Hej alle
Jeg står med en guitar som har tilhørt min onkel, som jeg gerne vil vide lidt mere om, så jeg håber i kan hjælpe mig!
Det er en Kasuga D-250 akustisk guitar fra slut 70'erne. Den er købt i butikken som 4 Jacks ejede på Gl. Kongevej og er brugt meget få gange og har ikke én eneste ridse eller skramme. Dette skyldes at min onkel gik bort kort efter købet pga kræft. Der følger en guitarkasse med, som ikke fejler det mindste heller. Det hele har været opbevaret i en herskabslejlighed oven på et skab, så den har ikke fået fugt.
Nu har jeg intet kendskab til hverken guitarer eller andre musikinstrumenter, så jeg ville høre om nogle kunne give et bud på hvad den har af værdi, så min farmor som jeg skal sælge den for, ikke bliver snydt!
Mvh Daniel