Homesick Mack Leaving

Du er her

Bluesguitaristen og sangeren/underviseren Homesick Mac har udgivet et pragtstykke af en country blues cd, kaldet Leaving.



Jeg kalder det country blues, da hans stil ikke kun er blues men ligeså meget country, det være sig både på guitaren og i vokalen.



Nummeret Leaving, som cd'en er opkaldt efter er et typisk bluesnummer, med en meget brugt blueskadance, og i spillestil på guitaren kan man høre Stefan Grossman, Mississippi John Hurt i højre hånd, og en snif af Lonnie Johnson i de smukke diskant toner. Efter min mening lidt for hårdt knipset i højre hånd, hvor strengen knipser for kraftigt, men det kan sagtens forekomme når den guitar man spiller på lyder så sprød og voluminøs at man får lyst til at lege endnu mere med den, men det er svært at fange på en studie optagelse, og på optagelsen lyder det lidt for diskant og ikke så sprødt og akustisk som det sikkert gør når Homesick spiller uden mikrofon eller anlæg. Lige så meget en kritik af teknikeren som af Homesick her.




Af en bluesguitarist at være, bender Homesick Mack ikke så meget. Han benytter sig mere af vibrato i venstre hånd, og det er en fryd at høre en guitarist der ikke overdriver med slide og bends på diskantstrengen.



Deep River Blues er et nummer af The Delmore Brothers, som Doc Watson udødeliggjorde i de tidlige 60'er. Homesick Mac synger nummeret på sin egen måde, og spiller en god vekselbas, og bruger et fingerspil som minder meget om DOc Watsons arrangement. Han har sat sit eget præg på rundgangen og bridgen.

Efter min smag lidt for meget perkussion på bassen. Den tredje solo er en perfekt og tro kopi af DOc Watsons berømte rundgang, krydret lidt med egne fortræffelige guitarlicks, der på intet bryder den notoriske rytme der er i Deep River Blues.



900 miles er et utrolig godt fingerpicking nummer skrevet af Cisco Houston.

Med Homesic bag guitaren og mikrofonen virker det godt som et roadmovie tema.

Fantastisk spillet. Rigtigt godt

countrypop nummer. Igen dog lidt voldsomt i

højrehånd * for meget trækken i

strengene.



Mac's egen komposition: Leavey's dream: er et slide nummer i

den tunge ende med en nærmest

uhyggelig bas, kunne være noget fra

en gyser eller en trist trist

dokumentar. Nummeret består af 3 forskellige temaer. Det ene tema er lidt asiatisk, indisk,

eller George Harrison præget om man vil.



Coletta er et blues nummer med klassiske bluesrundgange og spillet på slideguitar.



På cd'en er også en meget modig version af Johnny B. Goode i gammel akustisk blues stil, som viser de gode akkordskift melodien har.

I Mac's arrangement får vi et spændende korarrangement, godt guitarspil, og en vokal der fortæller en historie. Han gør melodien til sin egen. Jeg hører også lidt Jimmie Rodgers i hans udgave.



Blue Moon Of Kentucky (Bill Monroe) er et godt nummer der spilles som det bør gøres i den gamle bluegrass stil, og Homesick viser endnu engang godt fingerpicking spil. Samt en god

kontrabas af Homesick Mac selv.

Det er som at være tilbage i 50'erne.

Også ros til studioteknikeren, der har mixet en skærende dynamisk oldtime violin over på højre kanal, som kommer snigende bag på en.



Der er rigtigt guitar guf på New River

Train, som minder meget om Doc Watsons spillestil, med hurtigt flatpicking, som nok er spillet med thumbpicking i Homesick Mac's

tilfælde? Med et rigtigt godt tema på

basstrengene.



Hedda's dream. Afspejler dette nummer

Homesick Mac's jugoslaviske rødder?

I hvert fald er det et drømmende tema,

hvor man ser et smukt landligt

landskab for sig. Temaet fortæller en

historie. Et sub-tema på

slideguitaren, og hovedtemaet på

violinen. Smukke akkorder på guitaren

og fingerspil op og ned af

gribebrættet i klassisk tradition,

men spillet med en metallisk lyd der opstår af

strengen og kløerne. Meget klassisk

og smukt at lytte til. En flot

komposition!



32-20 blues (Robert Johnson) er lavet i en version som er i up-tempo og minder meget om

rockabilly. Dog med stort strengespil

på slideguitarer, især på

basstrengene.



You gonna miss me - er et meget

tydeligt blues nummer. Med god vokal

og godt guitarspil.



Alvin's Joy. Et krydderi af

fingerspilslick fra mestrene i

branchen, som Son House, MJh,

Reverend Gary Davis, det hele samlet

i et guitarpræget tema, mest for

guitarister. Noget for guitarnørden

at studere.



Men cd'en stopper ikke her. Der er hele 4 bonus numre på cd'en:

Sweet Home Chigago, Live At The Jazzklubben, Today Today Blues, Live At The Blues Summit 2001.



Konklusion.

En dejlig guitarplade, med fortræffeligt guitarspil, og en vokal der fortæller en historie. Højst anbefalelsesværdig!

Rating

0
No votes yet

Kategori

CD

Facebook kommentarer