Interview med Maria Elizabeth

Interview med Maria Elizabeth

Maria Elizabeth er klassisk uddannet guitarist der for nyligt udgav sin anden solo cd Se med hjertet hvor hun synger sine egne pop sange og ballader.

Vi mødte hende i fyns land til en snak om hendes nye cd. Her gav hun en præsentation af sine cd'er og de to guitar skoler hun har udgivet Grib guitaren 1 og 2. Begge er tidligere anmeldt med rosende ord her på guitaren DK

Om Maria Elizabeth
Maria Elizabeth Hersing er uddannet ved Det Jydske Musikkonservatorium i Århus samt The Manhattan School of Music i New York. Herfra har hun en Master Degree i klassik guitar med bifag i bl.a. komposition.

Hun er forfatter til bøgerne “Grib Guitaren 1 & 2” samt “Samlede værker”, der er udgivet ved forlaget Guf.

Som klassisk guitarist har hun spillet talrige koncerter og undervist på Musikskole og MGK på Esbjerg Kulturskole. Hun har desuden givet mesterklasser og koncerter ved Universiteter i Californien.

Maria Elizabeth debuterede i 2011 som sanger og sangskriver med CDen, “Like a Feather” fra 2011, der havde tre singler på P4. Den følgende CD, “Se med hjertet” fra 2013, havde to singler i rotation på P4. Begge CDer er desuden blevet spillet på radioer i Skandinavien samt streamet og downloadet i seks forskellige lande.

I video interviewet kan man også høre uddrag af Maria Elizabeths nye cd Se med hjertet​