Tommy Emmanuel ændrede hans liv

Tommy Emmanuel ændrede hans liv

Casper Haim Esmann er en af det stigende antal unge guitarister, der i disse dage begynder at spille guitar, inspireret af videoer på youtube.  Men det er ikke den sædvanlige stræben efter at jage toner på guitarens gribebræt med forstærkeren skruet helt op, der har fanget Casper's interesse. Han sværger derimod til fingerpicking på den akustiske guitar.

Casper er kun seksten år, født den 7. december 1992, og med et talent ud over det sædvandlige på den seks strengede.

Startede med Klaver
Oprindeligt var det forventet at Casper skulle blive pianist, da han allerede som fem årig lærte sig selv at spille klaver med hjælp fra sin mor, men 5 års undervisning hos den lokale klaverlærer med dertilhørende nodelære og skalaøvning, var ikke noget for Casper i længden, og som 10 årig stoppede han med at følge klaverundervisningen.

Tre år senere ville hans far, som selv er en habil guitarist, gerne have Casper at se en video på youtube. Videoen var med Tommy Emmanuel, og fra første tone var Casper solgt, og fik en umættende sult for at lære TE's sange, og gøre ham kunsten efter. Med sit absolutte gehør i bagagen gik han nu for alvor i gang med at lære guitarspillet.

I starten var det hans far der viste ham akkorder og øvelser i vekselbas og fingerspil. Noget der kræver meget arbejde, da de fleste guitarister kan nikke genkendende til at det er meget sværere at få det til at lyde godt, og rytmisk, end det lyder. Casper mestrede dog hurtigt den svære teknik, og hans far lærte ham derudover at spille vekselbas med synkoperede akkorder, i bedste TE stil. Med selvtilliden i vel behold fortsatte Casper at øve og øve, og der skulle ikke gå lang tid før hans fars viden, hans professionelle karriere som guitarist til trods, ikke var tilstrækkelig for Casper, der derfor selvlært fortsatte med at lære sig selv at spille Tommy Emmanuels numre ved at aflytte videoer og de cd'er han efterfølgende købte, samt en undervisnings dvd fra TE. Den første sang han lærte var Lewis And Clark.

Underviser opgivet
I dag går Casper til guitarundervisning, men hans guitarlærer har fortalt ham at han ikke kan lære ham noget han ikke kan i forvejen.  Så dette I dag kan Casper spille samtlige af Tommy Emmanuels numre. Ikke nogen nem opgave, da hans numre har ry for at være meget komplicerede at lære, og ikke mindst spille, men i foråret 2009 gik hans drøm i opfyldelse. Han fik lov at jamme med TE til hans sound check, hvor han fik meget ros og lovende ord på vejen fra mesteren selv, der b.la. roste Casper for at have gennemskuet vigtigheden i at have lillefingeren liggende på plekterpladen, da man dermed som guitarist får mere kontrol over højre hånd.

Det var i forbindelse med en af de tre koncerter hvor han har set sit forbillede optræde, at drømmen blev opfyldt. Casper spillede The Man With The Green Thumb for Tommy, som er et nummer TE skrev til sit eget forbillede: Mister guitar himself, Chet Atkins. Ved sounchecket lovede TE at han vil tage Casper med på scenen ved den næste koncert der bliver i Danmark.

Casper fortæller at TE var meget imødekommende og flink at tale med, og at han gav sig tid til at jamme med ham i en hel time, til trods for det hårde program han har.

Maton guitar
Før koncerten havde Casper lige skaffet sig en ægte Maton guitar fra Australien til 15.000 kroner, som er en af de modeller som TE er kendt for at spille på, en: EBG 808 Tommy Emmanuel signature model.. Casper havde selv sparet op til guitaren. Det i sig selv viser at han mener det alvorligt med guitaren. I dag prøver Casper at tvinge sig selv til at lære nogle nye numre og kunstnere at kende da han dermed får udvidet sit repertoire og lettere kan spille sammen med andre.

Lille interview
Hvorfor blev det guitar og ikke klaver?
1. Guitaren har bare en lyd det rører mig dybt, klaveret har også en smuk lyd, men jeg synes at musik bliver mere ærligt at høre på igennem guitaren.

F. Hvad har været sværere at lære guitar eller klaver?

C. Alle vil jo nok sige at klaver er nemmere end guitar, og det er det helt sikkert også. Men jeg har lært meget meget hurtigere at spille på guitaren end på klaveret. Og det er stadig et mysterie for mig hvordan det er sket.

F.Du har haft held med at lære dig selv svære Tommy Emmanuel numre, hvordan indøver du nye numre?
C. Hvordan jeg indøver numre? Tjaae, for det første finder jeg en sang som jeg rigtig godt kan lide,og som inspirerer mig. Så sidder jeg og lytter til sangen og prøver at spille med så godt jeg kan. Så prøver jeg at dele det lidt op, så jeg over starten af sangen igennem, indtil at jeg kan det stykke 100%, så hopper jeg videre til næste stykke, osv osv.

 

Se Casper optræde med Tommy Emmanuel Casper spiller Carrasecare (Tazenda)