Anne Linnet's smukke forårsbebuder. En smuk tekst og melodi fra 1988 albummet Jeg er jo lige her, som er et af Danmarks mest solgte albums nogensinde. Du får den her i original toneraten A-dur med det fingerspil som kan høres på studiooptagelsen. Du får også den smukke intro med som starter med en D-dur akkord. Fingerspillet blev oprindeligt spillet af Finn Olafsson, og det er hans fingerspil vi har transkriberet.
Spil hver tone og streng tydeligt og brug tommelfinger de rigtige steder. Rytmen er ligetil og fingerspils mønsteret gentages/genbruges ved hver takt. Bemærk at D-dur akkorden bliver spillet på to forskellige måder i sangen. Den første er den almindelige i 2. bånd, mens den anden er en speciel D-dur akkord i 5. bånd. 4. streng spilles løs ved begge. Man kan også tage D-dur akkorden som en ren barré akkord i 5. bånd, men det er undøvendigt, det anbefales at tage den akkord der vises her og i PDF filen. Ligesom D akkorden spiller Finn Olafsson efter alt at dømme en A-akkord i 5. position og en E-akkord i 4. position, se hvordan i den tilhørende video og i tabulaturen.
Bemærk at vi har opdateret denne lektion med et forbedret fingerspil samt en skarpere video der gennemgår fingerspillet. Hvis du har set denne lektion før eller evt. downloadet tilhørende filer som PDF eller Guitar Pro så husk at opdatere disse til den nyeste udgave, da der er en del ændringer til fingerspillet.