Den sorte Mambo af Hvid bille

Du er her

Den sorte mambo er en cd med bandet 'Hvid bille', der udkom i foråret/sommeren 2008. Selve genren er popmusik, men i modsætning til samplede pads og keys er der tale om forfriskende akustiske og halvakustiske instrumenter, bortset fra sange som 'den sidste dag af året' og 'Bærplukker jenten' .
Selv om lyden er meget bluegrass præget så er melodierne ren popmusik.
Akkorderne er strummet på halvakustiske guitarer i bedste Django stil og det gør cd'en spændende at lytte til, og der er også guf for øregangen med gode guitarlicks og dobroslides i det instrumentale nummer ''sigøjner på sjælland', og det smukke flamenco inspirerende nummer 'venskab' som både i lyd og performance efter min mening er langt de bedste numre påcd'en for os guitarister.
Dominerende på cd'en er dog  sing-along numre som Prima Ballerina, der dog har en ganske god guitarsolo
Sange som 'astronauten' og 'Alt det vi har' har inspirerende riffs og licks, og 'Død mands hund' indeholder en spændende guitarsolo som er meget musikalsk fremført. Selve melodien er også mere blueset og countrypræget end de andre.
' Nummeret 'Kaptajn klark'' er også interessant for os guitarister da det har en fortræffelig god jazzguitarlyd som vi sjældent hører i dansk musik i dag.
Konklusion
Ja hvad kan man konkludere, og skal man egentlig det? Jeg vil nok hellere bare konstatere at 'Den hvide bille' er en udmærket popplade som ikke er andet end det den giver sig ud for at være.

Bandet ' Hvid bille  har nogle dygtige instrumentalister, men efter min mening er sangeren lidt unødvendigt overdreven teatralsk i sin performance, som i sangen Bærplukker Jenten, dog viser han at han godt kan synge på sangen 'sæt mig ned' hvor han virkelig synger til.
Cd'en bærer efter min mening meget præg af at være spillet af professionelle akustiske og halvakustiske musikere, og jeg sidder efterladt med følelsen at de underspiller meget, og kun i små øjeblikke viser deres talenter, fx. på den halvakustiske guitar.
Cd'en er meget domineret af selve vokalen, og jeg kunne tænke mig at guitaren var lidt mere fræk til tider, og blandede sig lidt mere med budskabet, og ikke kun understøttede dette med små hentydninger.
Cd'en er produceret af Finn Olafsson og indspillet i Olafssongs Studio.

Rating

0
No votes yet

Kategori

CD
Anonyms billede

Facebook kommentarer