Den store guitar

Du er her

Den store guitar er både en almindelig musik cd og et program, eller er det? Denne anmeldelse viser at 'programmet' med denne ambitiøse titel ikke helt holder hvad det lover.
Cd'en er delt op i en computer udgave, og en audio cd. Sidst nævnte kan spilles i et almindeligt stereo anlæg. Computer udgaven bliver installeret på din harddisk, og vises som en lokal hjemmeside i din browser.
Faktum er at du får 12 flerstemmige guitar melodier der kan spilles af flere guitarister. I hvert partitur er der noder til hver stemme, og derudover også en midi fil. 
Derefter har man, via et HTML dokument der åbner i din browser, adgang til 12 partiturer i PDF format. Når du vælger partituret kan en snert af melodien høres, det er dog kun en lille intro du får lov til at høre fra en wave fil der er vedlagt på cd'en, typisk 15-20 sekunder. Ønsker du, og det gør man jo, at høre hele stykket kan du afspille det i dit stereo anlæg. Partituret åbner i en (iframe) ramme i dokumentet og du kan bladre imellem siderne som du plejer i Adobe PDF programmet.  Audio filen indeholder kun begyndelsen af hver sang.

Den store guitar er indholdsmæssigt en lovlig ambitiøs titel. Vi får partituret til 12 populære sange i flerstemmigt format, men tror man at der er tale om et kompendie af klassiske guitar stykker, tager man grueligt fejl.

I programmet eller rettere på hjemmesiden (ligger lokalt på din computer) kan du også afspille MIDI filer med separate stemmer fra hvert partitur og du har med midi mulighed for at afspille det takt for takt og i det tempo du ønsker, men selve afspilningen i programmet er lidt kikset med +1 knapper, og jeg kunne ikke få den til at fungere, derudover var der hyperlinks fejl, da det udelukkende var første stemme jeg hørte ved bourré og guantamera, og ikke de andre stemmer som jeg valgte ved afspilning.
Der skal dog siges at om du er vant til at arbejde i windows så kan du hurtigt finde midi filerne i en undermappe kaldet midi, under den mappe du valgte at installere 'den store guitar' i.
Programmet/cd'en har nogle år på bagen og det bærer den tekniske fremtræden stort præg af. Så man får ikke et decideret guitar program, men nærmere en lille hjemmeside i 90'er stil med baggrundslyd og PDF i ramme. PDF har jo den fordel at du kan printe det i god kvalitet så har du adgang til en printer kan du vælge at prine noderne ud og afspille cd'en på dit anlæg.
'Den store guitar' er forfattet af Karsten Johanning og udgives af forlaget guf. www.guf.biz  og koster 499 kroner.
Konklusion
Efter min mening burde 'Den store guitar' udkomme i almindelig bogformat med vedlagt cd. Program delen byder på for lidt til at retfærdiggøre at produktet bliver solgt som en multimedie løsning. Retfærdigvis skal det også bemærkes at cd'en har mange år på bagen (2000-2002), og dette skal tages med i vurderingen. Men en pris på 500 kroner er alt for høj efter min mening.

Rating

0
No votes yet

Kategori

CD
Anonyms billede

Facebook kommentarer