Vi anmelder: Earmaster Pro 5

Du er her

Earmaster Pro 5 er en gave til dig der vil træne dit øre.

Når man starter programmet bliver man budt velkommen af en behagelig melodi sammen med en rulletekst der beskriver hvad programmet går ud på. En god idé, der efterlader en med følelsen af at man er velkommen og trygt kan gå i gang med øvelserne.

Programfladen er fiks og hurtig og nem at navigere rundt på. Så man kommer hurtigt i gang med øvelserne.

Du kan lære at sammenligne intervaller så du lettere kan skelne imellem mol og dur akkorder, og du kan justere programmet så selv kan bestemme om hvordan intervallerne bliver spillet, fx opadgående eller nedadgående.

En af intervaløvelserne går ud på at afgøre hvilket interval er størst, hvor programmet sammenligner to intervaller. En meget værdifuld øvelse. Du kan se tonerne både på guitarens gribebræt og på nodepartituret. Her får man mest ud af det visuelle hvis man kan læse noder, da det ikke direkte ses på en guitars gribebræt hvilken afstand tonerne har eller sagt på en anden måde: man skal kende alle tonerne på guitaren for at se interval forskelle.

Man kan vælge kun at se det på guitarens gribebræt, men jeg vil anbefale at man bruger nodevisningen sammen med gribebrættet, så man bedre kan se udviklingen foran sig, også selv om man ikke kan noder så er det nemt at se hvad der foregår, da tonerne bliver stablet oven på hinanden på en linje, og det kan man sagtens tyde uden at vide hvad tonerne hedder.Hvad tonerne hedder får man desuden også oplyst.

Udover at kunne sammenligne to intervaller har man også mulighed for at gætte hvilket interval der bliver spillet, fx om det er en lille terts eller en stor terts osv.

Desuden kan man også vælge akkordgenkendelses øvelsen. Her kan man gætte om det er en C dur man hører eller om det er en Gb dur. Her går det ud på at genkende de forskellige tonerarter. Og ikke blot akkorder indenfor C tonearten.

Desuden er der også værdifulde akkord øvelser i omvendinger (engelsk: voicings) hvor man kan gætte hvilken omvending der er blevet brugt. En meget svær øvelse, men som hjælper meget på ens øre, om man øver det ofte nok.

Der er også de oplagte akkord sammenligninger som mol eller dur akkord man hører, og vælger man det avancerede jazz modul kan man også gætte mere avancerede akkord harmonier.

En anden kærkommen akkordøvelse er akkordprogression hvor man får lov at skelne imellem I og V og IV og Im akkorderne, en stor hjælp når man skal aflytte en sang.

Programmet har en imponerende række skala øvelser hvor man fx skal gætte om man hører en dur skala eller en mixolydisk skala. Her er det den enkelte tone der er i fokus, og i kombination med interval læsningen kan man bedre aflytte skalaer, da intervallerne gerne skulle blive mere tydelige.

Til slut kan også nævnes en række gode øvelser i rytmetræning hvor man via tastaturet eller keyboard kan klappe det computeren lige har spillet. En utrolig god og også sjov og udfordrende øvelse.

Konklusion
Ear master er udover at være et genialt lille program også et uundværligt værktøj for enhver musiker. Det fungerer lige så godt for begynderen som den øvede, da vi alle har brug for at træne vores ører i ny og næ.

Programmet fås for 695 kroner hos indigo2

Earmaster bedømmer dine gæt ang. akkorder
Earmaster hjælper dig med at genkende akkorder

Rating

0
No votes yet

Kategori

Software
Anonyms billede

Facebook kommentarer