Da jeg som barn sang Á mønu hjalsins stari i skolebussen, sammen med de andre børn, havde jeg ingen anelse om melodien til den kære sang om den forfrosne stær skulle være skrevet i Finland og ikke på Færøerne hvor jeg er født og vokset op. Den sang har altid fulgt mig igennem barndommen og mit voksne liv, og er stadig min fars yndlings "færøske" sang, mens min yngre søster ikke kunne lide at høre den blive sunget i vores hjem, da hun syntes at teksten var så sørgelig. Og det er den også, men den er samtidig også livsbrekræftende og giver håb i en svær tid (for stæren).
Senere i mit voksne liv fandt jeg ud af at melodien hedder Ol kanuis kesäilta, og oversat som One summer evening på engelsk. Jeg opdagede også at der er små forskelle imellem den færøske udgave og den finske.
Símun av Skarði (født 3. maj 1872 i Skarð, død 9. oktober 1942 i Tórshavn) var en færøsk folkehøjskolelærer på Færøerne. Han er mest kendt for sit digt Mítt alfagra land, som blev Færøernes nationalsang. Han var den første professionelle lærer, der underviste på det færøske sprog. Símun af Skarði var også politiker. Han sad i Lagtinget fra 1906 til 1914 for Sjálvstýrisflokkurin. Den 1. februar 1906 skrev han digtet Mítt alfagra land (mit meget fagre land), som blev senere Færøernes nationalsang. Símun av Skarði er oldefader til Sólrun Løkke Rasmussen, som er gift med Lars Løkke Rasmussen.
Og kavarokið versnar
alt út ímóti nón,
og neyðar starin visti
sær onga lívsins vón.
Men tá tað móti kvøldi
brádliga lýsti í
og sólin fór at síggja,
so blonk og mild og blíð.
Tá fleyg í loft upp starin
og sang eitt fagurt ljóð,
tá birtist vónin aftur
í barmi, ljós og góð.
Tann vón um vár og summar
og eydnuríka tíð,
um reiður, maka, ungar,
um lív og leik í líð.
Tí starin er so vorðin,
at vónin er hans alt;
ta stund, hon hvørvur burtur,
er lívið stirt og kalt.
Teksten beskriver hvordan en stær sidder på et tag om vinteren og bliver hårdt ram af sne og hagl: í heglingsæli hvøssum (haglene var skarpe).
Gradvist igennem teksten får den håbet tilbage igen da det om aftenen blev bedre vejr: Men tá tað móti kvøldi
brádliga lýsti í (det blev bedre vejr om aftenen). Den stakkels forfrosne stær længes efter sommeren og bedre vejr, men da haglen forsvandt om aftenen sprang den op og sang en smuk sang: Tá fleyg í loft upp starin
og sang eitt fagurt ljóð,
I 2014 havde det færøske digt 100 års jubilæum da det udkom i et færøsk blad for børn kaldet: Ungu Føroyar, som var det første blad der udkom i Færøerne for børn.
Bergljót av Skarði som er forfatterens barnedatter fortæller her om sangen eller rettere digtet i denne færøske podcast:
https://kvf.fo/vit/utvarp/b-sangurin-mnu-hjalsins-stari
Á mønu hjalsins stari var en blandt 11 sange på Harkalidids plade med samme navn fra 1971. Den blev indspillet i Danmark da de 4 medlemmer alle var bosat i Danmark på det tidspunkt. Historien vil fortælle at John Mogensen også var i studiet samme dag og blev interesseret i orkesteret da deres country klingende musik fangede hans interesse. Måske fordi de spillede Tinganes som er en færøsk fortolkning af Johnny Cash's gigantiske hit.
Det er Kári Mouritsen som synger lead på både Tinganes og Á mønu hjalsins stari. Multiinstrumentalisten Jógvan Telling spillede guitar og var min guitarlærer på musikskolen på Færøerne i 80'erne. En meget dygtig musiker og komponist som i dag desværre er syg pga. en blodprop. Han kan ses på billedet ovenover nederst til højre.
Eller er det i virkelighden den tyske komponist Melchior Vulpius* som har skrevet melodien til One summer evening? Det ved vi ikke med sikkerhed i skrivende stund, men vi kan ihvertfald konstatere at han står angivet som komponist til sangen på Youtube udgaven af Á mønu hjalsins stari frá Harkalidid's egen videokanal på YouTube. Er den så i virkeligheden ikke finsk? Det har vi jo nu gået rundt og troet. Og findes der nogle andre indspilninger en finske og færøske af denne smukke melodi? Nu er det endnu mere usikkert om hvor denne smukke melodi stammer fra, men god er den ihvertfald.
*)Vulpius har komponeret en række kirkelige værker: Cantiones sacræ (1602—04), »Kirchengesänge und geistliche Lieder Dr. Luthers« (1604), Canticum beatissimæ Virginis Mariæ (1605), »Lateinische Hochzeitsstücke« (1608), Opusculum novum selectissimarum cantionum sacrarum (1610), »Das Leiden und Sterben unseres Herrn Erlösers Jesu Christi« (1613) (efter Matthæus Evangeliet), »Erster (zweiter, dritter) Teil der sonntäglichen Evangelischen Sprüche« (1619—21). V.’s Værker anses for nogle af de ædleste inden for den protestantiske Kirkemusik; hans Koraludsættelser benyttes den Dag i Dag i adskillige lutherske Kirker og er mønsterværdige med Hensyn til deres paa samme Tid strenge, fromme og dog saa inderlig følte Stil. V. nærede stærke musikteoretiske Interesser og besørgede en Nyudgave af Heinrich Faber’s meget benyttede teoretiske Værk, til hvilket V. føjede enkelte Kapitler af eget Forfatterskab
