Vi har tidligere givet dig akkorder, tekst og melodi til denne smukke norske julesang som er blevet oversat og meget populær på Færøerne. Nu får du et fingerspils akkompagnement som du kan bruge istedet for blot at anslå/strumme akkorderne når du eller andre synger sangen. Med dette fingerspils arrangement er du sikker på at dit guitarspil til sangen lyder godt hver gang.
Sangen går i en 6/8 taktart og har dermed en vals rytme, men skal dog ikke overdrives. Som så mange gange før er det tommelfingeren i højre hånd vi bør have fokus på. Den spiller ikke kun på bas-strengene, men også på de diskante strenge, og fungerer fint som et værktøj til at tælle rytmen. Tommelen bruges på hvert anslag i fingerspillet.
I venstre hånd er det kun B akkorden, og det faktum at D7 skal spilles på to forskellige måder, der kan kaldes at være svært. B akkorden tages kun halvt som man kan se på tabualturen, mens D7 bliver både spillet i første position og i 3. position.
Den mest udfordrende takt i dette fingespil giver nok sig selv. Det er den takt hvor vi har hele 4 akorder i én takt. Her er det vigtigt at forstå at vi spiller bastonen fra akkorden ved C, og at B bliver anslået to gange mens Am også får to slag, begge efterfulgt af toner. Dvs. bas og så toner. Et andet meget vigtigt tip som jeg kommer ind på i videoen er at man kan nøjes med at lade Am akkorden blive siddende når man skal spille D7 akkorden, da vi kun skal bruge to toner fra den akkord. Plus at vi ikke kan nå at anslå en bastone på D7, fordi den findes på sidste slag i takten.