Han udgav for nogle år siden en nodebog med russiske folkesange arrangeret af ham selv for klassisk guitar. Vi anmeldte denne bog, og du kan læse anmeldelsen her på siden under anmeldelser. I vores snak, som vi selvfølgelig har fanget på video, kommer Kirill ikke overraskende ind på sin guitarbog og dertilhørende cd, som blev udgivet nogle år senere, men måske mere spændende for os der elsker guitaren er, at Kirill Gedde tog tre spændende guitar instrumenter med, som hver især har en historie bag sig, bortset fra den nyeste anskaffede som er af den mere konventionelle type.
En af de guitarer Kirill bragte med sig blev bygget i 1950 af en guitarbygger der stod i lære på det tidspunkt. Guitaren har et udseende som er typisk for den måde russiske guitarer så ud dengang. I video interviewet fortæller Kirill hvordan hans guitarlærer tilbage i 90'erne genkendte den guitar som blev bygget i 1950. Det var pga. rosetten som den nyopstartede guitarbygger tog lidt for bogstaveligt. Det var spørgsmålet om hvorfor hans guitar ikke havde en rosette , som er kendetegnet for guitarer fx. fra Spanien (pynt omkring lydhullet), der fik ham til at gå i gang med opgaven med ildhu. Blot havde han ikke bemærket at rosetten blev designet og limet på guitaren, og ikke som han troede: skåret direkte ud af guitarens dæk. Derfor sidder Kirill med en ganske unik guitar med en udhakket rosette :)
En anden guitar i Kirills samling er en anden hjemmebygget guitar som er endnu ældre, hvor meget kan du se i interviewet. Den har også noget helt specielt over sig, som er de overraskende smarte mekaniske stemmeskruer, der gør opstrengning af strenge meget enklere.
I interviewet får vi også prøver på Kirill's store evner på en klassisk guitar. Han spiller og fortæller om tre sange fra hans bog. Du kan se alle interviewet eller hver for sig. Det eneste du skal gøre er at se interviewet eller besøge guitaren.dk's nye youtube kanal. Kirill er uddannet musiker og musiklærer på Musorgskij Musikakademi i Sct. Petersburg. Var med til at udgive 2 plader med bandet "Kabriolet" (St. Petersburg).
Har siden 1995 været bosat i Danmark og underviser i guitar samt spiller både solo og i forskellige sammenhænge. I 2008 udkom en nodebog på forlag GuF med hans kompositioner. I 2010 udkom en CD, som hører med til bogen, med de samme stykker på samme forlag.