Pat Coldrick Cayendo - cd review

Du er her

Cayendo er den irske klassiske guitarist Pat Coldrick's debut cd. Cd'en består af 15 numre indenfor den klassiske genre og deriblandt numre arrangeret for den klassiske guitar af Pat selv og andre samt enkelte selvforfattet. Fra Mangoré til Albeníz. Udover Pat Coldrick på sologuitar kan man også høre trommer og andre instrumenter, spillet af Peter Eades og Douglas Ching.

Titelnummeret Cayendo er skrevet af Pat Coldrick selv og består af en frisk melodi med hint af noget latino og flamenco. Personligt synes jeg at de mange percussion instrumenter forstyrrer for meget på dette nummer, og man hører sågar også en stortromme, det får nummeret til at lyde primitivt og overproduceret, men melodien og Pat's spil er rigtig god og kan sagtens blive en ørehænger.

I den mere traditionelle klassiske finder vi den smukke Serenade der også er skrevet af Coldrick selv. Den består af en smuk tostemmig melodi. Mesterligt spillet af Pat.

Endnu flottere spillet er Vals no.4 Opus 8 (A.Barrios Mangoré), med en utrolig stor indlevelse der vidner om stor musikalitet og udførelse. Samme gælder Danza Paraguaya. Og med den inspirerende Vals no.3 af Antonio Laura. Ren klassisk guitar. Her er Pat helt hjemme.
Der er også plads til irsk musik, komponeret af p.c. selv. Two Irish Airs består af to irske numre kaldet Wake unto me, og reverie. To smukke melodier. Romantisk i klangen.

Man kan også finde mere moderne rytmer på cd'en i numre som Orio Sunrise der er skrevet af Peter Eades og arrangeret af P.C. Stilen er noget latino med fingerspil og sensuelle rytmer. Melodistemmen er enkel og ren. Med en flot klaversolo.
Mere flamenco i klangen og stilen er Felicidades. Også denne genre formår P.C. at spille til ug på sologuitar. Det lyder dog noget disharmonisk nogle steder, som om en enkelt streng ikke stemmer, men det kan også være meningen at det skal lyde sådan. Sådan lidt på kanten. Danza brasiliera er nok er det mest teknisk krævende nummer og Pat får det til at lyde helt ubesværet. Mesterligt spillet.

Ellers er der flere af de kendte numre på cd'en som Asturias og Classical Gas. Først nævnte spilles teknisk godt, men jeg synes at melodien har det med at dø lidt ud, og virker lidt tung i budskabet, nærmest som om han har lyst til at spille en helt anden melodistemme. Sidst nævnte er mesterligt udført og meget tro til den oprindelige melodi, dog med plads til rytmsike udskeejelser og lidt fri fortolkning af melodien, men det lyder knald godt.

Stor romantikken sejrer med Nina Roja's A time for us. Her øsregner det emotiner sendt afsted fra Pat's to professionelle hænder.
Lament betager dig fra første tone af. Her har Coldrick skrevet og ikke mindst fremført et mesterligt stykke musik. Det er enkelt, men melodien fanger dig. Lyt og døm selv.

Meget passende slutter cd'en med sangen La Ultimo Cancion. Et stort følelsesmæssigt tremolonummer. Ej heller her skuffer Pat Coldrick.

Konklusion
Pat Coldrick mere end beviser på sin debut cd at han er en klassisk guitarist og ikke mindst komponist som vi skal holde øje med fremover. Her er vidnesbyrd om et mesterligt talent fra irland. Elsker du klassisk guitar fortryder du ikke om du køber denne pragtfulde cd.

Rating

0
No votes yet

Kategori

CD

Facebook kommentarer