Den mystiske overskrift Ki Ho’alu er det hawaiianske ord for slack key guitar, dvs. en guitar, der ikke er stemt eaDGHe (eller eaDGBe for at bruge den engelske betegnelse), men hvor en eller typisk flere af strengene er stemt lavere (”slækket”) end det normale. De fleste af bladets læsere er sikkert allerede bekendt med den omstemning, der hedder D- A-D-G-A-D, eller måske andre omstemninger, som har været brugt eller bruges af fingerstyle guitarister og blues guitarister. Men i den hawaiianske ”slack key” tradition er der opstået et væld af omstemninger (ifølge George Winston (se ndf.) skulle der være i alt 50), hvoraf jeg dog i det følgende kun vil nævne de mest almindelige.

Først er det hensigtsmæssigt at forklare, hvordan begrebet ”slack key” er opstået og afgrænse udtrykket i forhold til andre former for hawaiiansk musik og instrumenter. ukulelen er uden tvivl det mest kendte hawaiianske instrument, som er en videreudvikling af den portugisiske machete eller braguinha og den femstrengede rajāo, som portugisiske landarbejdere bragte til øerne omkring 1878. Men også den såkaldte hawaiiguitar (steel guitar) med dens karakteristiske glidende lyd på tonerne er godt kendt uden for Hawaii og har in ueret blues musikere og udøvere af countrymusikken (”slide guitar” og senere ”pedal steel guitar”). Den toneangivende hawaiianske guitarist inden for denne genre, eller ligefrem opfinderen af den, var Joseph Kekuku (1874-1932). en tidlig og typisk omstemning var E-A-E-A-C#-E, som senere udviklede sig til D-G-D-G-B-D (hver streng stemt en heltone ned), som svarer til nedennævnte taro Patch-omstemning). Senere er der kommet mange andre omstemninger til. Der findes en BBC-udsendelse på Youtube, hvis nogle læsere skulle være interesserede i at vide mere, søg på ”Joseph Kekuku and the Steel Guitar”.

Den guitar, der benyttes inden for ”slack key” genren, er den 6-strengede guitar, som vi kender den. Oprindelig var det guitarer, som de spanske og mexicanske ”vaqueros” (cowboys) efterlod til de hawaiianske cowboys (såkaldte paniolo, som er en ”hawaiisering” af det spanske ”españoles”), da de forlod øerne. Disse guitarer havde tarmstrenge, som senere blev erstattet af nylonstrenge, men også stål- strenge kom efterhånden i spil (!).

Grunden til, at disse ”vaqueros” var kommet til Hawaii- øerne (især the Big island), var, at den senere grundlægger af det hawaiianske kongedømme, Kamehameha i eller Kamehameha den Store (1736?-1819), i slutningen af 1700-tallet fik overdraget en besætning af texas longhornkvæg som gave af Kaptajn George Vancouver. Vancouver havde tidligere besøgt øerne sammen med Kaptajn James Cook, dengang de hed Sandwich-øerne. For at disse kvæg kunne formere sig, udstedte Kamehameha et såkaldt “kapu”, påbud eller tabu om, at disse kvæg skulle lades i fred. De strejfede derfor frit omkring i et større område i Waimea-regionen på Big island of Hawaii, og der gik ikke mange år, før kvægene, som nu talte flere tusinde, blev til en pestilens, idet de trampede afgrøderne ned og til tider angreb mennesker.

Kong Kamehameha ii, eller Kong Liho- liho (1797-1824), besluttede i sin regeringstid at afskaffe ”kapu”-systemet, som var en form for hawaiiansk adfærdskodeks bestående af en række påbud, forbud og restriktioner, herunder påbudet om at lade kvægene i fred. Hans efterfølger og yngre broder Kong Kamehameha iii (1814-1854) besluttede derfor omkring 1832 at gøre noget ved det problem, som det vildt omstrejfende kvæg udgjorde. Løsningen blev, at kongen sendte bud efter vaqueros fra Californien, der dengang stadig var mexicansk, og de skulle så lære hawaiianerne, hvordan man kunne få styr på kvægpopulationen. ud over sadler, tove og lassoer medbragte disse vaqueros også guitarer, som de spillede på om aftenen og sang hjemlandets vemodige sange. Dette har formodentlig gjort et stort indtryk på de indfødte, for hvem guitaren må have været et eksotisk og fascinerende instrument. indtil da havde de været vant til hovedsagelig perkussive instrumenter. ud over perkussive instrumenter findes der et hawaiiansk strengeinstrument, den såkaldte `ūkēkē , som basalt set er et stykke træ med en eller flere strenge, som anslås ved munden, og hvor munden bruges som resonansrum. interesserede kan se mere herom her: https://vimeo.com/256840807.

Man ved ikke med sikkerhed, om navnet på denne `ūkēkē har forbindelse med navnet på ukulelen. Desuden findes der en hawaiiansk næse fløjte, the nose flute. et eksempel på, hvordan den lyder, kan findes på Youtube under ” e Beauty Of Mauna Kea”, spillet af Keola Beamer og Moanalani Beamer. Førnævnte panioloer lyttede intenst til det fascinerende instrument, men fik dog, efter hvad man ved, ikke nogen synderlig instruktion i spilleteknik eller kendskab til noder.

De spanske og mexicanske vaqueros blev på Hawaii i nogle år. Da de forlod øerne, især Big island, hvor hovedparten havde arbejdet, efterlod de nogle af deres guitarer, som de indfødte paniolo nu skulle finde ud af at spille på. Løsningen blev, at de stemte guitaren på en sådan måde, at det var lettere at navigere rundt på gribebrættet. De eksperimenterede sig frem til omstemninger, som i deres ører lød velbehagelige. For alle omstemninger gjaldt det, at adskillige strenge blev stemt en eller to heltoner ned. Og i alle tilfælde gjaldt det, at omstemningerne var i dur. Det siges, at man skal lede længe efter et hawaiiansk slack key guitarstykke i mol. Jeg er selv endnu ikke stødt på noget. i begyndelsen har det efter den gæl- dende opfattelse især været akkompagnement til “chants”, hawaiianske sange. Men efterhånden udviklede der sig en særlig sologuitar-spillestil, hvor den brugte omstemning ofte var en velbevaret familiehemmelighed, og musikken blev som regel kun fremført ved private og familiemæssige sammenkomster. Nogle musikologer mener, at ovennævnte forklaring på slack key genrens opståen er noget forenklet, og andre forklaringer anfører, at Kong Kamehameha i i 1812 stillede hawaiianske søfolk til rådighed for den argentinske flåde i et angreb på Monterey. Disse hawaiianere har så haft spanske guitarer med hjem eller stiftet bekendtskab med musik spillet af argentinske søfolk. Desuden mener nogle, (bl.a. Keola Beamer, se litteraturliste), at vanskelighederne ved at anskaffe nye strenge har foranlediget de hawaiianske guitarister til at undgå at spænde strengen for hårdt, ligesom det formodes, at panioloernes kendskab til tov og deres trækstyrke har belært dem om, at også strenge er et forgængeligt materiale.

De mest brugte omstemninger kan i dag ind- deles i fem grupper:

1. G Major ”taro patch” omstemning: D-G-D- G-B-D. anslås alle seks strenge som løse strenge får man en G-dur akkord, og lægger man fx en barré i femte og syvende båd (C-dur akkord og D-dur akkord), er man klar til at spille guitar. Ved fingerspil er det nok bedst at undlade at spille på den dybe D-streng (e-streng stemt ned til D), undtagen måske i D-dur akkorden. Denne omstemning er også meget brugt i blues, og vores egen Finn Olafsson har brugt den flittigt gennem årene, også på sin seneste CD, acoustic Guitar 3 f.ex. På nummeret une chanson pour Clavel. en variant af denne omstemning er G6-omstemningen: D-G-D-G-B- E, m.a.o. de sidste fire strenge svarer til normal stemning, Kun a- og e-strengene stemmes en heltone ned.
2. Wahine-omstemninger, hvor der optræder en stor septim (Major 7th), f.eks. G Wahine-omstemningen: D-G-D-F#-B-D eller C Wahine- omstemningen: C-G-D-G-B-E med varianten C-G-D-G-B-D. endnu en variant skal nævnes: det er D Wahine-omstemningen: D-A-D-F#- A-C#. Der findes flere Wahine-omstemninger, men for ikke at gøre det for uoverskueligt nævnes de ikke her. Wahine er der hawaiiansk ord for kvinde, og samme ord findes i en række andre polynesiske sprog. Med varianten vahine findes det f.eks. i maori (aotearoa, new Zealand), tahitiansk og Påskeøen rapa nui. nogle kommer måske også til at tænke på Paul Gauguin, som brugte vahiner fra tahiti som motiv, herunder Vahine no te tiare på Glyptoteket i København. Som en mulig forklaring på, at ordet er blevet brugt om en guitar-omstemning, har det været fremført, at de hawaiianske slack key guitarister fandt musik spillet i disse omstemninger særlig smuk og feminin. andre mener, at det især var kvindelige guitarister, der yndede disse omstemninger. Og endelig kan det som et lille kuriosum nævnes, at Wahine nu også bruges om kvindelige surfere.
3. Den tredje kategori er Mauna Loa-omstemninger og som eksempler blot anføre C-G-E-G-A-E og D-G-D-D-G-D, hvis særlige kendetegn er kvinten mellem første og anden streng.
4. Den fjerde kategori er ni’ihau/Old Mauna Loa-omstemningen, hvor to tilstødende stren- ge er stemt med et interval på en kvart, f.eks. d–G–d–E–A–d.
5. Den femte kategori er en blandet landhandel med en lang række forskellige omstemninger, herunder den fra ngerstylegenren ret så kendte d-A-d-F#-A-d. Ovennævnte d-G-d-G- B-E hører også hjemme her, da den ikke som ”taro Patch” i sig selv udgør en dur-akkord.

Væsentlige elementer i slack key guitarmusikken er den ekstensive brug af pull-offs og hammer-ons, slurs eller ligados, glissandi og chimes(flageoletter/harmonics). Disse er alle elementer, der skal efterligne eller antyde den hawaiianske falset-sang. Bassen, der spilles med tommel fingeren, vil typisk være en alternerende bas på femte- og sjettestrengen og til tider også på fjerdestrengen. Diskantstrengene og dermed melodistemmen spilles med pege-, lang- og ringfinger. Keola Beamer anbefaler med pege-, lang- og ring finger. Det vil sige, at der for klassiske guitarister og fingerstyle guitarister for så vidt intet nyt er under solen. Ligesom i blues musikken findes der typisk hawaiianske ”vamps” eller ”turn- arounds”, som den enkelte slack key musiker tilpasser sin stil (se nodeeksempel Open G tuning - Common tags). et enkelt element mere skal nævnes, nemlig det såkaldte ”nahenahe”, som antyder en blød, sød og mild stil, og som er udtryk for en særlig tilgang til at spille slack key guitar. Begrebet kan sammenlignes med amenco-musikkens duende, altså en slags musikkens sjæl eller en særlig magisk tilstand.

Allerede i begyndelsen af det 19. århundrede blev musik og dans fra Hawaii det helt store hit i uSa, dog i første omgang ikke slack key guitar. Joseph Kekuku var med sin hawaiiguitar det helt store nummer, og hula- dansere blev modtaget med jubel. Også i disse år blev ukulelen vanvittig populær, og Martin Guitars begyndte i 1915 at producere ukule- ler i stor stil. Som nævnt ovenfor var slack key guitarmusik i mange år udelukkende brugt i privat og familiemæssig sammenhæng, og man hægede nidkært om de omstemninger, man havde eksperimenteret sig frem til. Man mener, at genren ville have været helt uddød, hvis ikke the ”Father of the Modern Slack Key Guitar”, Philip ”Gabby” Pahinui (1921-1980),
i omkring 1946-47 indspillede en række plader med slack key musik, især i den periode som akkompagnement til hans falsetsang, i øvrigt et andet karakteristikum ved hawaiiansk musik.

Hi’ilawe (efter vandfaldet Hi’ilawe på the Big island) var et af hans ubestridt største hits, som er indspillet et utal af gange af andre guitari- ster og sangere. Hans mange indspilninger og brug af forskellige omstemninger imponerede og inspirerede andre slack key guitarister, og han var den første der udviklede en sologuitar- stil. Omkring 1957 udgav en anden toneangi- vende slack key guitarist, Leonard Kwan, det første album udelukkende med instrumental- musik, Slack Key (the ”red album”). nogle af stykkerne var komponeret af Leonard Kwan selv, hvilket var lidt af en nyskabelse, eftersom man indtil da hovedsagelig havde arrangeret hawaiianske klassikere og traditionelle sange, hvilket stadig til en vis grad gælder i dag. Det var først i 1973, at den første skole i slack key guitar blev udgivet, i øvrigt af ovennævnte Keola Beamer (se forrige nummer af Guitaren).

Endnu en koryfæ skal nævnes, nemlig Sonny Chillingworth, som har tilført slack key guitar musikken mange nyskabende elementer. Han inkorporerede elementer fra american Coun- try, portugisisk musik, puertoricansk og me- xicansk musik samt rhythm & Blues. Mange ere kunne nævnes, bl.a. Gabby Pahinuis tre sønner, men lad mig her lige nævne Ledward Kaapana, hvis version af et kendt slack key nummer, Whee Ha Swing, indeholder de ele- menter i slack guitarmusikken, jeg har nævnt ovenfor (se forrige nummer af Guitaren) og desuden en demonstration af hurtig pizzicato på basstrengene (dæmpet bas). Den kan ses på Youtube, og samtidig får man en demonstrati- on af, hvor hurtigt en slack key master også kan spille på sit instrument (man sidder ret forpu- stet bagefter). Søg på Led Kaapana Whee Ha Swing, fast, faster, fastest.

Man kan vel ikke skrive om hawaiiansk musik uden at nævne Elvis Presley, som havde et særligt kærlighedsforhold til øerne. i filmen Blue Hawaii synger han bl.a. det måske mest kendte musiknummer fra Hawaii, aloha Oe. når jeg nævner det, er det fordi komponisten til dette musikstykke er Queen Lili’uokalani (1838-1917), som var en uhyre produktiv komponist. Hendes regerings- tid varede kun fra 1891 til 1893, hvor hun blev styrtet af de amerikanske sukker- og ananasba- roner med hjælp fra amerikanske marinesolda- ter, som skulle beskytte amerikanske interesser (!). under sit fængselsophold skrev hun bl.a. nævnte aloha Oe (Farewell to ee), som den dag i dag er et kulturelt symbol for Hawaii – og selvfølgelig udsat for en masse arrangementer for slack key guitar.

Slack key guitarmusik er under konstant udvikling, og der findes en lang række yngre guitarister, som bidrager til at forny genren. Lad mig blandt mange her nævne Jeff Peterson, hvis CV er for langt til at gennemgå her, men hans repertoire omfatter både slack key guitar, klassisk guitar og jazzguitar, og han har samarbejdet med et utal af kunstnere fra hele verden. eksempelvis har han inden for det klassiske repertoire indspillet andrew Yorks “Sunburst”, roland Dyens’ “tango en Skaï” og Bachs Cel- losuite nr. 1. Han har desuden bidraget til lydsporet til filmen “ e Descendants” (med George Clooney) med sin “Hawaiian Skies”. Og lad mig til slut nævne ian O’Sullivan, som er klassisk uddannet. Der er en artikel om ham i Classical Guitar Magazine med video og mu- lighed for at downloade musikstykket “Born and raised” af Bailey Matsuda. Søg på Classi- cal Guitar Magazine og skriv Born and raised i søgefeltet.

Afslutningsvis kan det nævnes, at kunstnere som Chet atkins, Ry Cooder på slide guitar, Bob Brozman og Tommy Emmanuel (for blot at nævne nogle få) alle har indspillet eller ladet sig inspirere af hawaiiansk musik og i nogle tilfælde optrådt sammen med hawaiianske slack key guitarister.

Som et lille efterskrift skal det nævnes, at den svenske guitarist Mårten Falk gav en koncert i DGS’s regi på Musikkonservatoriet den 19. februar 2019, hvor han fortalte om den russiske 7-strengede guitar fra første halvdel af 1800-tallet og spillede en række værker komponeret for denne guitar. Det mest interessante ved denne guitar er ikke, at den har en streng mere end den traditionelle spanske guitar, men at den er stemt helt anderledes end denne. Minsandten om ikke en af omstemningerne, og måske den mest almindelige, er følgende omstemning: D-G-B-D-G-B-D, hvor syvendestrengen er stemt i D, sjettestrengen er stemt op til G fra e, femtestrengen stemt op til B (H) fra a og førstestrengen stemt ned fra e til D, m.a.o. tilnærmelsesvis en slags russisk variant af ovennævnte taro patch-tuning. Der har dog næppe været nogen form for telepatisk forbindelse mellem Hawaii og rusland i første halvdel af 1800-tallet (!).

Kildemateriale:

Acoustic Guitar Magazine, January 2019: island Style: How Hawaiian Music Helped Make the Guitar america’s instrument.

Dancing Cat Records Hawaiian Slack Key Infor- mation Booklet, uden tvivl det mest fyldige og autoritative værk om slack guitar. Booklet- ten kan ndes på dancingcat.com. Dancing

hula-danserinde, polynesian cultural center, oahu, la’ie.

Cat records, som blev grundlagt af pianisten George Winston i 1983, udgiver desuden
et væld af cd’er med slack key guitar musik. George Winston, som beskriver sin piano- musik som ”rural folk piano”, spiller også selv slack key guitar.

Keola Beamer & Mark nelson: Learn to Play Hawaiian Slack-Key Guitar, incl. cd, Mel Bay Publications.

Mark Hanson: Masters of Hawaiian Slack Key Guitar, også med cd, indeholder musik af ray Kane, Sonny Chillingworth, Cyril Pahinui, Leonard Kwan og Ledward Kaapana. accent on Music.

Jeff Peterson: nodeeksemplerne er velvilligt stillet til rådighed af Je Peterson (https:// jeffpetersonguitar.com/slack-key-guitar-work- shop/). Hawaiian Skies bringes efter aftale med Je Peterson kun i uddrag. Hele stykket kan købes (som pdf- l) via hans hjemmeside.

Wikipedia: Slack-Key Guitar samt en del andre artikler på Wikipedia.

Wikipedia: russian Guitar.

Her er et udmærket eksempel på brugen af Slack Key hvor forfatteren til artiklen, Finn Jackie Pedersen, spiller en smuk Hawaiiansk sang skrevet med brug af Slack Key af Sonny Chillingworth. Guitaren er stemt i DGDGBD,