Du har lært en E akkord og er stolt over at kunne spille den, men hvorfor spiller din yndlings guitarist på youtube eller fjernsynet ikke hele akkorden i højre hånd og hvad er det for en akkord han tager? Den står ikke i din guitar akkord bog og er heller ikke til at finde nogen steder på guitaren dk’s akkordoversigt. Det ligner en krydsning imellem en E og en Em akkord. Er det en Em eller en E? Ja nogen gange kan en F akkord ligne en C akkord. Kan man i det hele taget stole på det man ser? Nej det kan ikke! For hvordan kan vi vide hvilke strenge guitaristen spiler på i højre hånd - når kameramanden fokuseret på venstre hånd??? Svaret er enkelt: ved at bruge ørerne!
Når vi guitarister ser en koncert eller et youtube klip med guitarister vi beundrer har vi en tendens til at fokusere meget på venstre hånd. Hov hvad var det for en akkord han tog der. Men det kan være meget farligt at stole udelukkende på sine øjne. For what you see is not what you get. Langt fra altid. Bevares nogle gang er det meget nemt at se at Eddie Skoller tager en D dur akkord, men andre gange kan billedet (især på fjernsynet) lyve om den akkord guitaristen rent faktisk spiller.
Når man strummer på guitarens strenge behøver man ikke at gribe hele akkorden eller grebet i venstre hånd. Det svarer til den groteske situation at en pianist skulle spille D eller A7 akkorden helt ud hver gang han/hun skulle spille nogle toner fra denne akkord. Her hjælper det at tænke på akkorder som harmonier. Tonerne harmonerer lige så fint om du tager enkelte brudte toner fra en akkord eller om du griber (spiller) hele akkorden. Det gælder både for guitar og klaver
Tit bliver en E dur eller en E5 akkord forvekslet med en Em akkord, da man ikke kan se om 3. streng bliver brugt og endnu værre da man ikke behøver at gribe samtlige toner i E dur akkorden for at spille toner fra denne. Det er nærmest mere brugt at spille bas riffs på de 6. og 5. streng og helt udelade 4. streng når man jammer løs eller spiller noget boogie woogie. Typisk meget anvendt indenfor Blues guitar.
Her er et eksempel med en typisk blues i E.
Når bluesguitarister som Stevie Ray Vaughan f.eks. jammer løs over en E akkord griber de næsten aldrig hele akkorden. . De nøjes med at gribe 5. streng ( A strengen) og strumme 6. og 5. streng i højre hånd. Nogen gange griber de også 4. streng med. Men venstre hånds fingre står alt andet end stille. De bevæger sig imellem 2. og (3). og 4. bånd. Det at strumme disse bastoner giver et indtryk af at bassen bliver ved med at køre, men det gør den ikke som vi kan se på vidoen. Ind imellem bliver bassen afbrudt af turnaround licks i venstre hånd, men det er en historie for sig selv.
På billedet er det ikke til at se om Stevie tager en E5 akkord eller en Em akkord. Men tag ikke fejl: de tænker i E dur, og vov mig om de ikke også ser hele akkorden(grebet) for sig når de spiller de udvalgte toner fra akkorden. Det kan derfor være meget farligt at formode at det er en Em bare fordi det ligner det. Man bør altid være kritisk og stole mere på sit øre end det man ser.
Rytmeguitarist og leadguitarist eksempel
Her er et andet eksempel indenfor Rockabilly genren som er meget beslægtet med blues genren. Guitaristen til højre spiller hele E dur akkorden, mens guitaristen til venstre nøjes med at jamme på 6. og 5. streng og have en enkelt finger fra venstre hånd siddende trofast på 5. streng og nogle gange skifte denne finger over til 4. streng eller bruge to fingre, så det igen ligner en Em akkord, men rent faktisk er en E dur akkord. Jeg foretrækker at sige E dur selv om det mere korrekt ville være at sige E5, da man som guitarister, især når man spiller 12 takters blues, tænker meget i E dur, A7, og E7, selv om man igen tit kun bruger 5 akkorderne.
Bemærk at den ene guitarist tager E akkorden fuldt ud
Men hvorfor spiller guitaristerne så kun på basstrengene?
Det gør de egentlig heller ikke. For hvis vi genbruger eksemplet fra Pride and Joy med Stevie Ray Vaughan fra før, så ser vi at han også strummer de løse strenge, som i E er: 3. 2. og 1. streng. Han skifter altså imellem at spille bastonerne og strumme løse strenge. Meget økonomisk må man sige. Bemærk at han også muter strenge både imellem tonerne og nogle gange på selve tonerne. Det får folk til spontant at klappe med da det svinger meget godt rytmisk.
En fordel at bruge få fingre
Det at tage E akkorden med så fingre som muligt giver den logiske fordel at man så kan spille boogie woogie toner bas strengene alt imens man kører løs i højre hånd. Noget vi kender fra mange store bluesguitarister igennem historien som Big Bill Broonzy og Joe Bonamassa i nyere tid. Det er som at det er en integreret del af deres blues dna. Som bluesguitarist bør man kunne sine boogie woogie toner eller skalaer vover jeg at sige.
Gælder også for A(7) og B7
Ovennævnte forklaringer om brugen af økonomisk få fingre i højre hånd er selvfølgelig ikke kun gældende indenfor E akkorden men også inden for dens brødre som er A7 og B7. Det vidner videoen med Stevie Ray Vaughan igen om.
Her bør vi afslutningsvis heller ikke glemme at guitarister mange gange spiller guitarens strenge løs, dvs. uden brug af venstre hånd. Hvis du nærstuderer SRV videoen fra før så er det nemt at se at han ikke kun anslår strengene når venstre hånd i brug. Han strummer også ind imellem og muter også strengene som førnævnt. Det kan være svært at tyde i tabs og noder, men når man ser videoen og lytter så forekommer det helt naturligt selv om det er noget tilfældigt hvilke strenge han rammer, og det gør ikke noget for det svinger, og man behøver ikke ramme de samme toner hver gang. Gør man?
Tænk over det, og jeg håber denne artikel har fået dig til at se lidt mere åbent på det du ser eller netop ikke stoler på det du ser, men bruger dine ører!
