Det store professionelle men dog prisvenlige i forhold til konkurrrenteren, program Sony Vegas er nu kommet i en helt ny version kaldet Sony Vegas Pro 9. Vi har anmeldt den nye version, og kigger på de nye funktioner og kan ikke lade være med at sammenligne med den gamle version 7. Version 8 er aldrig blevet testet af guitaren.dk.
Et af de spændende nye funktioner i svp9 er mixing consolen. Som er en konsol vi kender fra andre programmer, som bruges til miksning af lydspr. Med den kan du via aux busser route lyden på dine outputs til busser som du har lagt en plugin på, fx. en virtuel guitarforstærker. Den nye mixing console fungerer stort set på samme måde som i professionelle DAW programmer som Pro Tools og den nye Acid Pro 7. Du kan skabe submixes og sende dit output til flere aux busser, med den fordel at du med flere lydspor kan redigere på den bus som lyden bliver sendt til istedet for at redigere på selve lydsporet for at skabe mere dynamsike og hurtige resultater. Dog med den undtagelse at man ikke kan route sit input til en bus og bruge den som output og dermed skabe et 'audio print', men her kan man i stedet funktionen 'render to new trakc' og dermed 'bounce' sit spor med effekter lagt på. Det er blot en anden måde at lave 'audio prints' på, men resultatet er det samme: en optagelse som du har udskrevet altså indspillet med effekter på et lydspor. Det er blot måden at gøre det på der er anderles men i praksis får du et nyt 'udskrevet' lydspor med effekter lagt på og du kan derfter deaktivere eller slette det plugin du brugte på lydsporter før du udskrev det, og dermed spare vigtige computer ressourcer.
En meget velkommen ny egenskab i Vegas er muligheden for at tilpasse lyden uden at skulle være tvunget til at 'snappe' til begrænsningerne af en ramme. Som gør det nemmere at få lyden i sync med en event i dit projekt.
Som de fleste Sony programmer så er det også imponerende at se hvor mange filformater vegas pro 9 kan læse.Nyt i den nye version er understøttelse af AVCHD, HDV og XDCAM med indbyggede lydværktøjer i topklasse! At Vegas Pro 9 understøtter High Definition Digital Video (HDV) er helt enestående for prisklassen. Desuden findes high-end funktioner som audio-scrub, understøttelse af VST effekter og AAF (Advanced Authoring Format). Desuden kan du med brug af DeckLink kort få adgang til SDI video. Mest aktuelt lige nu er nok understøttelsen af AVCHD mediet, med alle de nye HD camcordere der er ved at komme på markedet. Jeg brugte mit sdhc kort sammen med vegas og filerne blev problemfrit hentet ind via usb2 igennem den nye 'device explorer' funktion, som viser alle de filer jeg har importeret i et vindue for sig. Redigering af avchd kræver en hurtig computer, og dette er også vigtigt for rendering tiden. Men er noget som gælder for stort set alle videoredigeringsprogrammer og ikke kun vegas. Det er selve mediet som er cpu krævende at rendere. Dog har vegas den fordel at den previewer mediet i en lavere kvalitet så du hurtigere kan redigere rundt på tidslinjen. Det fungerer udmærket, og det der foregår i preview vinduet påvirker ikke den velkendte hurtige navigation på tidslinjen som Vegas og andre sony programmer gør så godt. Du kan lige så hurtigt og ubesværet navigere rundt på tidslinjen og fintune denne efter 'tid' eller bruge 'bmp' som er gavnligt hvis du som jeg redigerer musikfiler. DU kan også scrubbe dig frem, nærmest ned til en hårbredde, nærmere betegnet kan du navigere så præcist som ned til 32dels noder. Som du bruger sammen med et gitter udseende, et såkaldt 'grid view' som vi også kender fra ProTools.
Oprettelsen af nye lydspor og videspor er lige så nem som den plejer at være og der er ingen begrænsninger på hvor mange du må oprette. Ganske imponerende når man tænker på at andre programmer som ProTools tager ekstra penge for at at du kan skabe mere end 32 spor. Så det er dejligt at man bare kan skabe det ene spor efter det andet. Dog kunne jeg tænke mig at man havde mere kontrol over det man skaber, i selve skabelsesøjeblikket, istedet for at man lidt bagvendt redigerer det man har skabt. Her taler jeg om de egenskaber der hører til fx. lydspor. Hvorvidt om de skal være stereo eller mono osv. Som udgangspunkt er alle lydspor i vegas, der nok kommer sig af at viderecordere optager med stereomikrofoner. Men når vi taler voice over, så er det jo i mono og det kan være lidt træls og tidskrævende at oprette et spor og derefter redigere egenskaber på, istedet for blot at gøre det hele i et vindue der kommer frem under oprettelsen som vi kender det fra pro tools, hvor man ganske praktisk kan bestemme hvor mange spor man vil oprette og om det skal være mono eller stereo. Hvilken indgang man optager på på sit lydkort sættes i mixings consollen eller ved at højreklikke på sporet og scrolle ned og vælge 'record inputs'.
Vegas Pro 9's understøttelse af multi-threading gør at både multiprocessorsystemer og hyperthreadede processorer udnyttes fuldt ud. Det hele foregår i baggrunden, og behøver du ikke ændre på nogle indstillinger, da vegas vælger den optimale for dit system. I modsætning til Pro Tools kan du ikke bestemme hvor mange ressourcer programmet skal bruge til effekter, og hvor meget den skal bruge af hver cpu, men det fungerer og det er det vigtigste, og programmet er lige så stabilt som 7'eren var.
Hastigheden i Vegas Pro 9 er ganske enkelt forrygende. Med Vegas Pro 9 er du ikke bundet til et format. Uden at konvertere kan du anvende forskellige størrelser, samplingfrekvenser og filformater på samme spor. Resultatet kan gemmes til næsten alle opløsninger. Det er imponerende. Den har fx. ingen betænkeligheder ved at gemme en avchd film som BMP, som efter endt redigering bliver spyttet ud i et hav af BMP filer. Hvad man kan bruge det til er nok et andet spørgsmål, men det er imponerende at programmet er så dejligt velvilligt til at gemme og åbne forskellige formater. Dog kan du ikke gemme i flash format, men det er også meget omstændingt da en flash fil er meget kompleks. Sony Vegas Pro 9 kan gemme lydfiler i de gængse komprimerede formater som wma og mp3, og du behøver ikke hente noget codecs eller købe dig til muligheden for at gemme i mp3 ( det skal du i Pro Tools), det hele er der bare og det fungerer. Selvfølgelig kan den også gemme i wav format og Aiff, som begge er ukomprimerede formater.
Grafisk set er vegas blevet meget mere behagelig at kigge på med sit nye grålige look. I starten skulle jeg vænne mig meget til det, men den mørke grålige farve er behagelig for dine øjne og du kan lettere fokusere på det du arbejder med. Hvis man bliver træt af den kan man altid vælge et andet layout. Tidslinjen er også flyttet ned på en mere logisk placering hvor den har mest plads at folde sig ud på, nemlig nederest på skærmen. Dejligt at der nu er blevet mere plads til at bevæge sig på tidslinjen, som jo er den man bruger mest tid på. En anden dejlig ting er at 'trimmer' vinduet nu står ved siden af preview vinduet og fungerer uafhængigt af dette. Jeg har altid syntes at trimmer vinduet var lidt indelukket og trangt at arbejde med før i tiden, da man ikke ubesværet kunne bevæge sig rundt i lydbølgerne, og især det at skulle navigere frem og tilbage var et mareridt, da vinduet var så lille. Jeg skulle dog lige vænne mig til at project media og media generators funktionerne nu ikke længere var at finde nederst i vinduet, men oppe i venstre hjørne, men efter lidt er jeg stille og roligt ved at vænne mig til det. Overalt set virker det mere logisk at den er placeret der hvor den er nu, men game vaner er svære at slippe. Den nye brugerflade virker velgennemtænkt og fungerer (efter lidt tilvænning) optimalt.
Som noget nyt er der også kommet et Nyt professionelt titelværktøj, som jeg synes var lidt svær at få til at virke. Den er ikke for begyndere, og fungerer meget anderledes end den måde jeg har vænnet mig til at lave introer på. Det skal dog siges at der er en god hjælp til denne i programmets online hjælp, og masser af lektioner om just dette på youtube.
Der er også kommet et nyt Redigeringsværktøj til materialer fra flere kameraer, men det har jeg ikke haft mulighed for at teste til bunds, da jeg ikke har xdcams til rådighed. Dette er en professionel funktion som er minded på mere high end, end mit ellers meget professionelle HD camcorder kaldet Canon HF200 legria byder, men muligheden er skabt for at bruge professionelle studio videorecordere. Så vidt jeg har forstået.
Der er kommet en Forbedret forhåndsvisning af video, dvs. at videopreview nu som sagt er blevet hurtigere ved at vegas pro 9 vælger et lavere format til visning af videoen, og du kan også selv bestemme den opløsning dit videopreview skal have. Men vær forsigtigt en alt for overdreven høj kvalitet kan køre programmet og ikke mindst din compute i sænk, så mit råd er at lade den stå på den forudvalgte indstilling.
Sony Vegas Pro 9 Understøtter redigering af materiale til digitale reklamesøjler, men det er jo selvklart ikke noget jeg har testet, da det kræver at jeg har en reklamesøjle til rådighed, men jeg kan ihvertfald personligt sige, at det er imponerende at programmet i det hele taget har mulighed for at gemme til sådan et format, men ok på papiret er det jo blot en anden x og y værdi der skal vælges, men at de kære programmører i det hele taget har haft fantasi til at ville skabe en sådan mulighed, er noget jeg må tage hatten af for. Om det virker kan jeg dog ikke sige da jeg ikke har testet funktionen, men jeg har set lektioner om denne funktion på nettet.
Udover det kritikkerroster DVD Architect Pro 5.0 kan man nu også skabe Blu Ray film dirkete fra tidslinjen. Selve DVD Architect Pro 5.0 ligner sig selv, og det er rart at se at de ikke har ændret programmet særlig meget, selv har jeg svært ved at se forskel på version 4.5 og 5.0. Den fungerer dog lige så godt som den altid har gjort, og der er vel ingen grund til at ændre noget der virker. Vel? Jeg kan lide at programmet ikke bruger de irriterende 'lad mig lige hjælpe dig' troldmænd som vi kender det fra mange andre DVD og Blu Ray programmer. Under oprettelsen af DVD'en skal man dog huske at have renderet sin video til mpeg2 format eller med Blu Ray til mpeg4 og ikke nok med det også huske at rendere lydsportet som AC3. For sony vegas pro 9 har understøttelse af Dolby digital lyd, og du kan mixe 5.1-lyd og vælge FX-chain plugins på denne. Når du så har hentet din mpeg2 fil ind i DVD Architect Pro 5.0 bliver AC3 lyden indsat eller rettere hentet automatisk, hvis den vel at mærke ligger i den samme mappe som mpeg2/mpeg4 filen. En ting som undrer mig, og dette er overordnet og har ikke noget med Sony Vegas at gøre, og det er at man i oprettelsen af DVD og Blu Ray film bruger AC3 lyd. Er lyden ikke også blevet bedre i HD film, er det kun videokvaliteten? Godt nok har vegas et AC3pro format, men dette har jeg ikke testet, da lyden jeg har optaget er bestemt af mit lydkort og i visse tilfælde at min camcorder. Camcorder optager i 48hz og lydkortet i max 96hz.
Tidslinjen virker nu endnu hurtigere at arbejde med da den vandrette scrollbar nu er blevet forbedret. En vigtig opgradering, da en af de ting man gør mest når man skal få lyd og billede til at passe er, at zoome ind på lydbølgerne, og når man så har flyttet rundt på en event med event værktøjet, så skal man jo lige flytte eventen over til det sted i tidslinjen som man ønsker, men med den forrige scrollbar var dette en test af din egen tålmodighed, for på en eller anden underlig måde så blev scrollbaren også formindsket sammen med lydbølgerne, så det var ikke helt nemt for ikke at sige umuligt at finde den igen, og ikke mindst at bruge den. Derfor jublede jeg stille inde i mig selv, da jeg så at den nye vandrette scrollbar nu er blevet XL og har fået et lækker glow over sig, og er blevet meget nemmere at finde igen efter den overnævnte typiske opgave. Dejligt at se. En opdatering som ikke er blevet nævt i pressemeddelselsen, nok fordi producenten ikke har været så stolt af forgængeren. Sådan noget skal jo bare fungere, men ok det gør det så nu, og det fungerer upåklageligt.
Apropo event redigering, så er 'selection edit tool' et af de værktøjer jeg bruger aller mest, men 'normal edit tool' er standard, og med denne kan man ikke markere ting på tværs af tidslinjens spor og gruppere ting på samme måde som man kan det med 'selection edit tool' som fås ved at klikke på 'D' flere gange, for at bladre igennem værktøjerne hvorved musemarkøren skifter ikon, men problemet er blot at 'selection edit tool' ser anderledes ud på værtkøjslinen øverst i programmet, end den gør det når du vælger den under redigeringen, det kan forvirre en når man har været væk fra programmet i et stykke tid og lige vil vælge den 'funktion som man markerer med' og ikke kan huske genvejstasten.
Som noget nyt er der nu kommet Interaktive guider og de hjælper dig i gang med de mere basale funktioner, om du er begynder. Hjælpen til de mere komplekse ting skal dog stadig findes i online hjælpen og i de medfølgende PDF filer.
Tidslinjen er blevet hurtigere at arbejde på, og det er en kæmpe bedrift i sig selv, da den allerede var lynhurtig. Opdateringen har gjort event redigering og 'sammenklistringen' til at gå enndu hurtigere. Dog savner jeg den gamme blå lodrette linje der før i tiden kom når man trak et spor under et andet for at få det til at passe sammen. Nu er der istedet kommet en orange linje i starten af 'eventen'. Måske findes funktionen stadig og skal fremvælges i menuen, men det er ikke lykkedes mig at finde den. Til gengæld er tidlinjen blevet enndu mere præcis og hurtig responderende, så man kan godt klare sig uden denne, men jeg har svært ved at vænne mig af med justeringen ifølge den blå linje, da jeg brugte den ustandseligt meget i version 7.
Sony Vegas Pro 9 understøtter som noget nyt billeder af gigapixel størrelse, så du kan lave personlige slideshows af billeder i en meget høj kvalitet og fx. lave animationseffekter på disse. Det slår power point med flere bådslængder, og det er lige så nemt at bruge vegas til at skabe præsentationer, bortset fra at du ikke kan navigere på samme måde som i PP. Men skabe præsentationer med en høj billedkvalitet og lydkvalitet, det kan du ihvertfald. Et andet plus til et program som allerede var meget overbevisende med sin understøttelse af et hav af formater.
I stedet for at vedlægge prof. effekter fra andre producenter, som de tidligere har gjort i version 7, hvor der fulgte Boris FX effekter med så har sony i version 9 valgt selv at fremstille nogle prof. effekter. Udover den allerede nævnte nye titel funktion er der kommet video effekter som: Glint, Rays, Defocus, Starburst, Soft Contrast, og Fill Light video.
For at demonstrere hvad man kan lave i Sony Vegas Pro 9 har jeg lavet denne video. Den består af to videspor og to lydspor. Det ene lydspor er blevet dæmpet (muted). Videosporene består af to forskellige videoklip i AVCHD format som er blevet importeret ind i vegas pro 9 via 'device explorer'. De består begge af sangen Andantino som jeg har indspillet to gange. Dog med den store fejl ikke at bruge metronom. Det skal man altid huske at gøre for at få tempo til at passe, men nok med den lidt dumme fejl. Efter at jeg havde importeret videofilerne trak jeg dem ned på tidslinjen hvorefter jeg valgte at bruge den ene som udgangspunkt og beskære den anden. Jeg brugte 'Event pan crop' værktøjet for at få begge videofiler ind i samme preview. Og desuden brugte jeg 'chroma key' for at lægge en effekt på det grønne klæde som man kan se bagved mig på videoen. Dette er en måde at lave musikvideoer på, men langt fra den mest typiske. Rent faktisk ville man typisk først indspille lyden i et DAW program som Acid Pro 9 og derefter lave en musikvideo hvor man foregiver at spille det som man hører på lydsporet, men det er anden sag. Her ville indspilning til en metronom i Acid Pro 9 være en stor hjælp så man uden den senere videooptagelse ville kunne få videoen til at synce med vidoen.
Konklusion
Sony Vegas Pro 9 er blevet endnu mere voksen. På lydsiden med den nye mixing console og på billedsiden med de mange videoeffekter fra egen skuffe, og understøttelsen af avchd og andre nye digitale medier gør det til et endnu mere fleksibelt og sjovt program at arbejde i. Et program hvor der er imponerende let at komme fra tanke til handling.
4K support for frame sizes up to 4096×4096 Support for capturing directly to XDCAM-compatible MXF files from supported SDK sources Automatic source media adjustment for working with mismatched media Enhanced 32-bit floating point video levels mode designed to work like 8-bit mode but with the precision needed for 10-bit and higher sources and render formats Gradient wipe transition Glint, Rays, Defocus, Starburst, Soft Contrast, and Fill Light video effects Place and edit audio without quantizing to frame boundaries, while still quantizing video edits Multichannel audio adds from Trimmer Window Includes native 32-bit and 64-bit versions of Vegas Pro software Enhanced user interface with layout presets Impressive lighting effects including Glint, Rays, and Fill Light Darker color palette UI for optimized viewing Audio Mixing and Color Correction default layouts Browse XDCAM EX and AVCHD contents in Device Explorer Native XDCAM EX reading and import Support for gigapixel size pictures Read and save DPX, OpenEXR, and Microsoft HD Photo formats Open and edit RED ONE™ files on the timeline Device Explorer for AVCHD and XDCAM EX devices

