Oprettelse af audio tracks i ProTools

Oprettelse af audio tracks i ProTools

Du er her

Vi vil gerne optage lidt guitar. En rytmeguitar og en guitar der spiller fingerspil eller melodi.  Så vi skal teknisk optage noget lyd. Så vi vil skabe to audio tracks (lyd spor).  Det gør vi i menuen 'track'

Track
I track menuen vælger vi 'new track' Hermed får vi mulighed for at skabe de spor/tracks som vi ønsker. 

Audio track
Det vi skal optage er audio så vi vælger audio track.
Man kan også vælge andre tracks som midi, og aux, men det har vi ikke brug for lige nu.
Så vi lader den stå på audio.

I dialogboksen kan vi vælge track format enten mono eller stereo. Optagelse af et enkelt instrument er altid i mono, så den vælger vi.

Create
Her kan vi bestemme hvor mange audio tracks vi vil oprette. Vi får brug for mindst to så vi vælger '2'. Vi kan jo altid senere tilføje flere eller kopiere og genbruge de nuværende.

In
Under 'in' kan vi vælge om vi vil bruge samples eller ticks. Vi skal bruge samples som anbefales til audio.
Derefter trykker vi på 'CREATE' for at skabe sporene..

Navngivning
Husk at navngive de nye tracks. Det kommer du uden tvivl til at takke dig selv for senere, da du dermed aldrig er i tvivl om hvilket track du arbejder med.
Du kan også skrive en lille kommentar om tracket. En god ting når du senere åbner sessionen og vil skabe dig et godt overblik over den.
PT forkorter nanvene på tracksene så vi vælger at kalde vores ene audio track 'rytmegtr' og det andet 'leadgtr', da vi ved at det ene track er til rytme og det andet til melodi, fx. til at jamme over rytmen.
Tit er det nemmest bare at kalde tingene 'guitar1', og 'guitar2', fx. da man ellers godt kan låse sig selv lidt fast. I princippet er det jo ligegyldigt om track 1 eller track 2 er rytme eller lead.
Vi har jo altid friheden til at ændre navnene igen senere.

Navngiv dit lydspor i ProTools
Navngiv dit lydspor i ProTools