren, alene af den grund at de alle på nær en bliver spillet på selvsamme guitar, og HP Langes danske stemme fraserer meget ens på numrene. Det er en plade der skal have lov at blive spillet et par gange, men indeholder ingen musikalske overraskelser efter min mening, og er du til HP Lange så er det jo helt fint.
Lydmæssigt ville det være mere spændende om HP eksperimenterende lidt mere med guitararrangementerne og om han også brugte sin akustiske guitar lidt mere, og ikke kun resonator guitaren. Jeg kan personligt bedst lide HP når han er solo og spiller en blues stille og roligt foran en mikrofon med sin western guitar.


HP Lange & The Delta Connection er en dansk blues plade, og lyder som delta blues udført af danske kunstnere, med nogle få undtagelser.


Generelt savner jeg lidt mere solo spil, og det ville pynte om der var en rytmegutiar med også, da HP Lange skal gøre det hele selv. Der er for lidt solo og numrene er generlet spillet lidt for råt. Numrene bliver hurtigt for diskante i tonen og rå, godt amundharpespil og trommerne svinger godt. HP sparer meget på sine soloer, og det har han sikkert gjort bevidst da han har ladet sangen tale og guitaren understøtte sangen, men manden kan så meget på en guitar, så det er synd at vi ikke får lov at høre det.

Rating

0
No votes yet

Kategori

CD

Facebook kommentarer