Jeg sidder her med en efterhånden ret kendt guitarskole skrevet af to kompetente herrer indenfor guitarundervisning i Danmark, Søren Bødker Madsen og Kurt Møller, som begge er konservatorium uddannede. Bogen, hvis forside er i letgenkendelig orange farve, er på 90 sider og er delt op i sektioner. Nodelære, akkorder, tabulatur, klassisk, sammenspil, jul, og diverse.
Dette er udgave to af bogen som har været yderst populær. Min anmeldelse vil nu vise om dette er velfortjent eller om du heller skulle bruge pengene på noget andet.

Nodelære
Lad mig først og fremmest komme med et højlydt SUK nej hvor ville denne bog være oplagt for mig at have i min taske da jeg selv skulle lære noder første gang! Jeg måtte nøjes med svære og uoverskuelige nodelære bøger hvor man fik ti noder vist på engang og så blev kastet ud i svære og usammenhængende melodier uden hensynstagen til progression.
Nodelære sektionen er utroligt godt udført, og afslører bare hvor meget erfaring og overvejelse forfatterne har lagt bag projektet. Det er en fornøjelse at se hvor godt den ene øvelse understøtter den anden. Det er som at læse en føljeton i nodelære. For hver ny node man lærer føler man at man bruger denne i en logisk forlængelse af de andre noder man har lært.
Jeg har selv brugt bogen til at undervise begyndere efter, og de lærer nodesproget utroligt hurtigt, og kan hurtigt visuelt udpege en ny node, og huske de ”gamle”.
Bogen viser i et ala becifringssytem en hurtig oversigt over de noder man har lært og med en stiplet markering bliver den nye tone i rækken vist, ganske smart og guf for øjet.
Der er nogle trælse og kedelige rytme øvelser i starten, men begynderen kan ikke tillade sig at springe disse over, uden at betale for det senere. Faktisk er nodelære sektionen så godt opbygget at man ikke ustraffet springer selv den mindste øvelse over. Samtlige øvelser og melodier er afhængige af at man har lært noget fra den forrige melodi, og sådan skal det være.
Dette er helt klart den bedste nodelære bog jeg nogensinde har set indenfor guitar. Der findes simpelthen ikke noget tilsvarende!

Klassisk
Når man så har lært og gennemgået nodelære sektionen kan man gå videre med denne Klassisk sektion hvor man kan lære nogle melodiøse sange som uanset smag vil give en masse erfaring i at lære noder og allervigtigst i at betjene sit instrument rigtigt.
Til noderne er der skrevet fingersætninger i venstre hånd, og højre hånd er også vist med P,I,M.A.
Forfatterne har også været så flinke at vise tonerne i et diagram som vi kender det fra akkordbecifring så man hurtigt kan se hvor tonerne ligger. Meningen er at man skal kunne undvære dette system med tiden, men i starten giver den eleven et rart lille skub bagi.
Minuset er at den dovne elev hurtigt kan vænne sig til den ”sølvske pædagogik” og føle at han står på bar bund og i værste fald skal starte helt forfra igen når han møder en melodi uden becifrings hjælp.
Melodierne i Nodelære sektionen er kendte og velklingende, og korte, dog ikke decideret nemme på guitaren, man kan ikke ustraffet løbe igennem melodierne, når man har lært en melodi har man dog en større erfaring til at lære en ny, men denne skal også indøves i et roligt tempo.

Akkorder
Akkordspil sektionen byder på nemme og velkendte sange med becifring af akkorder med stigende sværhedsgrad. Til hver sang er der ganske smart vist en akkord, så man hurtigt kan spille sangen uden at skulle huske på nye akkorder. Det gode ved at følge en guitarskole som progressivt viser akkorder er at man derved bliver forhindret i at falde i den faldgruppe som mange begyndere falder i, der hedder at lære så mange akkorder som muligt, så hurtigt som muligt uanset om de vil få brug for dem eller ej. Akkordspil sektionen holder eleven fast i et roligt indlæringstempo hvor man gradvist går frem i bogen, og lærer de mest hensigtsmæssige akkorder. Dog uden at komme med en masse indlærende forklaringer om at den ene akkord passer bedre sammen med den anden akkord osv. Og sniger sig derfor uden om problematikken der er at fodre nybegyndere med for meget information. Forfatterne går meget fornuftigt den anden vej, og lærer begynderen en masse akkorder der klinger godt sammen, og vænner derved elevens øre til at lytte til akkordsammenhænge, og når vedkommende så senere kommer til at beskæftige sig med kvintcirklen vil denne givetvis være mere logisk for ham end hvis han bare selv havde eksperimenteret og lært sig et hav af akkorder uden ad.
Jeg lagde mærke til en ikke ligegyldig detalje, og det er at bogen starter med en Am akkord, og en E akkord, hvor de fleste guitarskoler starter med D, G, og A. Da guitarskolen virker meget gennemtænkt, er det langt fra en tilfældighed. Eleven får med Am og E en bedre øvelse i at skifte imellem akkorder, da de ligner meget hinanden i fingerpositioner og klinger dejligt godt med åbne strenge, hvorimod en D akkord kan lyde lidt tom og kræve en anelse mere fingerarbejde. Det gode ved at lære en Am og E først er at man også vænner fingrene til bagefter at kunne tage en C akkord ved at beholde 1. fingeren siddende på. Bogen fortæller ikke med så mange ord om hvordan man griber akkorden, men viser det ved et akkorddiagram også kaldet becifring, og giver dermed underviseren mulighed for selv at forklare hvad vedkommende er den bedste måde at gribe akkorden på, og sikkert også ville have gjort det om forfatterne havde skrevet noget i forvejen.
Dette gør dog bogen mindre egnet til selvstudering hvor man står helt alene uden lærer.
En anden ting som kan virke som en fejl eller forglemmelse er det faktum at der ikke står med hvilke fingre man skal gribe akkorderne med. Jeg har selv en del års undervisnings erfaring, og har opdaget at elever der kender akkorder i forvejen tit har meget forskellige måder at gribe akkorderne på, vel at mærke i de samme positioner, så jeg ser ikke noget forkert i at undlade fingersætninger her, da det igen er underviserens erfaring der spiller ind på hvilken fingersætning han vil vise dig. Så en lille detalje, men yderst vigtig i det lange løb. Tro mig jeg har set det mest underlige fingersætninger.
En dejlig ting ved denne akkordspil sektion er at man til hver akkord under becifringen får et forslag til hvordan man kan spille akkorden i højre hånd, og yderligere som er en god ting, at man får et forslag til veksel bas, med start på grundtonen i bassen som er en meget vigtig ting, da men ellers kan få akkordskift med vekselbas til at lyde ulogiske. En grundtone i bassen afslører meget om hvornår man skifter akkord, og det er en god ting for øret at vænne sig til.
De fleste sange i akkord spil sektionen er uden melodispil, men til et få af dem som f.eks. Joanna er der vist hvordan man spiller riffet, og det er vist som tabulatur. En yderst kort forklaring til tabulatur systemet findes på den første side i tabulatur sektionen, den er dog meget præcis og ikke til at tage fejl af. I takt med bogens trend så bliver der heller ikke forklaret så meget om tabulatur systemet i ord, men derimod via sangeksempler hvor man som begynder får lov at vænne sig til tabulatursystemet ved at spille lækre guitarriffs og sange som Twist it, Olsen banden, og Lady Madonna, samt mange gode øvelser fra forfatterne, der passer godt ind progressionsmæssigt.

Sammenspil
Er en sektion hvor man som begynder kan dele fornøjelsen at spille guitar efter noder sammen med andre. Sektionen indeholder nemlig en række melodier for to eller flere stemmer. Melodierne kan man kun spille om man har lært og gennemgået Nodelære sektionen, og går man i stå kan man jo hurtigt slå op i nodelære sektionen igen. Det allervigtigste ved disse sammenspils melodier er at man lærer at lytte til andre. Så er du begynder, så husk at melde dig til et sammenspils hold, det vil du blive glad for i det lange løb.
Personligt synes jeg at sammenspils sangene er en smule for svære, der burde være flere enkle sange så man hurtigt som begynder kan spille nogle melodier igennem som man selv lærer via noder, uden at skulle stave sig igennem hver takt. Hvis der var to eller tre sange med en lettere sværhedsgrad ville sammenspils sektionen også være til UG. Når det er sagt ved jeg udmærket hvor svært det er at finde sammenspils sange. Markedet er ikke så stort. Der findes en del men det er fra gamle guitarskoler fra Sor eller Carcassi, og de kræver en del fra eleven.
Jeg føler at mange af melodierne i sammenspils sektionen ville passe bedre i Spil Guitar 2 bogen.

JUL
Jul er en sektion som er utrolig vigtig for begynderen. Alle kender jo julesange og at få lov at sidde foran juletræet og vise sine stolte forældre eller kone at man kan spille julesangene på guitaren og uden fejl og lige fra nodebladet, er jo en herlig ting. Da alle ved hvordan julesangene lyder bliver man jo automatisk kritisk og lydhør for om man selv laver fejl i sit melodispil, og man tænker ”hov sådan skal det ikke lyde”, og man begynder at lede efter sine fejl og forbedre dem, og igen gætter jeg på at man bladrer over til Nodelære sektionen, og måske oven i købet starter forfra med denne og lytter til melodierne fra bogen.

Ang. Melodierne
Jeg er positivt overrasket over de melodier forfatterne har valgt at bruge i bogen. De passer godt ind i selve progressions delen af indstuderingen og giver eleven blod på tanden. Melodierne er ikke oldnordiske klassiske sange som ingen kender, men kendte klassiske værker og desuden kendte folk, country, rock og pop sange, som er arrangeret for guitar af Kurt Møller og Søren Bødker Madsen. En genistreg er at de i denne nye udgave af Spil Guitar 1 har vist citater som de kalder det fra kendte guitar sange som temaet fra James Bond, Smoke On The Water, og Come As You Are. Disse citater er så kendte, elskede og i virkeligheden nemme at spille at mange guitarelever vil få et kick af at spille dem.  Desuden er der også velkendte blues riffs, og i det hele taget lækre riffs som alle kender som dog ikke har noget navn.  Mange af disse er nye riffs skrevet af forfatterne hvor man virkelig kan få lov at rocke løs på de løse strenge i bedste bluesstil.

Plus
Ingen hensyntagen til genrer.
Fornuftigt melodivalg
God oversigt over nye toner
Godt overblik over nye akkorder
Perfekt i progression – gælder mest nodelære men også akkorder
Søren Bødker Madsen spiller alt for godt på cd’en
Bogen er for alle

Minus
For meget hjælp til nodelæren ved brug af ikke nodebaserede toner i becifringsformat
For svære sammenspils sange
For få sammenspils sange

Iøvrigt
Søren Bødker Madsen spiller alt for godt på cd’en  (ment i ironi, men der er noget om snakken, underviseren vil føle at han spiller forkert uden at han gør det, men det vil højst sandsynligt ikke lyde som de perfekte optagelser der er med SBM.
Til duetterne burde Kurt Møller have spillet anden stemmen for selve lydbilledets skyld, så det ikke lyder som to gange Søren Bødker Madsen.
Dette er seriøst den bedste guitarskole jeg har læst og prøvet på guitaren. Jeg kan ikke forestill mig at en begynder indenfor guitar og nodeverdenen nogensinde vil have brug for noget som ikke står i denne bog.
Køb den du vil ikke fortryde det! Også for dig som aldrig har lært noder men som er en ørn på guitaren. Tro mig du kommer hurtigt igang med at spille noder! Det er ikke svært. Det er pærelet og hvorfor skulle du gå glip af denne egenskab?