MoviezHD

Du er her

MoviezHD er designet til at være nemt enkelt og hurtigt. Hele konceptet er at du skal gå fra ingenting til en færdiglavet film på få minutter.
Programmet er ved første opstart meget indbydende og du bliver bedt om at vælge et par billeder til din video og efterfølgende et musiknummer der kan spille i baggrunden. Som bedt så gjort. Jeg hentede nogle billeder og skyndte mig at vælge noget musik. Den tredje handling gav sig selv: play movie, da denne tekst stod i en stor firkantet preview kasse med transport knapper nederst.
Under afspilningen blev billeder og film 'buffered' igennem, og her fik jeg en advarsel under preview vinduet om at der ikke var nok billeder til at fylde hele musikken ud. Enten skulle jeg vælge et stk. musik der varede kortere tid eller fjerne et par billeder. Det var ikke det store problem, men mere problematisk var det at jeg ikke kunne se min video i preview vinduet. Jeg kunne godt nok følge med i timelinen foroven der skiftede imellem billederne mens musikken spillede, men jeg kunne ikke se noget færdigt resultat.

I venstre hjørne var der en række filmeffekter jeg kunne vælge imellem til at pryde min film, og disse var selvforklarende og behøver man blot at klikke på en effekt for at få den til at virke på den færdige film.
For at gemme filmen skulle jeg ganske enkelt klikke på Save movie og her fik jeg en række muligheder at vælge imellem. Ganske smart kunne jeg vælge at lægge den op til min facebook konto eller min youtube konto. Det eneste jeg skulle var at være logget på disse sociale medier og så kørte det.

Filmen blev gemt med programmets egen titel tekst der hed My movie, ligesom vi kender det fra windows movie maker, men dette kunne selvklart rettes i funktionen Personalize. Hvor du også kan fintune din video yderligere med funktioner som voice over tilpasning af baggrunde etc.

Jeg stødte på et irriterende problem da jeg havde lavet min film og dagen efter besluttede mig for at lave en ny. Da jeg åbnede programmet og begyndte at tilføje billeder og lyd og hurtigt gemte filmen, så jeg til min forbløffelse at moviezHD havde gemt den forrige film om igen! Efter noget tid fandt jeg ud af at det var fordi jeg ikke havde klikket på Play movie først, som udover at afspille filmen (i teorien) også forbereder billeder og lyd og med andre ord laver filmen færdig i hukommelsen. En slags prerender. Stadigvæk irriterende men igen når man er opmærksom på kan man leve med det.

I testperioden oplevede jeg en enkelt fejl i lyden. En wave fil jeg havde indspillet i acid pro lød meget distorted i programmet. Dog ville samtlige mp3 filer jeg har indsat i projektet gerne afspilles uden fejl i lyden

Konklusion
Programmet holder hvad det lover. Du får lavet en præsentations video på nul tid og på en imponerende enkel og logisk måde hvor alle kan være med. Dog er der plads til forbedringer og det er ikke betryggende at man ikke kan få lov at se et preview af videoen på preview vinduet!
Programmet er lavet af Sony software og koster ca. 200 kroner

Rating

0
No votes yet

Kategori

Software
Anonyms billede

Facebook kommentarer