Denne artikel er skrevet af Finn Jackie Pedersen som er skribent for medlemsbladet Guitaren, som er foreningen Dansk Guitar Selskab's medlemsblad. Vi har fået lov af forfatteren at bringe aritklen i fuld længde. Det siger vi stort tak for, og vi er overbeviste om at i læsere af guitaren.dk vil få stor glæde af denne spændende artikel om O' Caroloan eller er det O Carolan?

Mange læsere af Guitaren kender sikkert ovennævnte irske komponist, digter og musiker, men jeg har ved lejlighed konstateret, at ikke alle er bekendt med, hvem han er, og hvilken betydning han har haft for vores yndlingsinstrument, guitaren. Nuvel, Carolan var ikke guitarist, men harpist (eller harpenist). Men alligevel er han interessant, fordi hans musik har inspireret utallige guitarister, klassiske såvel som akustiske (populært kaldet fingerstyle-guitarister). Men først lidt historie: O’Carolan eller blot Carolan (forskellen kræver en lidt længere forklaring, som jeg udelader her, men nøjes med at anføre, at det har noget at gøre med det keltiske sprog og gengivelse af navne) blev født i County Meath i Irland i 1670 og døde i 1738, dvs. han var nogenlunde samtidig med Antonio Vivaldi (1678-1741), J.S. Bach (1685-1750), Arcangelo Corelli (1653-1713) og den måske i dag mindre kendte Francesco Geminiani (1687-1762), der, som navnet antyder, var italiener, men virkede i London i hovedparten af sit liv, og som man mener Carolan har mødt i sine sidste leveår i Dublin.

Denne artikel er skrevet af Finn Jackie Pedersen og bragt i medlemsbladet Guitaren tilhørende Dansk Guitar Selskab og bragt i fuld længde her på guitaren med tilladelse af forfatteren.

Vi ved fra en af hans venner og mæcen, at han var begejstret for både Vivaldis og Corellis musik, måske især sidstnævnte (”Vivaldi charmed him, and with Corelli he was enraptured”). Men det er også almindeligt antaget, at han beundrede Geminiani. Carolan var blind, men ikke blind fra fødslen, idet han først blev blind i en alder af 18 år efter at have haft kopper. Interessant er det, at mange irske harpenister på den tid var blinde, da det var det eneste eller et af de få erhverv, man kunne opnå som blind. Carolan valgte derfor også at blive harpenist, og han fik hjælp og støtte fra, hvad der skulle blive hans bedste ven og mæcen, Mrs. McDermott Roe of Ballyfarnon, som fik ham i gang med at lære harpespillet og skaffede ham en harpe, en hest og en hjælper, da han som omrejsende musiker ville få brug for disse. Selv om det kan synes svært at forestille sig, at en blind person skulle have let ved at lære at spille harpe, så er det den almindelige opfattelse, at den irske harpe med sine tætsiddende stålstrenge, som anslås med neglene, ikke stillede de helt store udfordringer. Evne og motivation har selvfølgelig også spillet en betydelig rolle. Efter tre års læretid var det oprindelig Carolans plan kun at optræde som harpenist, også selv om han egentlig ikke var den ultimative udøver af dette instrument, i hvert fald efter hvad man har kunnet erfare fra samtidige kilder. Så Carolan ville ikke være kendt i dag, hvis det kun skulle være baseret på hans tekniske og kunstneriske formåen på harpen. Harpen var på den tid et umådelig populært instrument i Irland, og var man fra et hjem med harpe, ville det svare til, at vi i dag taler om at komme fra et hjem med klaver (guitar?). Så der var mange om buddet, og Carolan var ikke den mest feterede. Men efter at Carolan havde optrådt for en vis Squire Reynolds of Lough Segur, fik han det råd at begynde at skrive musik (med tilhørende tekster). Hans første komposition var Sí Beag Sí Mór (eller Sheebeg Sheemore), som er baseret på en krig mellem beboerne (feer) i to grupper af bakketoppe, hhv. Sheebeg og Sheemore. Den blev ualmindelig godt modtaget af Squire Reynolds og er selv i dag et ofte benyttet stykke musik i forskellige arrangementer. Som følge heraf fortsatte Carolan med at komponere og digte og i den rækkefølge, selv om traditionen på hans tid og i øvrigt i dagens Irland var at skrive teksten/ digtet først og derefter sætte musik til. De næste 45 år skulle han tilbringe som omrejsende harpist i hele Irland.

Carolans musik lever i dag i bedste velgående, og grupper som Clannad, Planxty og The Dubliners, for blot at nævne nogle ganske få, har været og er storleverandører af arrangementer af hans musik. Også den irske harpe nyder stadig stor bevågenhed, fx irske Patrick Ball, som har udgivet et hav af Carolan-CD’er og generelt CD’er med irsk musik. Som nævnt ovenfor har Carolans musik i årevis været inspirationskilde for både klassiske og akustiske guitarister (eller fingerstyle-guitarister). Og det faktum, at hans musik kun har overlevet som single line melodies, har givet grobund for et hav af fortolkninger af hans musik. Klassiske guitarister har som regel holdt sig til guitarens normalstemning eller eventuelt dropped D, mens fingerstyle-guitarister også har udforsket mulighederne i forskellige omstemninger, typisk den såkaldte DADGAD, som åbner mulighed for mange harpelignende effekter. Uden at opstille en udtømmende liste kan følgende fingerstyle-guitarister nævnes: Duck Baker, John Renbourn, Ed Gerhard, Franco Morone, Pierre Bensusan, Wil- liam Coulter , El McMeen og Laurence Juber.

Som et lille kuriosum kan nævnes, at Jonathan Swift havde høje tanker om Carolan og ofte indbød ham til at spille på St. Patrick’s Deanery i Dublin, hvor Swift var domprovst. Selv om Carolan ikke regnes for klassisk komponist i traditionel forstand nok især fordi hans kompositioner kun har overlevet som melodilinier (single line melodies) uden nogen form for akkompagnement eller harmonisering – regnes han dog i dag for at være den irske nationale komponist, idet han kombinerede elementer fra irsk folkemusik, irsk kunstmusik og den irske harpetradition med elementer fra de tidligere nævnte italienske komponister. Selv om vi kun kender de overleverede melodilinier, kan vi nok forestille os, at spillet på en irsk harpe (eller en moderne koncertharpe for den sags skyld) har hans kompositioner lydt fyldigere, end den skrevne node lader formode. Egentlig ved vi heller ikke, om Carolan har varieret sit akkompagnement og eventuelt improviseret over melodien lidt på samme måde som en jazzmusiker. Dog skriver en senere harpist, Arthur O’Neill (1737-1816) i sine memoirer (Memoirs of Arthur O’Neill), at Carolan, som havde en forkærlighed for kvinder og våde varer og gik for at være en munter og selskabelig type (”a lover of women, whiskey and wit”), ved én lejlighed fór i flint og foldede sit temperament ud, da en anden kendt harpist om hans musik sagde, at det lød som ben uden kød på. Det blev han straffet hårdt for, idet Carolan gav ham en dragt prygl og til modstanderens skrig og skrål spydigt sagde: ”Se om du kan sætte kød på den melodi.” Carolan skrev over 200 melodier, som ikke var særlig lange, højst 1 side og i nogle tilfælde blot 2-3 nodelinier. En meget stor del af disse (omkring 170) er tilegnet mæcener eller velyndere, fx Lord Inchiquin, Eleanor Plunket eller Planxty Kelly. Ordet uPlanxty bruges af Carolan i en del af disse hyldestsange og antages at betyde ”hyldest” eller måske ”skål” (en forvanskning af det irske ord ”sláinte”). Der er andre mulige forklaringer, men ”hyldest” eller ”skål” er de mest nærliggende. En planxty er en livlig melodi, lidt langsommere end en ”jig”. Ca. 10 er melodier uden titel, ca. 15 falder i kategorien ”Miscelleaneous Tunes”, fx Blind Mary, Carolan’s Dream, Ode to Whiskey og One More Bottle for lige at minde om Carolans glæde ved et godt glas. En sidste kategori, ca. 8, er såkaldte ”laments” eller sørgesange, fx Lament for Sir Ulick Burke. Carolan døde i 1738 og var kort forinden vendt tilbage til sin gamle ven Mrs. McDermott Roe, som tog sig af ham i hans sidste levedage, og for hvem han for sidste gang spillede på sin harpe, nemlig Carolan’s Farewell to Music, som i dag hører til blandt hans mest kendte kompositioner.

Af klassiske guitarister kan nævnes: de irske guitarister John Feely, Darragh O’Neill og Pat Coldrick og derudover John Williams (The Man- tis and the Moon), Benjamin Verdery og specielt fra vores hjemlige himmelstrøg Erling Møldrup, som på CD’en Qaqqat akornanni qooqqutigut, som hovedsagelig er viet til arrangementer af grønlandske sange, har medtaget 5 af Carolans kompositioner. En lille spøjs oplevelse havde jeg for efterhånden mange år siden, hvor jeg så en dokumentarudsendelse om Grønland, hvori man havde tilføjet underlægningsmusik fra Erling Møldrups ovennævnte CD, dog forunderligt nok ikke hans arrangementer af grønlandske sange, men Carolans musik! OK, Irland hedder jo også Den Grønne Ø. Nævnes skal også den danske Duo al Dente (Peter Weile Bach: lut og Kirsten L. Jensen: fløjte), som på CD’en A Taste for Baroque har medtaget 6 af Carolans kompositioner (og interessant nok også et par af Arcangelo Corellis kompositioner). Som en lille krølle på denne artikel om Carolan, kan jeg tilføje, at jeg under forarbejdet blev opmærksom på, at Led Zeppelin også skal have været inspireret af Carolan; især er der lighedspunkter mellem Carolan’s Dream og Stairway to Heaven. Er man interesseret i at vide mere, kan der henvises til følgende link: https://michaelgrr.wordpress.com/tag/ledzeppelin/ hvor man kan høre Carolan’s Dream spillet på irsk harpe og moderne koncertharpe og til sammenligning høre Led Zeppelin spille Stairway to Heaven. Der er yderligere et interessant link (https://musictales. club/article/celtic-baroque-rootsstairway-heaven). Hvis man ikke ønsker at læse hele linket, er her hvad der skrives om den keltiske indflydelse på Led Zeppelin: ”Most Led Zeppelin fans will probably notice the familiar notes of the famous Stairway to Heaven in this Celtic piece. For their timeless hit, the band used the same harmonic progression, which sparks strong associations between the two works despite the fact that Led Zeppelin thoroughly revamped the motive itself.

The use of acoustic guitar in the Stairway to Heaven arrangement further enhances the similarity since the plucking technique of harpists is very similar to the sounds extracted from the guitar. The combination of acoustic and electric sections was one of Jimmy Page’s favorite tricks, which he himself referred to as “light and shade.”

KILDEMATERIALE: The Complete Works of O’Carolan, Irish Harper & Composer (1670-1738), Suitable for all melody instruments (with introduction by Gráinne Yeats). http://www.oldmusicproject. com/OCC.html Michael Raven: English Folk Guitar 2 (tak til Eve Raven for at give tilladelse til at bruge Michael Ravens arrangement af Blind Mary) http://michaelravenpublications.com (Eve Raven oplyser, at der er 20% på bestilling af musikbøger fra hjemmesiden). Diverse opslag på Google. Egen CD-samling. Her er et par enkelte nodeudgivelser, der indeholder Carolans musik. Den er langt fra udtømmende, men afspejler, hvad jeg band has always emphasized the influence of Celtic culture on their works.” Som musikeksempel har jeg valgt en af Carolans kendte melodier, som på de efterfølgende sider ses i originalversion og i en harmoniseret version i omstemningen DGDGHE (udarbejdet af Michael Raven, se kildemateriale). har kunnet finde i min egen nodesamling: Ben Verdery: Easy Classical Guitar Recital – med CD (Alfred Publishing Co.): Indeholder 4 stykker af Carolan foruden stykker af bl.a. J.S. Bach, Robert de Visée, John Dowland , Owe Walter (Int å begripe), Frederic Hand, Fernando Sor, Francisco Tárrega og Mauro Giuliani. Franco Morone: The South Wind og The Road to Lisdoonvarna (Acoustic Music Records, Germany). Begge nodehæfter indeholder et stort antal stykker af Carolan foruden traditionelle irske jigs and reels, heraf mange i DADGAD. Duck Baker: The Music of Turlough O’Carolan, arranged for fingerstyle guitar med indlagt nodemateriale – Stefan Grossman’s Guitar Workshop Inc.): Indeholder seks stykker af Carolan, enten i normal stemning eller i DADGHE. El McMeen: Irish Guitar Enco- res (DVD med indlagt nodemate- riale – Stefan Grossman’s Guitar Workshop Inc.): Indeholder 3 stykker af Carolan foruden et par andre irske traditionals. Carolan- stykkerne er arrangeret i CG- DGAD. Glenn Weiser: Celtic Guitar Encyclopedia, Fingerstyle Guitar Edition (Mel Bay). Indeholder 21 stykker af Carolan foruden et hav af andre irske og skotske me- lodier, overvejende i almindelig stemning eller i dropped D. De skulle være lette at gå til og egner sig givetvis også til undervisning.. Mange vil sikkert huske den forrygende koncert med Gary Ryan på Studiescenen vist nok i november 2017. Selv om Ga- ry Ryan tilsyneladende ikke har indspillet nogle af Caro- lans kompositioner, er han ikke helt uberørt af den irske/ keltiske tradition, hvilket nav- net jo nok antyder. Ud over at medtage 3 skot- ske stykker arrangeret af David Russell (Message of the Sea) på sin CD Patterns in Time, har han på sin CD Visions & Vistas medtaget to af sine egne kompositioner i irsk stil. Disse kan findes i nodehæftet Gary Ryan: Songs from Erin for Solo Guitar (Camden Music, London). Forordet er interessant, for som Gary Ryan skriver: ”Over the past few years I have ex- plored different tunings on the guitar. The instrument sounds fresh with a new tuning, and harmonies or patterns that ha- ve become stale or are difficult to play with the traditional tuning can suddenly become reinvigorated, idiomatic and resonant in different ways. You are also forced as a player to explore the fingerboard dif- ferently and the different ten- sion of the strings produces a subtly different timbre.” Det ene af stykkerne, Out of Clonmel, er i omstemnin- gen DADF#AD, mens det andet, Lough Caragh, er i DADGHE, altså dropped D. Ved ovennævnte koncert spillede Gary Ryan Lough Caragh og to af David Russels arrangementer fra Message of the Sea.