Anmeldelse af Troels Skovgaard's cd The Album - Songs of love life and liies

Du er her

The Album er et nyt album med studio og session guitaristen Troels Skovgaards. Albummet består af både vokal, band, og guitar samt gæstesolister

Genren er ligeså meget soul og pop i min bog som ren blues. Ren blues er det langt fra, men mere en flirt med Chigago blues hvor den sprøde Gibson klang får lov at klinge.

På Keep On Playing the blues giver Troels en lækker B.B. King solo, den er dog lidt kort, og kunne sagtens have været lidt længere. Nummeret et chigago blues nummer.

Skæringen Come Back To Manhattan With You er et utroligt dejligt og melidiøst nummer som er mesterligt sunget af Mikala Bosetti, som er Troels' 20 årige datter. Hun synger intet mindre end fantastisk med sin smukke og behagelig stemme. Melodien har fortjent at få meget opmærksomhed. Både tekst og melodi kører godt i spænd. Sangen starter overraskende med behagelige og enkle akkord strum på en akustisk guitar, og klogeligt har Troels kun valgt at indføre en enkelt elguitar solo på dette nummer, mere er der ikke brug for.

Lige som skæring 1 synger Troels selv på den tredje skæring som har titlen Outta my leaguge og det slipper han ikke heldigt fra. Hans tomme drengede stemme magter ikke at bære dette følelsesladede nummer. Så det er kun godt at han formår at redde den med en vaskeægte rocksolo. Denne solo går dog ikke over i historien da den er fyldt med kliché licks, men det er dog godt spillet.

Graduation day er et fint nummer med akustisk fingerspil og blues riffs i bedste Paul Banks. Inspirationen fra Paul er tydelig i mine ører. Nummeret er dog desværre forvirrende da Troels sang får tanken mere over i dansktop, og guitarlyden er mere country end blues. Desuden er nummeret underligt arrangeret med synths. Det fine er den meget gode fingerpicking guitar solo. Men det redder ikke en kikset produceret skærking. Nummeret ville være hundrede gange bedre om hans datter sang sangen og han selv udelukkende spillede på akustisk guitar og droppede de kunstige pop (sunshine reaagage wannabe klange fra pads).

Sådan fortsætter Troels og jeg kunne også fortsætte, men det er der ingen grund til da jeg allerede har farvet det billede som jeg ser når jeg kigger på denne cd med kritiske øjne som jeg jo skal gøre som musikanmelder. Min konklusion er at denne blues cd er for Troels Skovgaards egne trofaste fans som elsker denne stil. Dog er den alt for anonym for det store publikum og hans drengede og utrænede stemme ødelægger mere end den gavner. Det kan selv en fortræffelig guitarsolo ikke redde op på. Efter min smag blander Troels for mange guitarroller ind i processen. Det er forvirrende at høre så mange guitarsoli på et stykke som Never mean a word I say. Det er dog ikke tale om larm, men om uambitiøst og forudsigelig 'blues'. Min frygt er at denne cd hurtigt er glemt. Når det er sagt synes jeg at datterens fortræffelige sang på Manhattan sangen er enestående god. Køb den om du er meget stor fan af Troels.

Rating

0
No votes yet

Kategori

CD

Facebook kommentarer