Guitarskolen Spil Guitar 3

Du er her

Spil Guitar 3 er som navnet antyder en fortsættelse af de forrige bøger fra Søren Bødker Madsen og Kurt Møller. Bogen findes endnu ikke i en ny udgave som er tilfældet med 1 og 2 som begge er blevet genoptrykt og ændret både i layout og i melodivalg, nogle sange er fjernet og andre kommet til. Forsiden er blevet lidt shinet op. Bagsiden på Spil Guitar 1 og 2 viser mig at der er en Spil Guitar 3 på vej, og det står også på gufs hjemmeside http://www.guf.biz med den nye forside som er i stil med de to forrige bøger.

Denne bog er delt op på samme som forgængerne med solo, akkorder, sammenspil og diverse.

Solo
Solo delen indeholder en række spændende klassiske guitarværker og deraf også en enkelt forfattet af Søren Bødker Madsen og en del af dem arrangeret af ham. Derudover er der også nogle numre som ikke direkte falder indenfor den klassiske genre, men som er arrangeret så den passer ind i den klassiske spillestil. Her taler vi numre af Joe Satrani, Wes Montgomery, og John McLauglhin, som alle er arrangeret af Søren Bødker Madsen og ikke en direkte ”oversættelse” af det som kunstnerne spiller på de diverse indspilninger. Melodierne stiller større krav til læserens tekniske formåen især i højre hånd, og de stiller også væsentlige krav til rytmeforståelse dog ikke større end at læseren som har fulgt Spil Guitar 1 og 2 ikke kan være med. En del af disse melodier såsom Kemps Jig og Nostalgia stiller dog større krav til den musikalske fortolkning og især til dynamik end til teknisk formåen. Dynamikken bliver i bogen vist med musik udtryk som P og F for piano og forte, ligesom tilfældet er i de to forgængere.

Akkorder
Spil Guitar 3 fortsætter med at give læseren større erfaring i akkordskift og i denne bog får man udvidet sit akkordkendskab betragteligt. Med spændende Maj akkorder i Sunshine Of Your Love og Bossa nova perlen The Girl From Ipanema. Der bliver dog også ligeså meget stillet krav til rytmisk forståelse, da det som siger sig selv ikke lyder af meget musik om man er verdensmester i akkordskift og ens højre hånd samtidig slet ikke kan følge med. Sangvalgene i denne bog er som forgængerne spændende og inspirerende og som tilfældet var med Spil Guitar 2 så er der nogle melodier i Akkordspils sektionen som lige så godt eller bedre var repræsenteret i Solo/sammenspils sektionen her taler jeg om den pragtfulde Blackbird skrevet af Paul McCartney, som alle kender og de fleste gerne vil spille.

Sammenspil
Sammenspils delen indeholder nogle spændende værker arrangeret af Kurt Møller og Søren Bødker Madsen samt værker for to eller tre stemmer skrevet af kendte komponister som Bach og Fernando Carulli. Sværhedsgraden er passende i fortsættelsen af Spil Guitar 2 og stiller rimeligt store krav til nodelæsning og rytmisk forståelse, for ikke at tale om musikalsk udførelse. I stil med Spil Guitar 2 er der også arrangementer af kendte populær musiks melodier og i denne bog er Breaking Up Is Hard To Do repræsenteret af Neil Sedaka og arrangeret af Søren Bødker Madsen.

Diverse
Musikudtryk, arpeggio øvelser, skalaer, intervaller, er dækket i bogen som en hurtig forklarende oversigt hvor eksemplerne taler for sig.  Der er også en lille teori sektion hvor man kan stifte bekendtskab med kvintcirklen som er omtalt i anmeldelsen af Spil Guitar 1.
Selve skala oversigt er godt lavet da den tydeliggør over for læseren en dur skala i C har de samme toner som en Amol skala. Desuden viser de også at man ikke nødvendigvis behøver at starte en skala med grundtonen. Skalaerne er både med løse strenge og uden så de kan transponeres.
Det som er et plus for bogen er at de sparer på de lange forklaringer og fortæller kort og præcist om svære ting som kvintcirkler, og skalaforståelse.

Plus
Progressivt velfungerende repertoire både i nodelære og akkordlære
Spændende værker
Korte og præcise forklaringer
Melodierne giver en god øvelse i rytme og nodelære
God forståelse for dynamik via musikudtryk

Minus
Der er ligesom om der mangler lidt tekst i solo og sammenspils delen. Ikke så meget men bare så man ved hvor man er kommet til udviklingsmæssigt i stil med ” i sidste bog lærte du… nu skal vi lære noget om 16 dels noder, denne øvelse viser…”
Bogen er kort og præcis, måske lidt for kort for orde.
Den virker derfor lidt mere upersonlig end den gode stil fra bog 1 og 2
Stor afhængighed af en underviser ved hånden

Konklusion
Bog nummer 3 er minusserne på trods en fin afslutning af de forrige bøger, og efterlader læseren med en masse gå på mod til at gå ud og lære nye ting indenfor guitarens verden. Har læseren fulgt nodelære øvelserne i samtlige bøger så burde vedkommende været meget godt stillet.
Mit håb er at alle der har gennemgået bog 1 til 3 har haft en underviser som vejleder, da bøgerne med deres bevidste undladelse af lange forklaringer nemt kan få læseren til at få det indtryk at han står helt alene med en masse spørgsmål.

Rating

0
No votes yet

Kategori

Bøger
Anonyms billede

Facebook kommentarer