Bockmann & Ludwig - Carefully picked

Du er her

De to tyskere Martin Ludwig og Bernd Boeckmann udgav i 2002 deres første cd med akustiske guitarperler. De to navne og deres musik lærte jeg at kende på youtube hvor de har lavet flere fremragende guitarvidoer under brugernavnet: BoeckmannLudwig.
Cd'en hedder Carefully picked og indeholder 16 numre.  Her er en samlet anmeldelse hvor jeg beskriver mit indtryk af de fleste sange.
cannonball rag.
Den kendte intro som vi kender fra Reed/Atkins versionen er lidt klodset fremført. Mellemtoner var ikke så tydelige.
Den ene guitar var for svag i mixet, og derfor virker sangen gumpetung.
Bevidner bare hvilket ufatteligt svært nummeret dette er.
Et af de der numre der lyder godt, og samtidig er meget afslørende om det ikke svinger.
Virker lidt rodet. For meget fokus på effekterne end på selve melodilinjen og derfor virker den mudret.

Tears.
Godt spillet. I fraseringen synes jeg at melodien kunne være lidt mere tydeligt, men det svinger godt, og de spiller den godt teknisk, og de improvisationer de kører på nummeret fungerer fint, så slutresultatet er en god musikoplevelse.

Lady be good.
Svinger godt. Nogen gange er det som om det hakker, mit gæt er pga. mangel på en rytmeguitar. Begge guitarister er dygtige og de vil og kan så meget, men de mange toner forvirrer lydbilledet, og det er svært at finde og holde grundpulsen i nummeret. Hvis det ikke var for bassen så ville det være nærmest umuligt at tappe rytmen med fødderne.

Medley.
All of me. Fungerer fremragende. Her sætter de virkelig deres eget præg på nummeret, og deres egen stil skinner igennem.

Ojo.
Virkelig godt spillet. Hvor man tydeligt kan høre og mærke hvert toneskift på dejlige sprøde guitarstrenge. Rent guf.
Just like a woman. Det at slappe på en guitar er meget oppe for tiden. Og i denne version bliver der banket heftigt på guitaren, men på strengene ved stolen og ikke på dækket.

Baby's coming home
Denne er en af Jerry Reed's mest ørefaldende melodier og samtidig også en af dem der er mest enkel at spille og indlære. I dette tilfælde er det som om den ikke svinger. Melodien er for svag i lydbilledet, og bassen hakker i det, selv om det på papiret er spillet rytmisk korrekt. Igen har jeg en mistanke om at der er gået noget galt med masteringen, for bassen er alt for svag  og mellemtonerne er for tydelige.

The Claw
Endnu en af Jerry Reeds perler. Fremragende spillet. Det kører som det skal.

Salty dog
Er en herlig traver og de to tyske gutter gør det godt. En fryd for ørerne, et nummer som man gerne hører igen og igen.

Pass the buck + Bob's your uncle.
Cd'ens bedste numre når vi taler performance. Genialt spillet. Der er noget Finn Olafssonsk over disse to melodier af Juber, som bare ruller derudad og på stålstrengene. Stilmæssigt umulig at kategorisere, men med en snert af nyere klassisk blandet med moderne slapping stil og nogle triller og en dejlig blanding af pull offs, hammer ons og til tider trækning i strengene.
Windy and warm
Melodien er der, rytmen er der, det kendte bend, med den udødelige palm mute baslinje, og dog er den så vigtige baslinje for melodien og thumbpicking stilen i det hele taget ikke helt så stabil som den burde være det, den er der og de spiller ikke forkert, men som tilfældet er med andre sange på nummeret så er den ikke så tydelig og uomtvistelig som vi kender den fra Mister Guitar.

Konklusion
Bassen i fingerspillet burde være mere tydelig, i mixet er den skåret for meget væk. Samtlige numre lyder som om de er blevet myrdet med for meget compression!
Lad aldrig lydteknikeren bestemme lyden på din akustiske guitar! Akustiske guitar i den klasse som disse to guitarister benytter sig af som er fuldblods strengeinstrumenter  har så meget sustain i sig selv, og det at dæmpe det ved så meget compression som det lyder til lydktenikkeren har brugt går meget udover lydperformancen. Jeg er sikker på at hvis de to gutter sad i min stue og spillede numrene så ville de lyde meget mere autentiske og uredigerede, da hver streng på guitaren ville få lov at klinge ud som guitaristerne er vant til at de får lov til.
Håber de har råsporet til numrende liggende så de i princippet kan lave en ny mastering. Det fortjener de, for de er to ufatteligt talentfulde og musikalse guitarister.

Rating

0
No votes yet

Kategori

CD
Anonyms billede

Facebook kommentarer