Interview med Raf Qu

Interview med Raf Qu

Vi bringer her et interview vi fik med fingerstyle guitaristen Raf Qu(Italien) som vi fangede efter at han havde givet en solokoncert på Jazzhus Dexter i Odense, 16. September d.å. I interviewet vil man kunne få smagsprøver på noget af hans musik i lyd og billeder. Både før og i selve interviewet.

Raf Qu udgav i 2014 en single med det velrenomerede pladeselskab CandyRat Records. Singlen hed BaSe Jump. I øjeblikket er han på turné med sit fingerstyle show der har fået det særprægede navn "Homeless tour". Senere i år skal han b.la. spille i Shangai, men den aften var det Jazzhus Dexter på en ganske almindelig onsdag og foran et rimeligt velmødt publikum.

Raf Qu's fingerstyle karriere startede i 2010 hvor han flyttede tilbage til Italien efter at have boet i Tyskland. Hans første album hed Homeless som bestod af 6 numre for akustisk guitar.

Raf Qu brænder nemlig for fingerstyle spillestilen og fortæller lidenskabeligt om denne i interviewet.

I interviewet kommer han b.la. også ind på hvordan han bruger guitaren som et polyfonisk instrument, og hvorfor han føler sig hjemme med åbne stemninger. Desuden svarer han også som alle andre (nærmest) på det obligatoriske spørgsmål der hedder: Hvilken guitar spiller du på. Det viser sig at han spiller på en western guitar som er specielt fremstillet til ham af en italiens guitarbygger.

Hør en speciel udgave af When She Sleeps som er et nummer Raf skrev til sin tidligere kæreste som ovenikøbet kom fra Danmark, men han nævner at det ikke er noget bittert over at optræde med denne sang nu hvor de ikke er sammen mere.