test af Acid Pro 5

Du er her

Acid Pro 5 fra Sony, er storebror til Acid Music Studio, som vi testede her for nylig.

Ønsker du en grundig forklaring til de forskellige værktøjer i programmet og anvendelsesmuligheder bedes du i stedet læse vores anmeldelse af Acid Music studio, da vi i denne går mere i dybden med funktionerne. I denne anmeldelse går vi ud fra at du er bekendt med funktionerne der er i førnævnte Acid Music Studio.



Der følger mange loops med i pakken som er af meget høj kvalitet. Disse kan bruges i forbindelse med de projekter du laver i programmet, men du kan også nemt vælge at lave dine egne loops. Det foregår på samme måde som vist I Acid Music Studio anmeldelsen.



Jeg blev meget imponeret over chopper redigerings værktøjet som er et hurtigt lille værktøj som bruges til at markere den del i din fil som du vil have med i projektet, og det foregår ganske simpelt.

Du markerer det område du er interesseret i og vælger chop to new track, og voila så bliver det du har ’choppet’ indsat som et nyt spor i dit projekt, og det kan nu bruges frit som loop og ændres efter behag fx til beatmap eller one-shot (læs mere om det i anmeldelsen om Acid Music Studio).



Acid produkterne har altid været nemme at bruge og det har også altid været såre simpelt at finde sine mp3 filer eller wave filer på sin harddisk, men nu er det endda blevet endnu enklere via den nye Media Manager teknologi! Her kan computer novicen som ikke beskæftiger sig så meget med filnavne og extensions hurtigt finde det han vil have.



Media manageren er nemlig delt op i musikinstrumenter og genrer via smarte og brugervenlige ikoner.

Og man så vil bruge dem er en anden tilvænningssagen. Jeg har personligt ingen problemer med at finde rundt i forvejen. Men det er ganske tillokkende og dejligt at vide, at om jeg vil have et bas loop, ja men så klikker jeg bare på basikonet og voila så dukker alle indekserede basloop frem.

Ganske fornuftigt! Og et plus i Sonys karakterbog, fordi de viser her at de tænker mere på at gøre deres produkter bedre egnede for musikeren end på at sælge produkter og klistre nye versionssnummer på.

Det vidner media manageren meget om.



Som noget andet nyt af interesse er der kommet en projekt metronom som følger tempoet på det som er beatmapped i dit projekt. Og er et uundværligt værktøj når du lige skal indspille et guitar spor (guitar track) oven i Ole, din Jimi Hendrix’s wannabe ven, som lige har fyret en tekniks begavet solo af, men hvis tempo du har svært ved at hitte rundt i. Her er det meget nemmere at lytte til projekt tempoet og så indspille de akkorder som du har foran dig på nodeark.



Der findes også et spændende groove map redigerings værktøj, som er noget nyt i Acid Pro. Dette er et avanceret værktøj som giver dig frit rum til at vende op og ned på indspillede spor og loops og få dem til at ændre karakter via tempo skift og beat opfølgning samt en unik måde at sammensmelte loops sammen til et enkelt stående loop. Et meget avanceret værktøj som skal prøves før man kan forstå det.



Nok om de nye faciliter for nu.



Vi har testet Acid Pro med en guitarist i tankerne, og satte os i vedkommendes situation.



Først ønskede vi at optage et simpelt guitar riff. Og det foregik ganske smertefrit ved at vælge RECORD og fanen AUDIO der sørgede for at det var AUDIO og ikke MIDI der blev optaget.

Her var det en befriende fornemmelse at vide at vi havde nogle af verdens bedste redigerings faciliteter til rådighed, både i Acid Pro og i det medfølgende Sound Forge Studio.

Så jeg tog mig ikke af at jeg startede 2 minutter efter optagelsen var sat i gang og at ’båndet’ køret i 3 minutter efter jeg havde lagt guitare. For jeg vidste jo at jeg kunne bruge ’chopper’ værktøjet. Og det gjorde jeg så.



Jeg indsatte kun det jeg havde brug for og havde nu et beatmap (optagelser over 30 sekunder bliver automatisk lavet om til beatmap og ikke loop) spor som jeg lavede om til loop.

Herefter bad jeg min keyboard ven Kim og at indspille noget klaver oven i, og det gik ganske fint.

Jeg skulle bare vænne mig til at vælge MIDI i RECORD muligheds menuen, og vælge det rigtige SOFT instrument i midi delen. Det vil vi ikke komme mere ind på, da guitaren.dk’s jo ikke er keyboard spillere, men blot konstatere at der findes nogle fortræffelige VST instrumenter med i pakken såsom B4 og Fm7.



Min keyboard ven og jeg fik indspillet nogle brugbare spor som vi havde med som baggrund da vi skulle indspille noget nyt oven i. Fx . fingerspil. Jeg kunne uden problemer høre det indspillede samtidig mens jeg indspillede noget nyt oven i. Noget jeg savnede i Sound Forge 8. Men der var alligevel et men!

Man kan ikke optage både midi og audio samtidig. Som betød at Keyboardspilleren og jeg ikke kunne spille og jamme samtidig.



Det står jo også i manualen at Acid Pro, på trods af sine mange spor, ikke er et multitrack system, men et program til at lave musik i via loops.

Dog er programmet ganske udmærket om man er til lægkage optagelser. Du kan sidde og indspille guitar den ene dag, og få besøg af keyboard spilleren dagen efter, dvs. lave forskellige sessions. Bassisten kunne så komme om lørdagen og indspille bas ovenover.

Det kan sagtens lade sig gøre, og til dette formål er Acid Pro et fantastisk værktøj, og lyden er helt i top via ASIO driveren.





Acid Pro er et spændende værktøj at arbejde i og mulighederne forekommer nærmest uendelige. Der er forbedrede transponeringsmuligheder, og relativt hurtigt at lægge effekter på sit guitarspil og ultranemt at redigere i sine indspillede spor.

Lyden er helt i top. Og programmet er meget brugervenligt at gå i krig med.

Så står du og mangler et musikprogram til at optage guitar i god kvalitet samt lægge effekter eller trommer oven i, så er Acid Pro lige programmet for dig!



Programmet koster 2100 kroner.


Rating

0
No votes yet

Kategori

Software

Facebook kommentarer