De er kendte for at stå på en scene med en akustisk guitar i hånden som en trofast ven i nøden, når de frembringer vokalen til deres selvskrevne danske sange. Men hvad kan disse musikere på de seks strenge, og giver det mening at kalde dem guitarister? Fordommene siger jo at de blot kan nøjes med at strumme deres egne akkorder med en doven tommelfinger i højre hånd. Hvor svært kan det være at spille sin egen sang aften efter aften? Vender man det om kan man sige at det er svært at undgå at blive dygtig til at spille på en guitar hvis man spiller de samme sange om og om igen. Nævner vi Kim Larsen og Sebastian så formodes det ikke at de kan noget særligt på en guitar. Man kan spørge sig om de i det hele taget behøver at være det. Kan de ikke bare springe soloen over og lade de andre musikere tage sig af de svære passager? Jo det kan de sagtens, men selvom de i ny og næ kan tage sig en fridag og lade deres medguitarister spille fingerspillet eller soloen, så er det langt fra fordi at de ikke selv mestrer fingerspils teknikken. Ja en næranalyse foretaget af guitaren.dk viser derimod at de ikke kun spiller fingerspil til husbehov men rent faktisk er højt begavede indenfor fingerspils stilarten. Vores gennemgående analyse viser at samtlige af de 5 guitarister er overraskende dygtige og ferme til fingerspil, og ovenikøbet med et intelligent overskud. 
Når jeg nævner Johnny Madsen og guitar så tænker de fleste nok: ja han har Kurt Møller som sin højre hånd. Og det kan godt være men det er ikke fordi at Johnny på nogen som helst måde har behov for opbakning til at spille fingerspil til sine egne sange for det gør han selv til UG. 
Samme kan også siges om Niels Hausgaard som har den dygtige og til tider eksperimenterende guitarist Christian Alvad som højre hånd. Niels' egen højre hånd fejler ikke noget og er han en langt dygtigere fingerspils guitarist end hvad han bliver krediteret for. Hvor tit hører man folk rose hans fingerspil?
Sebastian og Tim Christensen spiller selv fingerspil til deres egne sange, men at de har et højt teknisk niveau og en intelligent fremgangsmåde til at skrive akkompagnementer for guitaren på, er noget de fleste ikke lægger mærke til. Fælles for dem begge er at de ikke overdriver når det kommer til at vise deres tekniske niveua. De lader begge to stemmen få lov til at frembringe deres sange og lader guitaren være diskret i baggrunden. Men med vores kritiske briller kan vi her på redaktionen godt garantere at de har et højt niveau indenfor fingerspil.
Men hvilket slags fingerspil spiller disse guitarister så? Det har vi undersøgt og i denne artikel kommer vi med vores bud på hvad vi mener er de fingerspils mønstre og teknikker som de 5 musikere mestrer. 

Kim Larsen
Kim Larsen er nok den musiker der har været den største årsag til at så mange har tagen guitaren frem og stavet sig igennem hans dejlige melodier som Kvinde min, Masser af Succes, og Hvad gør vi nu lille du. I denne artikel har vi fokus på højre hånd som jo er ansvarlig for fingerspillet, men jeg vil lige nævne at Kim Larsen tilsyneladende skriver sange primært med guitaren som hjælp. Kvinde min og Masser af succés er begge i tonearten Dm og med capo i 5. bånd med et smart skift fra Am grebet over til E-dur grebet. I stedet for Dm i 1. bånd og A-dur i 2. bånd. For ikke at nævne det obligatoriske skift til Bb i 6. bånd (1 bånd op fra 5. bånd med capo). 
Ser vi på højre hånd mestrer han vekselbas, med dæmpet bas og sommetider med tommelplekter. Han er også god til pull-off og hammer-on. I videoen Pianomand viser han også at han er meget selektiv ang. brug af åbne strenge (hedder løse strenge på dansk) hvor han formår at få dem til at klinge længe og dejligt musikalsk.
Han er også imponerende tight når det gælder rytme. Det bevidner hans start på fingerspil med prim bastoner på 5. streng som fungerer som en rytmisk optakt. Dog kan det hører og ses at han er selvlært. Han spiller ikke et klassisk populært fingerspil i Pianomand, men derimod gør han heftigt brug af hammer-on og laver små licks indimellem akkordskiftene. Eller krøller på strengene om man vil, og undlader at spille visse steder. Det kan han tillade sig med et solidt rytmisk band i ryggen. Når jeg siger at han er selvlært er det fordi jeg kan se (b.la. i Pianomand) at han ikke gør brug at grundtonen i bassen i hver takt.  Altså ikke den typiske: 1-2-3-4 med grundtonen C i på 1. slaget i hver takt. Han blander derimod 1. slaget ved C akkord med brug af 4. streng og E tonen. Fingerspillet er uortodosk med andre ord. Men klinger godt og er et meget populært fingerspil.

Johnny Madsen
Johnny Madsen viser her at han mestrer fingerpicking stilarten med brug af dæmpet bas, som på engelsk kaldes alternating bas. Typisk ved at man dæmper strengene nede ved guitarens stol i højre hånd. Han mestrer Travis Picking til fulde og det ses tydeligt ved at han skifter imellem 5. og 6. streng. Ikke kun i højre hånd, men også i venstre hånd hvor han ved C akkorden skiftevis flytter 3. finger fra 5. streng over til 6. streng. r. Udover et stabilt og rytmisk og ikke mindst velklingende (han var tydeligvis i hopla) fingerspil så viser Madsen også at han kan bende strengene i bedste country blues stil og samtidig spille licks i de højere bånd. Dermed demonstrerer han at han kender guitarens gribebræt til fulde. Han bruger også teknikker som pull-off og hammer-on. I Blå måne over Themsen beviser han også at han også kan spille lead på den akustiske guitar, og at han kan improvisere over en melodi.
Hans spillestil har noget country over sig. Det høres tydeligt i hans fingerpicking tilgang til hans guitar akkompagnement. Her mestrer han teknikker som at bende tonen i venstre hånd samtidig med at han spiller et konstant mønster i højre hånd. Han formår også at frembringe en smukt klingende tone på guitaren. Det bevidner om stor musikalitet.
Når Johnny er på turné så sker det oftest med leadguitaristen Knud Møller med på slæb. Knud Møller har en anderledes tilgang til fingerspil, og er mere kendt for at spille slide og blues på de seks strenge end fingerpicking akkompagnement. Men det kan være et bevidst valg for at de to musikere dermed giver mere plads til hinanden.

Det kendte fingerspil Travis picking er opkaldt efter Merle Travis (uddrag fra lektion om Travis picking med eksempler).
Hvilken guitarist bruger Travis picking:
Kim Larsen, Tim Christensen

Niels Hausgaard
Niels Hausgaard demonstrerede allerede på sine første pladeudgivelser at han sagtens kunne finde ud af at spille fingerspil på både spansk og western guitar. Det kan man høre på udgivelser som Minder fra havnen. Dog medvirker hans faste medguitarist Christian Alvad også på mange af de tidlige udgivelser, men stod mest for leadguitar delen. Ved flere koncerter viser han stadig den dag i dag at han har holdt højrehånds teknikken ved lige. Teknisk set bruger han mere en blanding af et folk og klassisk fingerspil med pima end decideret Travis picking,  og derfor ser man ham ikke spille vekselbas. I denne video fra Youtube ser vi ham spille klassisk fingerspil blandet  op med noget strum. Taler vi sværhedsgrad så kræver det utvivlsomt et rimeligt højt teknisk niveau for at kunne blande strum og fingerspil sammen. Det gør Hausgaard legende let. Han foretrækker at spille i tonearten C med capo i skiftende positioner. Hans strummen med tommel og fingrene kan bedst beskrives som Carter picking, dog uden at han spiller melodispil på strengene, men teknisk set falder hans spillestil indenfor denne kategori da han spiller bas med tommel og strummer med de andre fingre med enten ned- eller op-slag. Det kan også ske at han fremtryller nogle toner frem der minder om et lick eller et riff, men typisk set spiller han mest teknikker som pull-off og hammer-on. I videoen laver han pull-off 'krøller' på en D-dur akkord (eller en D-sur4 akkord om man vil).
 

Sebastian
Sebastian viste på Den lille malkeko at han mestrer Travis picking fingerspillet. Her viser han også at han er en intelligent guitarist der får det bedste ud af de seks strenge både i venstre og højre hånd. Konkret sker det ved at han bruger en alternativ bastone i venstre hånd på Am akkorder og skifter til en D9 eller en D7 med F# i bassen. Dermed skaber han et intelligent kromatisk tone løb på sjette streng. Noget som der findes mange fortilfælde på. F.eks ved While My Guitar Gently Weeps, Angie og flere sange med Paul Simon. Derfor er der ingen tvivl om at Sebastian er teknisk dygtig og intelligent fingerspils guitarist, der godt kan kaldes en fingerpicking guitarist. Dog spiller han ikke melodispil på strengene, mens han smukke akkordharmonier sammenholdt med højre hånd får det hele til at skinne af musik. Dog kan  han godt teknisk finde ud af at spille andet end akkorder i venstre hånd. Det gør han ved teknikker som pull-off og hammer on, og også ved at variere sit fingerspil i forhold til de vers han synger. Det høres tydeligt at han er kritisk over i hvilke positioner han griber sine akkorder. Typisk sker det ved brug af capo så han kan udnytte at spille akkorderne med åbne (løse) strenge ved f. eks Am og kan undgå at bruge alt for mange barré akkorder, der har det med at låse tonen fast. Åbne strenge klinger nu engang meget længere og smukkere. Udover folk og Travis picking spiller han også klassisk fingerspil hvor det kræves. 
I videoen vårvise hvor han spiller sammen med Sissel Kirkebø demonstrerer han et fingerstyle fingerspil der gør brug af både Travis picking, klassisk fingerspil og folk fingerspil. Kort fingerspil når det er bedst.

Tim Christensen
Tim Christensen spiller selv lead i rockbandet Dizzy Miss Lizzy, og derfor er det ikke overraskende at han også kan andet end kun at strumme akkorder på en guitar, men det er dog ikke nogen selvfølge at han også mestrer fingerspillet. Enhver guitarist har jo sine præferencer, og det er sjældent at en guitarist mestrer både rockguitar lead, og akustisk fingerspil, men det gør Tim Christensen uden tvivl. På en akustisk guitar viser Tim at han er en kritisk og intelligent guitarist der mestrer gribebrættets toner til fulde. Kritisk i den forstand at han er selektiv i forhold til hvilken position han spiller akkorderne i, og hvilken toneart,  og ikke mindst hvor han sætter sin capo så han får udnyttet guitarens greb til fulde. Han er også intelligent i forhold til akkordskift og de kromatiske basløb han laver på f.eks Am med G i bassen og D med F# i bassen. Om han kender CAGED systemet vides ikke. Ej heller om han forstår musikteoriens akkordomvendinger, men at han gør brug af disse, og ikke mindst mini-akkorder er der ingen tvivl om. 
Hvis vi ser nærmere på hans højre hånd så mestrer han Travis picking til fulde, men er ikke låst fast til noget bestemt fingerspils mønster. Han eksperimenterer med flere muligheder indenfor fingerspil, og i hans flotte fingerspil til Happy Xmas War is over har han skruet et meget inspirerende fingerspil sammen der udnytter højre hånd og venstre hånd til fulde. Han er ikke overraskende teknisk dygtig, og mestrer derfor både teknikker som hammer-on, pull-off og bends. Hans foretrukne instrument er en akustisk Gibson guitar med stålstrenge. Han er først og fremmest en heltstøbt guitarist i sin måde at få højre hånds fingerspil til at passe med venstre hånds akkorder på en intelligent måde.
Selv om Tim Christensen har en baggrund som leadguitarist på elektrisk guitar så spiller han ikke decideret melodispil på akustisk guitar. På den akustiske guitar fungerer guitaren mere som akkompagnement til hans vokal. I love is a matter of distance vælger han også at nynne istedet for at spille solo i mellemspillet. Overdrevet sagt så lader det til at Tim spiller fingerspillet til Dust in the wind, men ikke fingerstyle sange som Vincent, Angie og Windy and warm. Det er sagt med forbehold for det kan være at der findes optagelser med ham derude der viser at han kan spille melodispil sammenholdt med sit fingerspil. Når man ser kritisk på hans teknik så er der ingen tvivl om at han sagtens kunne mestre fingerpicking og fingerstyle melodispil.