Anmeldelse af Ole Berthelsens cd Hvalvær

Anmeldelse af Ole Berthelsens cd Hvalvær

Du er her

Den garvede musiker Ole Berthelsen, som har udgivet plader siden 1979 har selv skrevet tekst og melodi til samtlige sange på denne nye cd som består af rolige og lettere langsommelige sange med meget country i klangen, men sangene hører også hjemme i pop kategorien med poetiske tekster i sange som Sjæleven, og Fralandsvind og lettere samfundskritiske og satiriske tekster som  sangen om Selfiestangen hvor Ole gør tykt grin med nutidens tendens til at have en lang selfiestang foran sit ungdommelige ansigt.

Selve cd’en er godt produceret med godtklingende instrumenter, som Henrik Askous’ trommer og percussion samt Flemming Ostermann’s akustiske og elektriske guitarer, og lydkvaliteten, som Kristian Ark Dalsgaard, med sin mastering, har stået for er også helt i top. Dog synes jeg at Ole’s vokal nogen gange er lidt for langt for væk i mixet til min smag.

Alenemand er en iørefaldende melodi med et fængende omkvæd der er fristende at synge med på. Den er let fordøjelig og nem at huske. Det er en af de sange som godt kunne gå hen og blive et hit, om ikke en evergreen. Historien om en tysker er en godt sammenskrevet sang med både god tekst og melodi. En sang som Kim Larsen godt kunne have skrevet og sunget i nyere tid. Speciel er en sang som skiller sig ud fra de andre sange på cd’en med sit hurtigere tempo og flanger på elguitaren, og en dejlig krøllet guitarsolo af førnævnte hr. Ostermann. Teksten er lettere sarkastisk og igen noget nutidig. I sin opbygning minder den noget der kunne komme fra Dire Straits i Calling Elvis perioden i start 90’erne.

Sangmæssigt holder Ole Berthelsen sig lidt tilbage. Han synger ikke helt ud, men fraserer teksten på sin egen måde der passer til hans diskrete stemme. Så hans force er mere teksterne og melodierne. Han er rigtig god til at skrive tekster og omkvæd der kan synges igen og igen. Dog savner jeg lidt mere kor i omkvædet. Der er lidt kor på sangene Alenemand og Uretfærdighed, men der kunne godt være lidt mere. Et godt kor i et omkvæd løfter en sang ligesom en delay pedal gør det for en guitar.

Den sang jeg personligt bedst kan lide på cd’en er Månen over Kabul. Det er også den sang som han synger bedst og hvor han bruger sin stemme optimalt. Her synger han lidt dybere og pakker sin stemme bedre ind i velklang, istedet for den tendens han har med at synge som han taler. Det gør især gældende i det højere toneleje. Her går luften lidt ud af ballonen. Så det er i de langsommelige dybe toner at hans stemme gør sig bedst efter min mening, men lidt mere “syngen ud” ville være godt.

Når vi kigger på guitarens rolle på pladen. Så er guitaren som instrument ikke overdrevent gældende på cd’en, men de steder hvor den gør sig gældende så er den tilpas diskret og velklingende. Det er kun få steder at guitarspils ekvilibirismen kommer til syne, og det er på førnævnte Speciel og nogle få andre. Det er som om guitaren bevidst er gemt lidt væk og mere skal fungere som en stemningsspreder.

"Hvalvær" er en lokal norsk betegnelse for vejrliget, når fjorden er blank, og hvalerne kan spottes under overfladen. På samme måde er der lidt hvalvær over Ole Berthelsens nye sange, som har mere i dybden, end man skimter på den blanke overflade

Konklusion
Der er nogle få sange som kunne have mulighed for at blive hits med de omkvæd som er nemme at synge med til, og teksterne er rigtig gode. Ole har talent for at skrue en god tekst sammen. Generelt minder mange af sangene om hinanden både i tempo og i formuleringen, men nogle få skiller sig ud og kan “overleve” og blive husket i fremtiden. Generelt en behagelig og god cd at lytte til. Vi vil især fremhæve Selfieforlænger der er en sang med god humor og afspejler samfundet i dag med dejlige country guitar riffs af Flemming Ostermann. Det gør vi for dens sjove og ironiske tekst, men når det gælder sangkvalitet så føler vi at Alenemand og Månen over Kabul som de stærkeste. Titelsangen Hvalvære er mere speciel end den er spændende efter min mening, Men Ole’s oplevelse på en ø med et fyrtårn kan godt opleves igennem denne sang,