Fingerpicking festivalen i Odense en stor succes!

Fingerpicking festivalen i Odense en stor succes!

Den allerførste guitar fingerpicking koncert i Danmark, nærmere i Odense på jazzhus dexter i odense d. 11. maj 2013, arrangeret af den hjemmeside du er inde på lige nu og internationalt hus, er nu overstået. Og det med et brag! Koncerten gik nemlig over al forventning. Folk mødte talrigt op, så dexter spillestedet var fyldt helt op, og folk blev ved med at strømme ind, og stemningen var rigtig god. Man kunne se på publikum at de var kommet for at høre noget guitarmusik de selv havde valgt at bruge aftenen på at høre, og nogle af dem kom også langvejs fra for at være vidne til denne enestående begivenhed. Derfor var folk stille, lyttende og koncentrerende. Men hvad med selve koncerten?

Selve koncerten gik rigtigt godt og de 5 musikere sørgede for at underholde publikum på hver sin måde inden for fingerpicking genrens store spektrum. Der blev ihvertfald klappet meget, og sågår også piftet højlydt til tider. Med andre ord: god stemning!

Tak til de mange der mødte op - tusind tak fra hjertet!

Her er en række billeder fra begivenheden*

Copyright på billeder har Sonny Kraack. Billederne bruges efter forudindgået aftale med fotografen

Klassisk fingerpicking
Vores egen Fridrikur Ellefsen startede showet med at fortælle om fingerpicking og selv demonstrere det ved at spille en række numre som Nine Pound hammer og Freight Train, der dermed demonstrerede han hvordan en typisk fingerpicking sang er opbygget. Derudover sang han også for at vise at der er forskel på hvordan man spiller fingerpicking instrumentalt og hvordan man bruger det med vokal. Numrene han spillede var komponeret eller arrangeret Chet Atkins, Jerry Reed og Merle Travis derudover også hans eget nummer Bluegrass no.1 som både er inspireret af Merle Travis og Doc Watson.

Rock præget tilgang
Valera Kilin fortsatte fingerpicking stilen med numre af Chet Atkins, Jerry Reed, Bob Dylan, og nogle russiske standarder udsat for fingerpicking stilen. Valeras stil bærer præg af at han er gammel rockmusiker, og derfor er hans stil lidt mere aggresiv på den akustiske guitar men den klassiske og gamle fingerpicking stil som Chet Atkins er mest kendt for, er dog let at genkende i hans numre. Valera havde selv arrangeret de fleste numre og spillede sin egen ørehænger Valera's blues (Blues in E). Valera spillede med en stor musikalitet og hans teknik på en guitar er nærmest fejlfri. Især er hans rymtiske forståelse ubegribeligt tight. Det blev demonsreret på gang hvor han imellem hvert vers fyrede hurtige "krøller" af som vi kender det fra Doc Watson, og det helt uden at påvirke rytmen på resten af sangen. Meget flot.

Egen stil
John Larsen tog scenen efter Valeras exit og fremviste en mere rolig og stille fremtoning på guitaren, en meget afslappet og behagelig stemning. Som John selv sagde det: "jeg håber ikke i falder i søvn nu". Det fik publikum til at grine, og det var ikke første gang den aften, der var en god kontakt imellem publikum og musikerne. John har selv skrevet alle sine numre, og de er kraftigt inspireret af danske vise sange og folkesange. John spillede udelukkende instrumental numre, og demonstrerede en anderledes stil indenfor fingerpicking. Den havde ikke noget med klassisk fingerpicking stil at gøre, men derimod en semi klassisk stil blandet med noget folk fingerspil. Det er svært at beskrive da John har helt sin egen spillestil. Og når det kommer til stykket er det også ligemeget for John formår, om nogen, at fortrylle publikum med den smukke melodi der bærer hele sangen. Det gjorde sig gældende for hvert enkelt af hans numre. Udover at spille selv kaldte John: Christian Alvad op på scenen for i duet at spille et af hans egne ballader. Det kom der en smuk, dog lettere improviseret til tider, duet ud af det.

Publikum flade af grin
Christian Alvad var på igen efter pausen, og her formåede han selvsikkert at få hele publikum med i sine mange spændende og sjove historier fra hans virke som spillemand igennem tiderne. Flere gange var publikum flade af grin. Især da han fortalte om hvordan et udenlands publikum var ellevilde med at studere hans højre hånds fingerspil, der dog viste sig at være fordi at der var kommet hul på hans blodåre. Meget levende fortalt af dette danske ikon indenfor fingerspil genren. Guitaren dk valgte at invitere Christian Alvad med til fingerpicking koncerten da vi mener at hans spillestil har meget fingerpicking over sig, selv om Christian nok ikke tænker sig meget over det. Men hans spillestil ER uden tvivl fingerpicking der vil noget. Det demonstrerede han også ved tekniskt flotte og svære passager, dog spillet på en 10 strengs guitar samt en baritone guitar. Derfor var det nok lidt svært at høre den klassiske fingerpicking teknik med boom chic bas, men metoden var der, tro mig den var der! Ligesom John formåede Christian at fange publikums opmærksomhed med sit flotte og melidiøse spil. Det var dog uden alt for meget lir og show off. Melodien og budskabet var i højsædet, ikke manden selv. Flot.

Han ejede scenen
Casper Esmann ejede scenen allerede før han havde trådt op på den. Eller rettere sprunget op på den som en mix imellem Fantomet og Spiderman var han der og med raketfart var han igang med at spille og underholde publikum. Lydniveauet gik et par takter op da den unge energiske Casper gik igang med at spille, så publikum vågnede helt op sent på aftenen. De var nu vidne til en helt ny spillestil indenfor fingerpicking, den mere agreesive, hurtige, prangende og om man vil sjove spillestil, som vi kender så godt fra Tommy Emmanuel og andre entertainere. Casper spillede dog med stor musikalitet. Man skulle bare lige vænne sig til det ene hurtige guitar lick efter det andet, der dog ikke ødelagde melodien, men blot farvede den, til tider dog lidt unødvendigt efter min mening, men mesterligt spillet! Den dreng kan sit kram! Man kunne mærke på publikum at de kunne lide hans unge og engergiske "her kommer jeg, se hvad jeg kan" fremtoning, der gik lige ind blandt de mange fremmødte. Casper spillede sange han selv havde skrevet, og en del som han havde arrangeret. Derudover spillede han windy and warm som Fridrikur også spillede i første sæt, men publikum fik denne gang en utrolig flot spillet udgave af Casper, der var arrangeret af Tommy Emmanuel. Meget flot spillet.

Uden guitarer var fingerpicking festivalen blevet lidt fattig
Der skulle en del guitarer til for at få fingerpicking festivalen til at køre