Peter Finger - Blue Moon er en cd udgivet af Finn Olafssons forlag: Olafssons. Guitaristen er den tyske virtuos Peter Finger som blev født i Weimar i 1954, som søn af en dirigent. Peter Fingers guitarspil er letgenkedeligt ved at han spiller med fingerkløer på stålstrenge. Samtlige numre på cd'en er komponeret af ham selv. Hans musikstil passer godt sammen med andre cd'er vi har anmeldt fra Olafssons med Kasper Søeborg og Finn Olafsson. Spillestilen er improviserende og moderne fingerspils melodier på westernguitarer.
Lad os kigge på numrene på cd'en....
Nietmandsland
Er en drømmende melodi der i begyndelsen indeholder hurtige guitarlick med et snært af gypsy og spanske fraseringer. Midtvejs starter et sangbart hovedtema efterfulgt af en hurtig og virtuos guitarfinale med et samsorium af genrer.
En lang melodi på over minutter.
Once in a blue moon
Er et moderne stykke med vekselbas, og hurtige guitarløb der nemt kan sammenlignes med Tommy Emmanuels teknikse perler. Her er både rytme, fingerspil, og melodi i et.
We'll meet again
Et melankolsk stykke i mol med et velklingende tema . Her formår Peter at skabe nogle vidunderlige bends i venstre hånd der klinger flere takter, takket være hans tekniske formåen samt hans Lakewood guitars gode sustain.
Soul on fire
Soul on fire er en melodi i Er en melodi i moderne John Renbourn/Stefan Grossman stil som er skræddersyet til en guitar. Moderne toner fra en virtuos' fingre med hurtige og teknisk svære løb på strengene. Minder mig igen meget om Tommy Emmanuels riffs.
Sinn ohne wort
Er en smuk melodi i gammel folkemusik stil med dejlige arpeggio strofer. Guf for øregangen. Lige noget for Søren Ryge Pedersen og DR Derude ;)
Caught in the circle
Er et rigtigt show-off stykke som er en sammensætning af tekniske licks i høj sværhedsklasse. Dog uden noget mærkbart tema. Virker mere som et langt mellemstykke
Over the horizoan
Er en melodi med et stærkt tema, efter min mening cd'ens bedste nummer. Stille og roligt med lange legato toner der igen vidner om den virtuose tekniske formåen og guitarens sustain.
Konklusion
En virtuos der leger og imponerer på sit instrument med melodier af stor sværhedsgrad, som ikke bliver ørehængere med det samme, men stille og roligt sniger sig ind på dig. Selv om numrene er lange i varighed er de alligevel interessante at lytte til da Peter Fingers spil er så omskifteligt og uforudsigeligt.
Køb cd'en hos: http://www.olafssongs.dk/
Læs mere om Peter Finger på: www.acoustic-music.de og www.peter-finger.com