Fingerpicking er en speciel spilleart, typisk spillet på en akustisk guitar hvor både melodi og bas spilles af en enkelt guitarist ved at man dæmper basstrengene i højre hånd med tommelfinger og spiller melodien på de diskante strenge med pege og langfinger. Spillestilen blev startet af Merle Travis(1917 – 1983) der kun spillede med to fingre men alligevel formåede at inspirere et hav af håbefulde unge guitarister som Chet Atkins (1924 – 2001) der betragtes som den ultimative guitarist indenfor genren.
CGP titlen
Den mest populære fingerpicking guitarist for tiden er australske Tommy Emmanuel der selv udgav en cd med sin læremester førnævnte Chet Atkins, og modtog den fornemme titel CGP, der står for certified guitar player. En hæder som Chet Atkins sparsommeligt kun gav til de guitarister han mente havde fortjent den ud fra de kriterier som han selv satte. En titel kun ganske få guitarister har opnået at få. Jerry Reed var en af dem, og han betragtes som en de af allerbedste og innovative fingerpicking guitarister nogensinde, takket være de mange fingerstyle numre han komponerede.
Youtube
I dag har genren fået nyt liv takket være youtube hvor dygtige guitarister som koreanske Sungha Jung og svenske Gabriella Quevedo arrangerer deres egne fingerstyle sange og deler dem med andre.
I Danmark er fingerpicking ikke så kendt endnu, men der findes en del guitarister der gerne selv vil lære at spille stilarten på guitaren og der er vores hjemmeside og denne guitarskole meget brugt da den tilbyder lektioner på skrift og video ganske gratis. Vores hjemmeside har et forum som fungerer som en fælles community for guitarister at udveklse ideer og for at hjælpe hinanden.
Fingerpicking festival i Danmark
Den 11. maj er der mulighed for at høre og se fingerpicking genren blive spillet live. Da er der for første gang i Danmark en fingerpicking festival hvor danske fingerpicking artister vil optræde.
Administrator og ejer af sitet Fridrikur Ellefsen er selv redaktør af alle artikler og lektioner på www.guitaren.dk også om fingerpicking, og vil den 11. maj selv spille og demonstrere fingerpicking genren, og med de 4 andre fingerpicking guitarister er der også god mulighed for at høre de mange varianter der er indenfor spillestilen.
Fingerpicking evolutionen kan beskrives med disse 5 musikere:
De kan af gode årsager ikke spille til koncerten, men derimod er der fem hovednavne til koncerten som er:
Hver især repræsenterer de en stil indenfor fingerpicking.
Se Jerry Reed og Chet Atkins optræde sammen her: