Anmeldelse af Sony Vegas 7

Du er her

Vi anmelder Sony Vegas 7, som startede som et professionelt lydprogram til at optage flere spor i. I gennem årene fik det bedre og bedre understøttelse af video, så det i dag er et seriøst bud på et professionelt videoredigerings og lydredigerings program, i en og samme pakke. I disse youtube dag er det jo tit at vi guitarister glædeligt viser vores guitarsange på nettet. Med et program som Vegas har vi muligheden for at gøre mere ud af denne videooplevelse. Både hvad der gælder og ikke mindst video.
Vegas har det samme look og feel som de andre Sony programmer. Dog med den undtagelse er der en timeline og et preview vindue der indbyder til hurtig redigering af video og lyd. For at lave en lægkage optagelse af vores guitar, trykker vi blot på Insert og dernæst Audio Track her kan vi så forberede sporet for audio ved at vælge Arm for record. I forvejen har vi sørget for at vi har valgt den rigtige ASIO driver i opsætningen. Først ved denne forberedelse kommer der et 1 tal frem. Klikker man på dette kan man styre om der skal være stereo eller mono og hvorvidt man vil bruge Direct monitoring eller ej. Denne lille finesse er gældende overalt i SV7. De vigtige ting ligger gemt af vejen til du selv henter dem frem. Videodelen foregår stort set på samme måde som audio delen. Når du har hentet et videoklip (mere om hvordan senere) kan du redigere det på tidslinjen. Ønsker du effekter før et klip eller på selve klippet, trykker du blot på FX og der kommer et hav af effekter frem, nøjagtig på samme måde som med AUDIO.
SV7 er ligesom Sound Forge mest beregnet til postproduktionen dvs. når det færdige materiale er lavet. Men kan også godt bruges til preproduktion. Hvor man laver det hele inde i programmet. I et studio kan man godt få brug for voice over til en videosekvens, men det er sjældnere at man behøver optage video inde i selve studie, men gør man det så er det tit sådan at man optager videodelen på camcorderen og optager lyden i sit sequencer program såsom Cubase og ProTools. Men med sine ASIO drivere og VST plugins så kan SV7 sagtens være med her. Vi kan jo lave multispors optagelser helt uden latency. Så hvorfor ikke optage både lyden i SV7? Det beslutter vi os for at gøre.. Vi vælger at lave en guitarvideo.

Guitar video
Vi ønsker med programmet at lave en guitarvideo. Den skal indeholde: 1. melodi guitar 2. rytme guitar. Da jeg kun har ét kamera skal jeg lave flere optagelser. Dvs. at jeg først optager rytmeguitaren og siden melodi guitaren. Jeg lader SV7 optage lyden. Vælger et nyt mono audio spor og trykker "arm for record", og bruger direct monitoring, så jeg kan høre min  guitar direkte i hovedtelefonerne. Hermed kan jeg indstille min EQ på selve guitaren Jeg tænder for metronomomen og lader den være på 120 slag i minuttet Før jeg starter optagelsen tænder jeg for OPTAG på min camcorder . Jeg lader den bare køre. Så trykker jeg på RECORD på SV7 og spiller løs. Jeg lasser masser af fejl, men dem får I aldrig at se! Jeg redigerer dem jo bare væk igen! Færdig med optagelsen. Jeg pauser mit kamera og vælger et nyt audio spor i SV7 og husker at fravælge "arm record" på det spor jeg lige har optaget. Derimod trykker jeg "arm record" på det nye spor. Nu tænder jeg kameraet igen. Trykker på RECORD og jeg hører nu det jeg allerede har optaget samtidig med at jeg indspiller melodien oven i. Samtidig mens jeg spiller bliver det hele optaget på min camcorder. Så er jeg færdig med at spille og jeg slukker for optagelsen, og også for mit kamera, så jeg ikke glemmer det. Nu sidder jeg så med et nyt spor i SV7, og har to spors AUDIO, ingen video endnu.

Nu kommer det sjove og også det mere teknkisk krævende. Vi skal indsætte videodelen fra camcorderen og få den til at passe med lyden vi optog tidligere. Vi sætter vores kamera i PLAY mode. Og spoler frem til vores video og trykker PLAY. Inde i SV7 vælger vi CAPTURE VIDEO. Og klikker på capture video med den røde cirkel. Derefter vælger vi DONE og vi kan døbe vores video hvis vi ønsker det. Nu kan vi se vores videoklip i Project Media vinduet. Vi trækker nu videoklippet oven på tidslinjen, og klipper videoen så den indeholder to klip. For nemheds skyld har jeg valgt at spille med to forskellige guitarer så man kan hurtigt kan finde den rigtige videosekvens. Som alternativ kan man vælge at overføre videofilerne for sig, men så skal man som enemand springe fra den ene stol til den anden, og så bliver det jo mindre sjovt i længden.
Vi er ikke færdige endnu. Vi skal jo få lyden til at passe med videoen, så vi tilpasser videoen til lyden. dvs. at vi beskærer den del af videoen der ikke indeholder lyd. Det er meget nemt og hurtigt at redigere i SV7 så vi får hurtigt navigeret os frem til den del vi ønsker at fjerne. Nu har vi to videospor og to audiospor.

Ville det ikke være smart at vise rytmeguitaren i venstreside og melodiguitaren i højre? Jo det er ingen sag for SV7. Vi bruger værktøjer PAN CROP til selvsamme opgave. Et meget smart, nemt, hurtigt og ikke mindst effektivt værktøj. Den færdige video ses her:

Link til video: http://www.youtube.com/watch?v=isl0gIGT_Ik
SV7 er et meget professionelt program, så der er mange aspekter vi ikke dækker i denne anmeldelse, men som guitarist vil du helt klart sidde med et stort og professionelt lyd og video optagelses og ikke mindst redigerings program til rådighed. Du kan bede dit band komme forbi og optage dem på hvert sit spor og optage videodelen via camcorderen og hente den ind i Vegas senere. Men du kan også optage video og lyd samtidig i SV7. Dog er det ikke helt synkront. Dvs. du må betjene to ting samtidig. Starte lydoptagelsen og derefter videooptagelsen. Desværre kan du ikke gøre det hele samtidig. Men du får lyden ind i programmet og du får video delen ind også, men det er et større arbejde at få det til at passe bagefter. En gammeldags tidstavle kunne være en stor hjælp her. Den kan du jo evt. bruge manuelt.
Endnu en video. Denne gang uden effekter.

Lyden er optaget i Sony Vegas 7 og videoen er importeret fra et jvc mini dv kamera
Konklusion
SV7 får topkarakter af guitaren.dk. Det får det for sin utrolige brugervenlighed og den korte vej der er fra tanke til handling i programmet.
Nyt i version Vegas 7
• Forbedret understøttelse af HDV og SD/HD-SDI

• Import/eksport af XDCAM SD/HD
• Understøttelse af XDCAM proxy
• XDCAM iLink FAM og netværksunderstøttelse
• XDCAM Browser
• Mastering af XDCAM til disk
• Forbedret multiprocessor understøttelse til lydhåndtering
• Flerkanalsunderstøttelse til Broadcast Wave
• Information om volumen og panorering i AAF-spor
• Understøtter Cinescore-plugins
• Understøtter Gracenote CDDB
• Mulighed for at gemme layouts
• Fleksibel dokning af vinduer
• Forbedret forhåndsvisning af video
• Understøttelse af XDCAM-markører
• Eksport direkte til PSP
• Understøttelse af AVC/AAC
• Import/eksport af ATRAC 3
• Mulighed for at importere fra DVD-videokameraer
• Rendering til mxf for XDCAM
• Anti-røde øjne filter

DVD Architect 4
• Understøtter scripting
• Tilfældig afspilning
• Børnesikring
• Understøtter Cinescore-plug-ins
• Transformationer og effekter der kan styres med stier
• Grafiske sluttekster
• Omdisponering av tekster
• IFrame-snap
• Zoom over 100 %
• ATRAC-understøttelse
• Understøtter DVD-R Dual Layer
• Kan brænde masterede mapper
• Kopiering fra 8 cm til 12 cm DVD

Rating

0
No votes yet

Kategori

Software

Facebook kommentarer