Anmeldelse Finn Olafsson Acoustic Guitar 1 og 2

Du er her

Finn Olafsson Acoustic Guitar er som navnet antyder en cd med akustisk guitar musik. De 14 sange der er på cd’en er alle komponeret af Olafsson selv og indspillet af ham selv. Sangene er en blanding af folk/blues/country fingerspils arrangementer til klassiske arrangementer.

Man sidder med fornemmelsen at Finn Olafsson gør lige det han har lyst til med guitaren og ikke følger nogle faste traditioner. Det ses tydeligt i hans måde at bruge fingerspillet på i sange som The Rag hvor han får nogle toner frem i bassen og bytter lidt om på rollefordelingen imellem bas og diskant eller rettere tommel og “fingre”, i typiske ragtime løb.

Materialet er som sagt både klassisk og rytmisk og det klassiske materiale som han selv har komponeret bliver som de andre numre spillet på en stålstrenget Martin guitar, og den giver en speciel klang, ikke mindst da Finn Olafsson spiller med fingerkløer plektre på samtlige fingre, og ikke kun tommelfingeren. Lyden bliver da tit rytmisk betonet, men ikke sådan at det virker generende på nogen måde. Olafssons fraseringer er tværtimod meget bløde og tonerne kommer forsigtigt til syne og bliver spillet meget præcist, selv i nummeret The Eternal Journey som er et tour de force i rytmespil på guitaren, kommer tonerne meget præcis og beskedent frem, og ikke så beskidt som vi kender det fra andre bluesmænd som Gary Davis og Stefan Grossman for blot at nævne nogle få.

Lad os kigge på sangene på cd’en...

Courtesy
Er et nummer der bærer præg af at Olafsson spiller med fingerkløer (kendt fra fx banjo)

On The Run
Iørefaldende. Lidt Paul Simon i fingerspils stilen. Med percussion i form af en bongotromme vist nok. Hurtigt fingerspil, som er svært at mestre. Finn gør det godt og får det til at lyde enkelt.

Travellers Joy
Virker drømmende. Fungerer godt som akkompagnement. Meget nordisk i sin stil.

At the Festival
Minder i stil om det materiale vi finder på Acoustic Guitar 2. Keltisk. Meget flot og langt guitararrangement og rytmisk. Tema bliver gentaget. Giver en lyst til at jamme med.

The Compromise
Lyder som country eller bluegrass i sit fingerspil med sine bends i bassen og pull offs i diskanten.

A new tommorrow
Dejligt nummer, bittersødt, og iørefaldende, musikalske fraser, og en laidback rytme.

Seaweed
Har et nordisk præg over sig. Finn kan ikke skjule sin baggrund.

An Evening in December
Klassisk. Smuk ballade. Virker simpelt, men tonerne hænger godt sammen og harmonierne ligeså. En anelse keltisk.

The Eternal Journey
Selvom den er skrevet i almindelig stemning så lyder den nærmest indisk og kunne sagtens blive spillet på en Zitar.

Rondo
Spansk. Minder også om et færøsk kvad: “ormurin langi”. Nok pga. Taktarten 12/8

The Waddling Duckling
Keltisk. Minder lidt om Tommy Emmanuel i sit rytmiske spil og brugen af flagolet toner. Og slåen på strengene.

Ud af de ialt 14 sange er der kun en der ikke er skrevet i almindelig kammertone stemning, og det er At the Festival, der i stil minder mere om det materiale der er udkommet på Acoustic Guitar 2.
Selv forklarer Finn Olafsson til guitaren.dk: “Mht omstemningerne har jeg haft stor glæde af, at skabe afveksling når jeg øver og skriver guitarmusik ved at stemme guitaren om. Jeg var simpelthen gået træt fordi guitaren lød ens næsten uanset hvad jeg spillede.”
Jeg føler ikke at numrene decideret minder om hinanden. De er meget varierende både i sværhedsgrad og i stil. Personligt kan jeg bedst lide numrene On The Run og A new tommorrow Som er to meget forskellige numre.

Acoustic Guitar 2
Vender vi blikket mod den nye Acoustic Guitar 2 som er en fortsættelse af Acoustic Guitar (1), så er den en fortsættelse Finn Olafsson længe har planlagt at lave. Man behøver ikke at høre ret meget af den nye cd før man indser at der er sket en udvikling. Guitaren har bogstaveligt fået en ny klang, og det skal retfærdigvis sige at det skyldes de fremragende instrumenter Olafsson spiller på for tiden, af det danske mærke Kehlet, som er nogle guitarer med fremragende lyd som nærmest synger sig igennem på samtlige numre på cd’en. En mere ren guitar lyd og sustain skal man lede længe efter.

Udviklingen i Olafsson spil kan sagtens være inspireret af de fantastiske instrumenter han spiller på for tiden, men der er ingen tvivl om at der er sket en ændring fra den første cd. Fraseringsmulighederne og stilarterne er blevet af en mere udforskende form, og man kan høre alt fra indisk til nordisk og klassisk i de nye arrangementer. Det er også tydeligt at høre at Olafsson nu for alvor er begyndt at bruge åben stemninger på sine numre, og som han udtaler til guitaren.dk:

“Nu er det efterhånden blevet ret vildt. Jeg kan huske, at Anders Roland og jeg en aften skulle spille en kort koncert med 10 numre i repertoiret og i disse 10 numre spillede jeg i 8 forskellige omstemninger. Og så vidt jeg husker, var der kun 1 nummer, hvor vi spillede i den samme omstemning. Men jeg har naturligvis nogle favoritter, som jeg synes, der er rigtigt mange gode muligheder i og som endda kan bruges til mange forskellige stilretninger.”

Og det kan man tydeligt høre på cd’en, som har en utrolig god akustisk lyd. Selv på min gamle ghetto blaster fra føtex (bruges tit til test af lyd) lyder den ren og ikke overdreven i diskant eller bas. Balance forholdet er helt til UG.
Cd er som sagt ikke stemt i EADGBE og bliver derfor ikke så forudsigelig, og hver stemning ændrer klangen af instrumentet og giver musikken ny form.
Et strejf af syden - godt tema, godt som tv musik, film musik
Vores hus - drømmende
Spillemanden - som en violin til tider
Højt til loftet - teknisk krævende
Hjertesorg - klassisk inspireret
Helende hjerte – minder lidt om Tommy Emmanuel dog uden dæmpet bas - lidt Doc Watson-ivhf. Meget iørefaldende!
Fiskerens tømmermænd - meget eksperimenterende, hvis vi skal være flinke: “nok mest for guitarister”, dog klassisk, keltisk stil, lyder som man stemmer guitaren
Dybt i mosen - åben stemning - arabisk stemning / indisk stemning / zitar

Finn Olafsson har med disse to akustiske cd’er sat et meget personligt præg på den akustiske guitar musik og ikke kun den danske eller nordiske, men cd’erne har også internationale kvaliteter.
Jeg er også personligt imponeret over layoutet og den måde nodebogen til Acoustic Guitar præsenterer sangene. Det er meget flot og af en høj international standard.

Olafsson har valgt at vise sangene som det typisk er anvendt indenfor klassiske numre, og det vil sige at vise noderne uden becifring og ej heller angive navne til de akkorder der jo bliver brugt i sangene. Dog bliver man ikke snydt for sidstnævne, ved fingersætninger og positionsanvisning så er der aldrig nogen tvivl om hvad for nogle akkorder man spiller. Det er ikke helt nemt at spille Olafssons materiale. Men med bogen har du ihvf. Muligheden.
Jeg har nydt at høre musikken på de to cd’er.

Læs mere om Finn Olafssons og køb cd'er med ham her: www.finnolafssons.com og her: www.finnolafssongs.dk

Rating

0
No votes yet

Kategori

CD

Facebook kommentarer