Anmeldelse af Søren Reiff - Miss You

Du er her

Søren Reiffs nye cd som er efterfølgeren til den kritikkerroste Funky Flavas er en cd med cover helt i hvidt med en eftertænksom Søren Reiff siddende med sin bedste ven fristes man til at sige. Ihfv. hans Gibson hollowbody guitar der ser yderst lækker ud på coveret og i den medfølgende booklet (hæfte).

Butterup drive er et dejligt laid back moderne jazz nummer i George Benson

stilen med et iørefaldende tema der i mine ører har hitpotentiale. Det er smukt udført

med Reiff på hans lækre Gibson guitar. Teknisk set består det både af melodispil,

skalaløb, en del arpeggio løb, og spændende licks.

Let's Cruise
Er et interessant nummer der er svært at kategorisere. Her blander Reiff mange teknikker.

Man kan høre noget Santana i de beskidte rytmiske fraser, og sågar noget country i hans

bends der leder op til ændringer i temaet. Desuden hører man også meget beskidt rock i

denne sang. Et nummer der byder på det hele, men hvor melodien ikke er glemt.

At the cafe
Er et meget rytmisk præget nummer med en velvalgt titel da det oser af café stemning. I

dette nummer beviser Reiff sin mesterlige teknik på dejlige og inspirerende små jazz

krøller, hvor man hører en pull off og hammer on fortsætte i uendelighed, som om

guitarens hals var 2 meter lang.

Reflections
Er mit yndlingsnummer. Det er utroligt smukt og tiltalende for alle elskere af en god

guitar fremførsel. Et unikt nummer man kan høre igen og igen uden at blive træt af det.
Især fordi melodien er så smuk. Det gør heller ikke noget at det er musikalsk udført.
Her får melodien lov at tale ud og Reiff overøser ikke med unødvendigt teknisk lir

(bortset fra i slutningen hvor han krydrer med guitarlir i stor stil), men er

tilbageholdende med sin tekniske kunnen, og synger istedet melodien ud på guitaren med

mesterlig præcished. Nummeret er klassisk jazz i melodien men moderne jazz i rytmen. Et

dejligt nummer!

Getting started
Er et nummer der minder lidt mere om Funky Flavas stilen. Det er moderne i sit budskab

med et poppet tema. Krydret med dejlig korsang og en solid jazz bass.


Funky Mama

I dette nummer spiller Reiff nogle lækre akkorder og spiller melodi unisont med orgelet.

Et meget rytmisk nummer. Med en flot bassolo af basguitaristen.


Miss you

Som er titelmelodien består af en dejlig smuk melodi. Minder mig meget om Chet Atkins

jazzudgivelser fra 80'erne. Melodimæssigt er dette nok det smukkeste nummer på cd'en.


I can't stop

Er et nummer med Reiffs typiske præg.Et moderne jazz nummer med en flirt til pop og

funkgenren. Et mere enkelt nummer end de andre på cd'en.


Lullaby

Er et smukt nummer med en klassisk og ren clean jazz lyd på den lækre Gibson guitar.

Lyden er tyk og klassisk og melodien er ikke direkte iørefaldende. Et nummer man skal

høre flere gange før man husker det. Men det er professionelt fremført. Dog mest for

kendere af genren.

Lydkvaliteten på cd'en er helt i top. Diskant og bas lyder meget naturligt. Så der har

været styr på masteringen især med henblik på EQ. Det lyder ikke unaturligt, men derimod

er lyden ægte og nærværende.

Konklusion

Når Reiff spiller føles det som om han spiller på et keyboard eller på et

blæseinstrument, så præcis er hans timing på guitaren der fader godt imellem de andre

instrumenter på cd'en. Da man ikke hører en eneste beskidt tone på guitaren, ikke engang en buzz lyd. Guitaren er en forlænget

arm i en melodimaskine og fungerer her lige så meget som en del af det rytmiske band som

en anden melodistemme, som et enestående melodiinstrment. Måske ikke overraskende når man

tænker på at Reiff har været bandleder i mange år i forbindelse med tv og andre opgaver..

Søren Reiff er sluppet godt fra cd'en som byder på mange numre med hitpotentiale. Jeg er positivt overrasket over at der også har været plads til den klassiske jazz med den tykke clean Gibson lyd og ikke kun moderne funk leads. Mange af numrene minder meget om hinanden, men som skrevet i anmeldelsen er der nogle ørehængere der skiller sig ud og som i mine ører har fortjent at blive ægte hits

Musikere på cd'en

David Garfield: Piano/keyboards.

David har i mange år arbejdet som kapelmester for George Benson og Natalie Cole.
Han startede sammen med Jeff Pocaro og Steve Lukather fra Toto, bandet Los
Lobotomys. Da dette band for nogle år siden spillede reunionjobs i L.A. og en
tourne i Skandinavien, var det Søren Reiff, som besatte guitarposten i stedet
for Steve Lukather.

Will Lee: Bas

Will er kendt som en karismatisk bassist der altid leverer varen. Han har gennem
de sidste mange år været fast medlem i ”The David Lettermans Showband”, men har
derudover arbejdet med Brecker Brother, Patti Austin, D'Angelo, Steely Dan, Tom
Scott og mange mange flere.

Steve Ferrone: Trommer

Ferrone's karriere startede i Average White Band, som han spillede med i mere end
8 år. Sidenhen har han arbejdet med Chaka Khan, Jaco Pastorius, Duran Duran, Tom
Petty og Eric Clapton. Ricky Lawson: Trommer En af de allermest brugte
studiemusikere i L.A. Der er en grund til at hans slogan er ”get it right the
first time”. Ricky har spillet med Phil Collins, Michael Jackson, Whitney
Houston, Stevie Wonder, Steely Dan, Babyface, Lionel Richie, George Duke, Quincy
Jones og mange flere. John Pena: Bas Har rødder i New York og Puerto Rico. JP
har spillet med: Carlos Santana, The Crusaders, Chick Corea, Steve Vai, Diana
Ross, Aretha Franklin, Ricky Martin og Michael McDonald.

Michito Sanchez: Percussion Michito har spillet med nærmest alle, fra rocknavne
som Rolling Stones, Elton John, Madonna til moderne jazzkunstnere som Herbie
Hancock og Joe Zawinul, samt med R'n'B acts som Eric Benet og Brandy.

Veronica Mortensen: Vokal

Foruden Reiff og de amerikanske musikere medvirker sangerinden Veronica Mortensen
på flere numre. Veronica har gennem de seneste år markeret sig internationalt og
begejstret både publikum og anmeldere. På albummet her smelter hendes varme og
bløde stemme naturligt sammen med Sørens guitartoner.

Rating

0
No votes yet

Kategori

CD

Facebook kommentarer