Til koncert med Vladimir Trishkin i Svendborg

Til koncert med Vladimir Trishkin i Svendborg

Superguitaristen Vladimir Trishkin optrådte i Arne B. Svendborg den 20 september 2013 med sologuitar indenfor genren klassisk guitar. Koncerten var afholdt i forbindelse med Det' klassisk begivenheden der arrangeres af Svendborg Musikråd og musiker Janet Vahl, og fik vi lov at filme denne. Tak for det!

Det var en stor oplevelse at høre Vladimir spille klassiske soloværker af Johann Sebastian Bach, Scarlatti osv. på en selvsikker og flot klingende måde, på sin Alhambra guitar, der var tilkoblet Arne B's PA anlæg, og styret af en ganske kompetent lydmand, som var så flink at låne os lyden fra denne koncert til vores filmoptagelse af showet. Tak for det!

Vladimir Trishkin havde god kontakt med publikum igennem sin rolige måde at fortælle om de melodistykker han spillede efter hvert nummer. Hans professionelle spil rakte også helt ud i de yderste kroge af forsamlingen. Der var helt stille under hans optræden, som var pænt besøgt af de lokale og folk fra Odense. Det taget i betragtning af at koncerten ovenikøbet foregik kl. 14:30 på en travl fredag.

Efter koncerten fik vi en hyggelig lille snak med den russiske guitarist om hans musik, og det store spørgsmål der er hvorvidt han foretrækker at spille sin egen musik eller klassisk musik, da han jo er klassisk uddannet guitarist. Du kan se videoen med interviewet samt udpluk fra koncerten her på siden.

Desuden er der i skrivende stund video-optagelser på vej til vores youtube kanal. SÅ husk at holde øje med guitaren dk's egen youtube kanal!*. Og om i subscriber (abonnerer) på vores kanal ville vi være meget taknemmelige :) *) klikker du på det punkt der hedder youtube i videoen ovenover ryger du direkte ind på vores kanal.