Den røde tråd bind nummer 3 er den sidste i rækken af guitarskoler fra Torben Andersen. Bogen er på 94 sider med mange udfordrende klassiske værker, men i modsætning til de andre to bind, uden medfølgende cd. Som forfatteren skriver i forordet: der findes i forvejen mange fortolkninger af stykkerne af verdenskendte guitarister som Julian Bream.

I bind nummer 3 er der skruet gevaldigt op for sværhedsgraden og der er tilsvarende skruet ned for de pædagogiske tekstforklaringer. Til gengæld har forfatteren gjort en dyd ud af skrive fingersætninger og fortolkningstegn til hvert enkelt stykke. I forordet understreger forfatteren dog at disse kun er forslag, og at læseren selvfølgelig kan bruge den fingerstætning der passer bedst til vedkommendes spillestil.

Indholdsmæssigt er der hele 94 sider med lækre klassiske stykker og enkle populær melodier arrangeret for den klassiske guitar. Vi finder nærmest obligatoriske stykker som Fernando Sor’s H-mol etude og Estudio en forma de minuetto af Tárrega, men også spændende og udfordrende stykker af John Downland, Weiss, og Paganini.

Progressionsmæssigt er der lagt op til fri diskussion om bogen fungerer, men det er meget vanskeligt at svare på da nogle stykker ved første øjekast virker svære men ved indøvelse ligger meget naturligt i hænderne, mens andre stykker modsat virker enkle men til gengæld kræver meget af læserens egen musikalitet og evne til at få følelserne ud i fingerspidserne. Derfor er den forholdsvis enkle Romance at finde efter den teknisk mere krævende Bourée i E-mol af Bach. At diskutere hvilket stykke der er sværest at spille tjener intet formål, da det at kunne spille et enkelt stykke med musikalitet kræver sin mand, og i sidste ende er det musikalitet som det drejer sig om, og ikke antal noder.

Denne sidste bog i serien kræver meget af sin læser og selv den mest hardcorde klassiske guitarist har nok at se til med de mange udfordrene stykker.

Konklusion

Progressionsmæssigt fungerer den efter min mening ikke 100% perfekt, men det opvejes af de mange utroligt spændende klassiske værker, der præsenterer sig på den flottest tænkelige grafiske måde, og da bogen utvivlsomt vil blive taget frem mere end blot engang, og ikke behøves at blive indøvet progressionsmæssigt, så er det ikke af afgørende betydning. Forfatteren har gjort et meget flot stykke arbejde med sine egne fingersætninger og forslag til dynamik, og igen med tekstforklaringer de steder hvor det er påkrævet. Den røde tråd bind 3 er en meget flot bog med masser af guf til den øvede guitarist, så jeg vil helhjertet anbefale den til den øvede guitarist der savner udfordringer.