Elvis Presley havde den luksus at kunne vælge og vrage imellem et arsenal af villige guitarister i de årtier han var aktiv musiker. I denne artikel vil vi kigge nærmere på de 4 leadguitarister han benyttede sig af i de 3 årtier. Elvis benyttede sig godt nok af flere studioguitarister end nævnt her i forbindelse med sine film og nogle liveshows, og i visse ti lfælde studiosessioner. En af disse er Chet Atkins, som kun fungerede som rytmeguitarist på nogle få Elvis skæringer som Heartbreak hotel

Scotty Moore
Scotty Moore var Elvis' første guitarist og det er hans letgenkendelige og vellydende riffs og soloer vi hører på hans første hit That's Allright Mama. Scotty Moore lærte fra familie og venner at spille guitar i otte-års alderen. Moores indspilningsdebut kom i 1954 da han medvirkede på en single med Doug Poindexter & the Starlite Wranglers for Sun Records. 5. - 6. juli samme år, ligeledes på Sun Records, spillede Moore og bassisten Bill Black sammen med Elvis Presley på hans legendariske gennembrudssingle "That's All Right (Mama)", noget af det allerførste rock and roll. Moore fik en lang og successfuld karriere sammen med Presley, og medvirkede på nogle af de mest velkendte Elvis-numre, blandt andet "Good Rockin' Tonight", "Baby Let's Play House", "Heartbreak Hotel", "Mystery Train", "Hound Dog", "Too Much", "Baby I Don't Care" og mange, mange flere. I 1960'erne udgav Moore et solo-album med navnet The Guitar That Changed The World. Keith Richard fra Rolling Stones har udtalt at det var Scotty's geniale guitararbejde på Elvis' plader der fik ham til at blive interesseret i selv at spille guitar. Scotty Moore er især kendt for at spille på en stor Gibson Super 400, som kan høres på That's allright mama, Blue Moon of Kentucky, og ikke mindst Mystery Train.

Hank Garland
Hank Garland er bedst kendt for sit samarbejde med Elvis Presley's optagelser og liveoptrædener fra 1957 til 1961, der har fremavlet rock hits som "Little Sister", "I Need Your Love Tonight" og "A Big Hunk O 'Love." Men, Garland har også arbejdet sammen med mange country musik såvel som rock 'n roll stjerner i slutningen af 1950'erne og begyndelsen af 1960'erne, herunder Patsy Cline, Brenda Lee, Mel Tillis, Marty Robbins, The Everly Brothers, Boots Randolph, Roy Orbison, Bobby Helms, Eddy Arnold, Jim Reeves og Conway Twitty. Han spillede også med jazz-kunstnere som George shearing og Charlie Parker i New York, og fortsatte med at optage Jazz winds from a new direction, der står som bevis hvor meget hans talent udviklede sig. Hank Garland havde en imponerende forståelse for at få den bedst mulige klang ud af sin Epiphone især sin Gibson guitar. Sammen med Charlie Byrd fik han faktisk designet en guitar for Gibson guitars, kaldet Byrdland. Det er Hank Garlands velkendte guitarklang man hører på Jingle Bell Rock (Bobby Helms) og Rockin' around the christmas tree (Brenda Lee) som begge spilles hvert år til juletid. I 1961 kørte Garland galt og kom sig aldrig helt efter ulykken, og behandlingen på et psykiatrisk hospital forværrede bare situationen, men han prøvede dog at få et comeback i 70'erne, men det stod klart at hans daværende niveau langt fra stod sig med fortidens genialiteter. I 2009 udkom der en spillefilm der beskrev Hank Garlands liv med fokus på hans kærlighedsliv og psykiske problemer, men filmen beskriver også hvordan han blev snydt for anerkendelsen af hans geniale guitarspil på Jingle Bell Rock som han var med til at skrive sammen med Bobby Helms. Hank Garland døde i 2004.

Jerry Reed
Jerry Reeds geniale fingerspil kan høres på Elvis' store 60'er hit som Guitarman og Big Boss Man, begge skrevet og indspillet af Jerry selv, men Reed optrådte aldrig live med ham. Dog havde Elvis lagt mærke til Jerry's specielle spansk guitar rytmespil på dennes mange soloplader og ikke mindst det tætte samarbejde med guitarguden Chet Atkins. Elvis daværende guitarist James Burton kunne ikke efterligne Jerry Reeds specielle spillestil, og Elvis fik derfor sendt bud efter Jerry så han kunne vise Burton den letgenkedelige intro på guitarman, men resultatet var at det blev Jerry Reed der indspillede sangene med Elvis. Dog var det James Burtons egen måde at spille Guitarman der kunne høres på live optrædener. Jerry Reed havde en fantastisk og lang karriere som sangskriver, sanger, skuespiller, og ikke mindst guitarist. Han forfattede i en årrække guitarnumre til Chet Atkins, og mesteren kunne straks høre at Jerry var en helt speciel guitarist, som på forunderlig vis fandt toner og akkordsammensætninger som var helt uhørte dengang og stadig er det i dag. Thom Bresh (søn af Merle Travis) har senere kaldt Jerry Reed den mest geniale gutartænker nogensinde, med hentydning til den førnævnte konstante udforskning af gribebrættes muligheder. Nogle af de største guitarhits Jerry har komponeret er Blue Finger, The Claw, Stompin' og ikke mindst Jerry's breakdown. Sidstnævnte er i duet med Chet Atkins blevet til et af de mest eftersøgte og imiterede guitarhits på youtube. Jerry Reed var meget beskeden om sin guitarkunnen og i sine sceneoptrædener lod han tit helt op med at spille guitar, og koncentrede sig om sit showmanship og sin sang, dog tit med guitaren hængende klar på kroppen. Da han så endelig spillede på guitaren var det tit med plekter istedet for fingerspil, og mange gange med helt anderledes guitarintroer og riffs end hvad man kunne høre på studiooptagelserne. Jerry fik efter mange års samarbejde med Chet Atkins den største anerkendelse end guitarist overhovedet kan tænke sig; han fik stemplet C.G.P. af Atkins selv, som står for Certified Guitar Player. Jerry Reed døde i 2008.

James Burton
James Burton er en legendarisk amerikansk guitarist og medlem af Rock and Roll Hall of Fame. Efter min mening er han den mindst unike af de 4 guitarister jeg her har nævnt. Hans guitarværk bidrog ikke noget væsentligt nyt til Elvis' sceneoptræden, og Burtons spillestil var efter min mening svær at identifecere med Elvis' gamle hits, som tit fik en saltvandsindsprøjtning på scenen. Han er mest kendt for hans arbejde med Rick Nelson og Elvis Presley, dog han også har arbejdte med blandt andet Merle Haggard og Emmylou Harris med stor success. Burton blev Elvis' sidste guitarist og fik æren af at være hans foretrukne leadguitarist både i 60'erne og 70'erne. Før Elvis tiden var James Burton guitarist for Rick Nelson, og det er hans geniale guitarriff vi kan høre på Hello Mary Lou. Hans spillestil var i 50'erne dog ikke revolutionerende anderledes end datidens guitarister, men som fast Elvis guitar udviklede han sin spillestil, men efter min mening blev han lidt identitesløs i sin naturlige iver at følge Elvis, og det er svært at høre at det er den samme geniale guitarist fra 50'erne der spiller den ene kliché Chuck Berry solo efter den anden, og tit med en semihardrock lyd, men der skal dog siges at han fik spillet et ret spændende guitarriff på Suspiscious minds og andre sange fra 70'erne, men på scenen hvor han tit blev brugt til at spille Elvis' tidligere hits der kunne man tydeligt mærke savnet efter Hank Garland og Scotty Moore.